this post was submitted on 07 Jul 2023
2 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Jeg er kæmpe film fan, og jeg nyder virkelig, at se dem på det store lærred.

Eller, det gjorde jeg...

For hvor er helt almindelig pli blevet af i de danske biografer?

De sidste par gange jeg har været afsted, sidder folk og snakker, eller bruger mobil midt under filmen.

Forrige gang pointerede jeg det overfor en der sad en række foran mig. Hans lys fra telefonen var virkelig generende, og jeg bad ham slukke det, hvortil han svarede: "Ja ja, rolig nu."

Så sent som i går sad der 4 gutterne bag mig, og de blev ved med at snakke så jeg til sidst valgte at flytte sæde.

Jeg mener, hvorfor gider man betale dyre domme (efterhånden), for at sidde og se en film, og ikke være fuld fokuseret på den, men i stedet have fokus alle mulige andre steder, og genere andre omkring en derved.

Det er svært at leve sig ind i filmen man ser, og nyde den fuldt ud når man bliver taget ud af den pga. disse distraheringer.

Jeg ved godt hvad nogen vil sige:

"Du kan bare se den en anden dag, hvor der ikke er mange i bio."

"Vent til den kommer på streaming."

Hvorfor skal jeg det? Kunne dem som ikke er ligeså interesseret i filmen gøre det i stedet for. Så sparer de også nogle penge.

Synes det er en ærgelig tendens, og jeg mindes ikke det var sådan for år tilbage, hvor som var i biografen, var der for sin egen og filmens skyld.

/ rant slut


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Joine vores Lemmy-fællesskab på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/DaftDrummer at 2023-07-07 07:12:15+00:00.

(page 6) 41 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Nekrose at 2023-07-07 11:19:32+00:00 ID: jr0etih


Det handler om adfærd i det offentlige rum, ja, men jeg synes man i høj grad skal tænke på det som et kundeforhold. Biograferne har nogle handlemuligheder og de må vælge hvem de vil være venner med: dem der gerne vil kunne udfolde sig som de vil i biffen hhv. dem der forventer en vis pli.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

TacomaSuite at 2023-07-07 11:43:45+00:00 ID: jr0icr7


Var inde og se John Wick 4 for at koble hjernen helt fra i Field’s. Havde glæden af at sidde ved siden af en kvinde som jævnligt kommenterede på hvad der blev sagt i filmen. Hun gjorde det med jævne mellemrum så det var ikke konstant men hev mig ud af filmen hver gang.

Fjerde gang hun gjorde det vendte jeg hele kroppen i sædet i hendes retning og kiggede direkte mod hende og tyssede på hende meget højlydt. Hun lod som om hun ikke så eller hørte mig men var ganske stille resten af filmen.

Nogle skal bare have en påmindelse om at de ikke er alene i biografen.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

KN_Knoxxius at 2023-07-07 11:18:23+00:00 ID: jr0eq06


Tror det med telefonen er folks manglende koncentrationsevne. Smartphones har fuldstændigt kneppet folks evne til at holde sig fokuseret på èn ting i længere tid.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

MulleDK19 at 2023-07-07 12:06:55+00:00 ID: jr0m06p


Jeg har kun været i biografen enkelte gange de sidste 15 år (Kan kun huske at have set Avatar og Jumanji 2), og hver gang bliver jeg mindet om hvorfor jeg ikke gider. Masser af folk, ekstrem høj lyd, ingen toilet pauser...

Køb et stort tv eller en projekter og nogle lys, og du får en meget bedre oplevelse, uden at forlade dit hjem.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

DreadChylde at 2023-07-07 12:29:34+00:00 ID: jr0o3ik


Jeg var i en årrække anmelder for et online film-magasin, hvilket gav adgang til tidlige pressevisninger, og jeg var totalt paf da jeg første gang købte billet.

Det gad jeg simpelthen ikke, så nu har vi en 4K 128" projektor i kælderen til at se film på. Jeg er enig i det ikke bør være sådan, men jeg gider ikke være den eneste voksne i biograferne, og jeg gider SLET IKKE bruge tid på at opdrage andre mennesker.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Remarkable_Rest9605 at 2023-07-07 09:14:12+00:00 ID: jr0rbe4


Du er sikkert en kæmpe npc det er aldrig sket for mig, der er der altid stille i biografen (nf bio lyngby).

Og en bio billet koster 60kr en gang imellem, hvis man er med på nyhedsbrevet.

Så tager man popcorn og sodavand med hjemmefra og har en super oplevelse.

Det er sikkert dig selv der ødelægger det for dig selv

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

TheGoldenHordeee at 2023-07-07 13:22:50+00:00 ID: jr0mwfu


Har nok været i biograffen +50 gange inden for det sidste årti.

Primært i Roskilde og Kbh.

Har praktisk talt aldrig haft problemer med at folk har siddet med telefon eller har snakket.

Du har nok bare været uheldig.

Ellers måske er det bare det område som du bor i som måske har et overvæld af røvhuller

Eller måske er du bare oversensitiv, overnostalgisk og overdramatisk. Også en reel mulighed.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Wuf_1 at 2023-07-07 12:39:57+00:00 ID: jr0t0ul


Der burde bare laves et kæmpe faraday bur, rundt om salen, så kan folk ikke bruge deres mobiler.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Quadronaut at 2023-07-07 11:43:45+00:00 ID: jr0ktlf


Jeg føler din smerte. Fra jeg var 13-18 år arbejdede jeg i en biograf, og der gav vi tit advarsler eller tilkaldte centervagten for at smide umulige kunder ud, der ikke kunne holde kæft under forestillingen.

Jeg går nærmest kun i Empire biograf på Nørrebro, fordi jeg som oftest får en dårlig oplevelse i de større biografer. Jeg er gået hen og blevet nærmest hysterisk når det gælder lyd, folk der mosler rundt, og folk, der ellers på anden vis ikke er fuldstændig fokuserede på filmen. Det er dødærgerligt.

Min oplevelse er dog, at hvis man meget insisterende beder folk om at dæmpe sig, så bliver det respekteret, men jeg kan mærke mit blodtryk stige allerede ved tanken om at det overhoved er nødvendigt.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

deflorie at 2023-07-07 10:22:10+00:00 ID: jr26i3o


Jeg har for nyligt taget en beslutning om ikke at gå i biografen mere. Det er der flere årsager til:

  • Den årsag du nævner (Forstyrrende gæster)
  • Latterligt høje priser
  • 17-25 minutters reklamer/forfilm
  • Gebyrer ved onlinekøb af biletter

Den med reklamerne var tungen på vægtskålen. Jeg har længe været irriteret over at man skal betale voldsomt høje priser og SAMTIDIG se reklamer, noget man ellers betaler for IKKE at se. Så skulle jeg ind og se en særvisning af LOTR - Return of the King extended edition i Imperial. En film der tager 4 timer. Så håbede og forventede lidt, en smule situationsfornemmelse, at de havde skåret reklamerne fra. Næ nej, 25 minutters reklamer oveni. "Men du kan jo bare komme efter reklamerne"

Det er korrekt, men så skal jeg også være ham idioten, der forstyrrende skal vade ind foran alle de andre, og i værste fald få dem til at krympe helt sammen i sædet, for at der er plads. Jeg vil ikke være den person, som jeg selv finder irriterende.

Gør som jeg. Boycut det pis. Lad dem ligge som de har redt.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Bright-Wrongdoer1448 at 2023-07-07 13:42:54+00:00 ID: jr10vyr


Jeg var i USA i 2004 og der var folk totalt larmende i biografen. Vi plejer jo at arve kultur fra USA forsinket så det passer nok meget godt

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

gardin000 at 2023-07-07 16:16:49+00:00 ID: jr1yicj


Dette har været et problem i mange år nu i de biografer jeg plejede at gå i. Så meget at jeg helt stoppede med at gå i biffen selvom jeg havde lyst, for har altid elsket det.

Kan huske da jeg var mindre, at jeg ønskede der var en eller anden form for “biograf kørekort” som folk skulle tage, for at sikre sig at dem som så gik i biografen rent faktisk var interesseret i at se film og også vidste hvordan man gjorde det på en ordentligt og respektfuld måde.

Tilbage i februar, tror jeg det var, da tog min kæreste og jeg i biografen, dog i England, og så The Menu. Vi var de eneste i hele salen og det var så dejligt. Det var fedt at se filmen med stort billede, god lyd og så ingen forstyrrelser, specielt fordi det var en film jeg så længe gerne ville have set.

Jeg ville med glæde betale ekstra for at sidde i en sal hvor alle opfører sig ordentligt og respektfuldt.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Senior_Conclusion_13 at 2023-07-07 11:31:20+00:00 ID: jr1hvfh


Jeg var en gang i biograf med min daværende kæreste for at se spider-man. En gruppe af unge mennesker snakkede, så tiktok, kastede med ting osv. Intet blev gjordt, FØR filmen var færdig og vi allesammen fik nye billetter.

Mine venner har desuden haft lignende oplevelser, og det er simpelthen for dårligt der ikke bliver gjordt noget mere ved det.

Edit: jeg tror os det har noget at sige at mange af dem der arbejder der er unge, og måske er bange for dem når det er større grupper🙂

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Toolittletoomutch at 2023-07-07 11:27:46+00:00 ID: jr0kr8u


Tilslutter mig din frustration. Konsekvent er man bare nødt til at konfrontere dem, og opsøge biografens personale og klage. Evt få pengene igen….og håbe på at næste gang er bedre.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Visti at 2023-07-07 13:35:44+00:00 ID: jr10hm1


Sidst jeg var bare i biografen sad der en fyr to rækker foran mig som hvert femte minut uploadede en 30s story af filmen på sin instagram.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

ECastillo88 at 2023-07-07 11:32:52+00:00 ID: jr1lnjo


I min option er det et bredere samfundsproblem. Der tages simpelthen langt mindre hensyn i det offentlig rum hvad end det er til koncerter, bio, svømmehallen, cykelstien, kræmmermarked, pluk-selv jordbær, restauranter eller what have you. Kan godt være at jeg bare er blevet et gammelt røvhul, men det er helt vildt de seneste par år.

Nogen peger på ‘main character syndrome’ især blandt de unge, kan jeg forstå.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

4apples2 at 2023-07-07 12:57:19+00:00 ID: jr0zp2f


Problemet er folk ikke kan konsentrere sig om én ting mere. Er man på cafe skal man sidde med mobilen. Ser man film med en veninde, så skal telefonen feks konstant tjekkes. Vi skal hele tiden distraheres.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

costanza_dk at 2023-07-07 15:34:14+00:00 ID: jr1szy6


Synes nu altid at folk har brokket sig over andre i biografen, men det kunne også være et eksempel på, at voksne mennesker efterhånden har enormt svært ved at holde fokus på noget i længere tid (også derfor mange oplever, at de ikke længere kan læse bøger eller fordybe sig).

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

hajke5 at 2023-07-07 18:47:33+00:00 ID: jr27ctu


Så den nye Indiana Jones den anden dag, hvor en ung pige (gætter på omkring 15 år) sad og sms’ede sådan ca. hver 10 min. Det var dybt irriterende.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

flyvehest at 2023-07-07 12:39:57+00:00 ID: jr0tzdp


Jeg gik meget i biffen for en 20 år siden (som, 100+ forestillinger om året) og elskede det helt vildt.

Men, stille og roligt var der det skifte du nævner, folk blev mere og mere respektløse, mobiler blev større og mere forbundne og til sidst blev jeg simpelthent så træt af at skulle betale gode penge for at få en dårlig overordnet oplevelse at jeg helt stoppede.

MEN, de seneste par år er jeg begyndt at snige mig i de lidt mere luksuriøse provins biografer og jeg har endnu "til gode" at have en dårlig oplevelse i dem.

Bevares, det koster en mindre formue, men, der bliver også kælet for oplevelsen, så, hvis du kan kan det være en mulighed at søge lidt udenfor København.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Exo_Sax at 2023-07-07 14:23:54+00:00 ID: jr18gua


Hvor er almindelig pli generelt? Du kan ikke engang sætte dig i stillezonen i toget, uden at en eller anden skal sidde og have en ophedet diskussion med telefonen på højtaler.

Jeg har selv mistet enhver interesse at gå i biografen af samme årsag; sidst jeg gjorde det var noget Marvel værk. Infinity War, tror jeg, og der blev og ævlet og kævlet, taget billeder og skrevet beskeder (og så var de en 2+ timers film uden pause; hvornår blev det en ting?). Så forstå mig ret; det bedste er nok at vente til streaming eller andet. Det er selvfølgelig slet ikke det samme, men hvis du tager i biografen for at nyde en film, så tror jeg, at du oftest vil blive skuffet.

Ja, jeg gider dårligt nok tage til store koncerter efterhånden, for du kan ikke se en skid for telefoner, fordi folk hellere vil dokumentere, at de har haft en oplevelse, end de vil have en reel oplevelse.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 2 years ago

Enabobena at 2023-07-07 15:23:52+00:00 ID: jr1n489


Kan vi ikke også alle blive enige om at folk med smart watches skal slukke for de lorteapparater eller tage dem af inden de går i biffen? De lyser jo op ved den mindste lille bevægelse de laver med deres hånd og de er åbenbart selv så vant til det at de slet ikke selv ænser det. Og i en helt mørkelagt biograf lyser sådan et lille lorteur altså pænt meget op, især for alle der sidder bag personen. Det kan pisse mig så meget af. Rant over…

load more comments
view more: ‹ prev next ›