this post was submitted on 22 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Hej alle sammen.

Jeg er en gymnasie elev i 3.g som har igennem mit liv oplevet en masse vanskeligheder i forhold til læsning, tekstforståelse og bare basal grammatik. Jeg fik før i tiden taget en ordblindetest i ca. 5 klasse og blev konstateret ikke ordblind. dog oplevede jeg stadigvæk vanskeligheder i tekst og sprog, hvilket gjorde at jeg videregående beholdte min mistanke om at jeg var fejl bedømt de mange år siden. derfor overvejer jeg at prøve at få taget endnu en test igen. problemet er bare at jeg er bange for at blive konstateret ordblind. ved ikke hvorfor men jeg har en eller anden frygt for at diagnosen ville have en betydning for min fremtid ift. akademisk og karriere mæssigt.

Det er nok en dum tilgang jeg har til emnet men ville bare spørge hvordan det gik an så jeg endelig kunne tage "buskerne op" og "mande" mig op til at tage testen.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Upset_Weird_8378 at 2024-03-22 18:06:25+00:00.

(page 2) 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

HappyBananasplit at 2024-03-22 20:03:51+00:00 ID: kw3lnpn


Kan godt forstå, at du er nervøs, men vil bare sige til dig, at det er der virkelig ingen grund til. Min bror er ordblind og har taget en akademisk uddannelse og ja han er da ikke den bedste til at stave og formulere sig, hvilket til tider er gået ud over hans skriftlige opgaver, men han kom da i gennem alligevel og klarer sig rigtig godt som ingeniør i dag. Jeg har tit rettet opgaver og ansøgninger for ham, så hvis du har en god familie/nogle gode venner, er jeg sikker på, at de hjertens gerne vil hjælpe dig på den måde også😊

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Imagra78 at 2024-03-22 19:03:27+00:00 ID: kw37pyi


Det vil næppe give dig problemer senere i forhold til uddannelse, tværtimod. Du vil få ressourcer til eksamener og værktøjer.

Arbejdsmarkedet er i den grad anderledes i forhold til for 10-20 år siden. På mit arbejde har vi ihvertfald 2 ordblinde og vi er pisseligeglade ;-) min mand er ordblind og sidder i en lederstilling.

Folk er efterhånden ligeglade med ordblindhed, altså på den gode måde :-)

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

thebobrup at 2024-03-22 20:34:18+00:00 ID: kw3o79n


Det er ingen skam i dagens Danmark at være ordblind. Førhen blev man behandlet som en handicappet, men nutildags er der så mange redskaber at de færreste vil opdage at du overhovedet er ordblind(hvis du ikke vil ha de ved det).

Det kan faktisk gøre din studiegang lettere for dig, i form af du kan søge dispensation for stavekrav osv i dine eksaminer på uni.

Du skal ikke være bange for ordblindhed gør dine venner ser mindre på dig.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Unusual-Ebb6817 at 2024-03-22 18:24:09+00:00 ID: kw31igd


I gymnasiet havde jeg en historielærer, der var ordblind. For at overkomme dette "handikap" skrev hun udelukkende med store bogstaver på tavlen. Hun havde absolut den mest letlæselige håndskrift af alle de undervisere, jeg har haft i mit liv.

OP, ordblindhed er ikke en dødsdom. Du får både midler til at hjælpe dig såvel som tricks (ligesom min lærer) til at overkomme dit problem. Men det er bestemt ikke sjovt at være i, det er jeg sikker på, men du skal nok komme igennem det.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Thsaxd at 2024-03-22 21:05:17+00:00 ID: kw3uoww


Jeg er lærer i folkeskolen. Min kone er lærer i folkeskolen - og ordblind. Det eneste, der kan ske ved, at du bliver diagnosticeret ordblind er, at du får ret til hjælpemidler, der gør, at du kan studere på samme niveau som ikke-ordblinde. Min kone blev først diagnosticeret i gymnasiet og hun siger selv, at det hjalp hende rigtig meget.

Udover hjælpemidler, får du også adgang til NOTA, hvor der ligger rigtig mange studiebøger - gratis. Det kan være en stor hjælp på videregående uddannelser

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

legendarygael1 at 2024-03-22 19:06:52+00:00 ID: kw39ayh


At få en diagnose vil kun have en positiv effekt på din fremtid, hvis du har planer om at læse på et et universitet. Jeg har en ADHD diagnose og ligesom dysleksi betyder det faktisk jeg i princippet kan få diverse hjælpemidler såsom en studievejleder eller ekstra tid til skrivetid eller forberedelse til eksamener.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago (4 children)

LilanKahn at 2024-03-22 18:50:03+00:00 ID: kw2zbei


Cand merc, rimelige ordblind. Dog ikke sådan traditionelt mere det man kalder for dysgrafi. Læser sådan ok, staver af muggen røv.

load more comments (4 replies)
[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Major_Investigator35 at 2024-03-22 20:30:32+00:00 ID: kw3nbqp


De bedste og dygtigste ledere, jeg har haft i mit arbejdsliv, har været ordblinde. Ikke at der er en sammenhæng, mere for at sige, at du sagtens kan få en karriere og klare dig rigtig godt, på trods af din (potentielle) ordblindhed. Tag imod hjælp og redskaber og brug dem med stolthed.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

romedo at 2024-03-22 20:38:42+00:00 ID: kw3p7hq


Det kan være en enorm befrielse at få klarhed på hvad det er der giver dig de vanskeligheder du oplever. Jeg ved ikke om du er ordblind, men jeg har en søn der er det, og da vi endeligt fik afklaring på hans ordblindhed, så kunne vi målrette begynde at arbejde med værktøjer, den ekstra tid, men også at han jo skulle gribe ting anderledes an. Som ordblind skal man tillære sig nogle strategier der virker, ikke forsøge at kopiere andre "ikke-orblinde". Så få taget testen, få en afklaring, og hvis ikke det er ordblindhed, så ved du det og kan kommer videre.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Blommefeldt at 2024-03-22 21:39:10+00:00 ID: kw41kb7


Nu er jeg ikke ordblind, men jeg blev diagnosticeret med ADD i 9. Klasse. Det er ca. 10 år siden efterhånden.

Jeg oplevede det som at "nu var der noget galt med mig", i stedet for en forklaring på hvorfor jeg var som jeg var.

Jeg var meget nedtrykt i flere måneder på grund af det.

I dag er jeg glad for diagnosen, da det hjælper mig med at forstå mig selv og andre. Jeg har også værktøjer jeg bruger, for at få dagen til at hænge sammen. I dag er jeg også i gang med at snakke med en psykiater, for at starte på medicin.

Hvis jeg var dig, så jeg ville jeg tage alle de redskaber jeg kan få. Folk ser ikke negativt på dem som er ordblind.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

EmbarrassedOwl3144 at 2024-03-22 19:01:11+00:00 ID: kw3c5xw


Slap af - du bliver hverken en dårligere hjernekirurg eller pædagog af den grund.

Men få det da afklaret, så du kan komme videre med noget vigtigere!

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

RealFakeLlama at 2024-03-22 19:45:08+00:00 ID: kw3h8s9


En ordblinde diagnose vil ikke afholde dig fra at kunne komme ind på studier (måske er der meget få det vil stoppe, fx pilot har nogle helt uafvigelige krav, mener at have hørt at ordblindhed er en af dem). Hvis du er ordblind, så er der faktisk hjælp at få til studiet med diagnosen, man kan via sps ordning få gratis nota, et skrive program/system til at diktere sine opgaver og oplæsning og adgang til e bøger, og man kan få extra tid til opgaver fordi det der skrivning er svært. Sps ordning kan også give tutor hjælp fx hvis man har brug for hjælp til at læse og skabe overblik over opgave krav, tilmeldinger til kurser og meget mere (det gives også via sps til andre end ordblinde, jeg fik den slags hjælp). Har du en diagnose der kan besværliggøre et studie kan det også hjælpe med at få lidt extra tålmodighed fra lærere og studiegruppe (hvis man ellers viser man prøver og ikke bare er ude efter at køre frihjul.) Og med diagnosen kan du vist nok også få hjælp til at lære at studere bedre, fx note skrivning og arbejds processer og sådan noget (mener at have hørt at flere kommuner tilbyder) som matcher dine udfordringer.

Og ellers kan du udfordre angsten for diagnoser sådan her: det er altså ikke lægen der gør dig syg med en diagnose. Du var allerede syg, og lægen fortalte bare at hosten var pga lungebetændelse. Og gud ske lov for det, for så er der hjælp at hente. Det samme gælder for psykisk sygdomme og udfordringer som ordblibdhed - du har problemerne allerede, men det skal ligesom præciseres hvad det er så man kan sætte ind og overkomme problemerne, og så er diagnosen også vejen frem til offentlig hjælp til netop at overkomme problemerne (ellers kan du jo forsøge selv. Men det gør du jo allerede, og det lyder ikke til at du har minimeret/overkommet udfordringerne selv endnu, så hvorfor skulle det endte sig uden hjælp til det?)

Hvad jeg har lært gennem egne diagnoser: Diagnoser er kun farlige, hvis man bruger dem som undskyldning til aldrig at få det bedre. Og det er et mentalt mindset man skal vælge: hvis jeg lade stå til med 'jamen jeg har abc, så orker ikke engang at prøve...', eller 'jamen jeg har abc, så jeg skal prøve på den her måde der passer til mine udfordringer...'. Ja, man kan vælge taber vejen og aldrig prøve at overkomme sine udfordringer men bare have undskyldninger. Men i det mindste er den vej bygget på fakta, at de faktisk har fået en diagnose fra en ekspert og ikke bare selv diagnostificeret sig selv.

Og dem der prøver at overkomme udfordringerne men ikke kan - fuck de er seje. Lige så seje som dem der prøver at overkomme udfordringerne og lykkes. Dem der lader stå til, de er dumme. Og de bare vil have en undskyldning for at alt skal serveres for dem og klares for dem, de er lidt nogle sølle nogle og giver os andre et dårligt ry. Ordblindhed er hvad du gør det til - den seje løsning at det beskriver dine udfordringer så du kan arbejde og finde løsninger på det med eksperternes hjælp. Eller at bruge det som undskyldning til aldrig at komme videre. Eller ikke engang tude at få det undersøgt så du selv diagnostificerer og må navigere i det som du gør allerede nu, hvilket nok ikke er den mest optimale strategi.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Katla_NV at 2024-03-22 19:30:55+00:00 ID: kw3fht1


Hej min ven. Forstår dig godt! Jeg er selv opdaget meget sent som ordblind (også først efter folkeskolen). Jeg vil råde dig til at få lavet en rigtig test (det kan være på et sted som VUC eller et ordblindeundervisningssted, alt efter hvor du bor). Du har nemlig ret til en masse god hjælp! (IT-udstyr, ekstra tid til eksamen, støtte og undervisning mm.). Kæmpe hjælp! Jeg ville ikke kunne klare uni uden. Jeg håber du finder mod til at tage kontakt til nogen. De er altid super søde sådan nogle steder der laver test. Og hvis du er ordblind vil det nærmest være helt sikkert at du vil få gavn af hjælpemidler. Det kan være du kan bruge din tid bedre da du sparer tid andre steder, får læst mere, skrevet nemmere osv. Du må meget gerne skrive en DM til mig hvis du har spørgsmål eller noget. Jeg hepper så meget på dig! Og anerkender din frygt for skam og foredomme som også er berettiget, da det helt sikkert eksisterer foredomme om ordblindhed. Jeg har mødt fordomme mest fra jævnaldrende eller yngre personer - personer som overhoved ikke ved hvad det vil sige at være ordblind. Men har også oplevet det modsatte: forståelig, nysgerrighed og anerkendelse af mig som et "unikt og legitim sprogligt væsen" ikke kun på trods men også faktisk i kraft af min dysleksi. Ønsker dig det bedste!

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Jordbaerkage at 2024-03-22 21:05:55+00:00 ID: kw3uvvh


Du kan jo bare lade være at fortælle folk det. Diagnosen gør bare, at du kan få hjælp.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

tuekappel at 2024-03-22 21:56:31+00:00 ID: kw45aer


Du staver bedre end NOGEN ordblinde jeg kender. Sejt indlæg, ønsker dig alt det bedste, mester! -Kom til byggebranchen, så skal du fucking se ordblinde 😀

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Past-Swan-8805 at 2024-03-22 18:24:09+00:00 ID: kw3x4n7


Du skriver betydeligt bedre end Reddit gennemsnittet.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

TheFriendlyGhastly at 2024-03-22 20:57:00+00:00 ID: kw3svd1


Jeg tog mig først sammen og tog testen efter 5 semestre på universitetet. Jeg ville virkelig ønske at jeg havde gjort det før.

Hvis du forestiller dig selv om 5 år, ville fremtids-dig så ønske at han havde taget testen tidligere? Sandsynligvis ja :)

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

flowerpotviking at 2024-03-22 21:17:40+00:00 ID: kw3wqj0


De eneste konsekvenser: Hvis du er ordblind og får diagnosticeret ordblindhed, kan du få hjælp til at overkomme udfordringer du evt kunne have med tekst og sprog. Hvis du er ordblind og ikke får konstateret ordblindhed, kan du ikke få den samme hjælp.

Sagt på en lettere kontant måde; folk ser generelt ikke ned på ordblinde, men folk ser ned på folk der er dårlige til at læse og skrive, men som ikke “har en grund”, som eksempelvis at være ordblind.

Tag den test, du taber intet på resultatet, uanset hvad!

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

RecklessTumbleweed at 2024-03-22 20:39:14+00:00 ID: kw3rblr


Hvis du er ordblind, så du ordblind. Det er der ingen skam i! Har en god kammerat, som er stærkt ordblind og klarer sig rimelig godt på uni, så har han den fordel at han kan få alle studiebøgerne gratis på pdf, så han kan få dem læst op. Det har gjort at han kan følge med på lige fod med sine medstuderende, selvom han er udfordret på skriftsprog :). En masse god vind din vej og håber en ny ordblindetest kan gøre dig klogere på dine vanskeligheder

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

HumorHoot at 2024-03-22 20:45:01+00:00 ID: kw3srd4


problemet er bare at jeg er bange for at blive konstateret ordblind.

hvis du har diagnosen, kan du få hjælp

har du ingen diagnose, kan du ikke få den samme hjælp

fremtidige jobmuligheder ... så kan de ikke finde ud af, om du er ordblind eller ej, med mindre du fortæller dem det.

jeg har gået i klasse med nogen som er ordblinde og de fik adgang til digitale versioner af bøger som jeg ikke kunne finde nogen steder digitalt... de fik gratis adgang.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Horseoutsidemywindow at 2024-03-22 21:16:31+00:00 ID: kw3v5ev


Jo tidligere du kan få papirer på du er ordblind, jo hurtigere og nemmere kan du få hjælpemidler til det der er svært. Det er ingen skam at være ordblind. Jeg fik først diagnosen på 3. semester på uni, det var lidt sent (måske også for sent) fordi det er super svært at tillærer sig nye måder at bruge de redskaber der findes på. Jeg har oplevet at det blev nemmere efter diagnosen, 1) fordi der dukkede nogle hjælpemidler op, og man kan få længere tid til nogle eksamen, 2) fordi der ved at tale og fortælle om det var et par studiekammerater der også fortalte de var ordblinde og derfor kunne vi have det tilfælles. På uni fortalte de, at mange først får en diagnose på uni, fordi det for nogle, først er der, det bliver rigtigt svært. Uni havde deres egen ordblindetest, fordi den officielle er til 5. klasse, og hvis man er nået helt til uni uden at det er blevet opdaget så er den officielle ikke god nok.

Jeg arbejder i dag sammen med et par kollegaer der er ordblind i forskellige grader, og fordi ingen skjuler det, så er der ingen der undre sig over stavefejl og underlige ordstillinger, fordi de er dygtige til deres arbejde, men hvis jeg ikke kendt deres til deres ordblindhed, så ville jeg bliver noget irriteret. Min chef (og mine kollegaer) ved at jeg er ordblind, og der er aldrig blevet stillet nogle spørgsmål ved det.

Så mit svar; se om ikke du kan få papirer på det og så vil det sandsynligvis ikke bliver noget stort problem i fremtiden ift job og uddannelse.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

LarsListetaa at 2024-03-22 21:28:32+00:00 ID: kw41gg6


Jeg er ordblind, og verden er et fint sted for os der kæmper med den problemstilling.

Jeg forstår så udmærket at det svært at skulle anderkende, man skal huske på at vi skal ikke mere end 15-20 år tilbage før folk syntes at man var dum og uintelligent.

Jeg er uddannet diplom ingeniør og arbejder som it program manager, så det kan på alle måder lade sig gøre at både gennemføre en uddannelse og få det fede job du gerne vil have. Det vigtigt at huske, det har intet med dine evner at gøre, du bare udfordret på din læsning og forståelse.

Jeg ville skynde mig at blive testet!

Verden er bare blevet meget bedre der er super gode værktøjer til at hjælpe med læsningen, til at hjælpe med stavningen, det kan endda Justes så det ikke er alt, men noget man få læst højt ( når en passage giver har menig ). Nå du har forsøgt 3 gange at stavetavle dig igennem et ord ( jeg har gennem langt tid nu øvet mig og er rimeligt hurtigt på tasterne, men der er nogle ord som selv om jeg bruger dem ofte og har processer for det slet slet ikke kan stave mig til end ikke engang til et sted hvor Word kan give mig forslaget )

Anyway lad det ikke holde dig tilbage, omfang det, understøt det, men lad vær med at lade det blive en undskyldning!

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

HighTMath at 2024-03-22 22:21:39+00:00 ID: kw4q3mg


Dansk er et af de absolut mindst intuitive sprog at stave på. Der er jo ingen af os andre, der hører det stumme "d", når vi staver "mand", det handler simpelthen bare om at memorisere en masse, når det ikke giver mening.

Jeg tror du ville blive overrasket over hvor mange regler, du måske ikke har fået ind under huden, som du måske kunne læse op på og få en succesoplevelse.

De fleste vokaler har 3 forskellige måder, de kan udtales afhængigt af kontekst.

"Peng-øh", hvor det afsluttende "e" ofte påtager dig en ø-lignende lyd.

Du kan jo prøve, at give det et skud, jeg tror endda, du ville kunne bruge ChaptGPT som hjælpelærer undervejs

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Much_Cat_2125 at 2024-03-23 00:32:01+00:00 ID: kw4z0jc


Jeg tror nu ikke du er ordblind

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Fry_super_fly at 2024-03-22 22:19:52+00:00 ID: kw4jur4


jeg kan godt forstå du føler dig bange for at få en diagnose, og føle det er en slags skamplet. men en ordblind diagnose(hvis du faktisk er det) ville have været rigtig god at have fået helt tilbage i din folkeskole tid. jo tidligere det kan fanges, jo tidligere kan du hjælpes. dine lærer ville være i stand til at få gratis hjælpemidler gjort til rådighed for dig. du får adgang til f.eks. hjælpe software til computer og telefon. du ville måske have mulighed for støtte i timerne og meget andet.

der er intet ved en "ordblind" diagnose der gør at du er et dårligere menneske eller person. blot at du har nogle andre udfordringer end andre. der skal takles på en anden måde.

du kunne måske have lært nogle bedre metoder til at læse og forstå tekster som er bedre egnet til den type ordblindhed du måtte have. det ville kunne hjælpe dig igennem hele livet.

klø på. du kan blive til alt du har mod på at kæmpe dig til :)

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Realistic-Rutabaga52 at 2024-03-23 01:32:21+00:00 ID: kw5rin5


Hej Som udgangspunkt kan man kun få taget ordblindetesten én gang. Når den i 5. klasse sagde at du ikke var ordblind, så er du ikke ordblind. Hvis resultatet ligger i “gul zone”, så kan der udarbejdes en dispensationsansøgning, hvis du opfylder særlige krav.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

ImTheDandelion at 2024-03-23 05:25:11+00:00 ID: kw5yl08


Jeg har kendt en hel del ordblinde på mit studie på uni. De klarer sig ligeså godt som alle andre med de hjælpemidler de har lært at bruge. Jeg arbejder tilmed selv som SPS-sekretær som studiejob for en studerende der har autisme og ordblindhed. Hun er super dygtig til det faglige, og har fået bevilliget hjælp fra kommunen til at få lavet sine tekster til OCR så de kan højtlæses + hjælp til korrektur. Det kan være hårdt mentalt at få en diagnose, men dine udfordringer er der jo uanset, og med diagnosen får du ret til ekstra støtte.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Equivalent_Quiet_440 at 2024-03-23 09:09:57+00:00 ID: kw6lxwo


Jeg er ordblind og i forhold til min uddannelse gav det mig de værktøjer jeg havde brug for og gav mig værktøjer med videre.

I forhold til job har jeg aldrig haft behov for at oplyse det og ingen har nogensinde stillet spørgsmål ved det. Og det er på trods af at jeg har et dokument tungt arbejde.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Dukinie at 2024-03-23 07:14:08+00:00 ID: kw69kil


Hvis du har de problemer du beskriver, så det da bare med at få det på skrift at du lider af lidt ordblindhed.

Det er der ingen skam i overhovedet og det vil vøre en KÆMPE hjælp for dig at have det på papir, da du kan få extra tid, støtte og extra værktøjer til at kunne klare din skole tid.

Så det er bare med at sige tak tak tak, giv mig ALT, bare den extra tid til examen kan være en kæmpe hjælp.

kender selv flere som ikke ville indrømme det og så kom til examen og fik lorte karaktere, fordi de ikke kunne nå igennem det hele og det selv om de godt kunne!

Så meld ud og ta imod alt du kan få, det stiller dig kun meget bedre.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Bjorklund666 at 2024-03-23 06:43:53+00:00 ID: kw60jna


Jeg vil få taget testen, hvis det åbner for hjælp i forbindelse udstyr og support. Som mange skriver, ordblindhed er og bliver ingen hindring for super karriere i livet. Få ro i sindet, op på hesten, du er kommet langt nu 💪💪💪alt det bedste med dit valg

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Royal_Jackfruit_98 at 2024-03-23 07:44:12+00:00 ID: kw6ds90


Jeg er overbevist om at det ikke er tabu længere. Du vil ikke blive opfattet som dum. Få nogle værktøjer til hvordan du kan arbejde uden om det, der er mange muligheder. Læseteknikker, eller automatisk oplæsning. Der findes også grader af ordblindhed. Du kan godt gennemføre fx en akademisk uddannelse, hvis det er noget du vil gå efter. Se det som at du vil få den hjælp du hsr brug for, men folk vil ikke tænke du er dum, nærmere at du er sej at du kan overkomme det

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Cowh3adDK at 2024-03-23 07:10:57+00:00 ID: kw660yf


Jeg vil også bare sige at jeg havde et par klassekammerater i gym som var ordblinde, men pisse dygtige til alt muligt andet, og der gjorde bare at man tog hensyn til deres udfordringer i gruppearbejde. Blandt andet gik gruppen igennem ting de ordblinde havde skrevet i gruppe opgave og fiksede de fejl der nu var, selvfølgelig med deres input. Nu er jeg ikke ordblind men har andre diagnoser, og det har kun hjulpet, med at sætte mine problemer i perspektiv, og givet mig mulighed for at arbejde på dem konstruktivt.

[–] Dannebot@leddit.danmark.party 1 points 1 year ago

Unusual_Duty_3887 at 2024-03-23 08:22:48+00:00 ID: kw6f49v


Jeg tog en test i sent 3g, og svaret var at jeg var ordblind. Jeg tog efterfølgende en snak med mine lærer i dansk/engelsk, de var noget overrasket over resultatet, da de ikke havde set nogle tegn på det i mine skriftlige afleveringer. Jeg har altid brugte meget tid på min afleveringer, tid jeg ville have sparet hvis jeg havde hjælpe midler som kunne læse de ting op jeg skrev.

Jeg fik hjælpemidlerne lige inden mine skriftlige eksamener, hvilket resulterede i at jeg gik en eller 2 karakter op i disse fag. Så min anbefaling er helt klart at blive testet.

Jeg er nu på 4 semester på uni og det har været en kæmpe fordel for mig at vide at jeg er ordblind. Nogle af de ting som jeg sætter pris på:

  • Mine medstuderende bruger mange penge på bøger, og grundet min ordblindhed har jeg adgang til nota hvor jeg har alle bøgerne online gratis!
  • Det er meget fedt at få læst de tunge akademiske bøger højt. Da jeg lærer bedst ved at lytte
  • 25% ekstra tid ved skriftlige eksamener.
  • For mig har det også været meget givende fra start at være åben om det med min studiegruppe. Hvor jeg på ingen måde har følt mig “dømt” eller det skulle være et tabu. Tværtimod har jeg en studiegruppe hvor en er en sprognørd, men vedkommen har svært ved at få skrevet ting ned eller tænke ud af boksen. Hvor vi fandt ud af det fungerede godt for mig bare at skrive uden at skulle tænkte på ordopstilling, komaer eller om ord er skrevet korrekt. På den måde har vi fået et virkelig godt samarbejde hvor vi “spiller hinanden gode”

Så virkelig en kæmpe anbefaling her fra at blive testet!

load more comments
view more: ‹ prev next ›