Feddit.dk

1200 readers
13 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
451
 
 

Jeg stenede youtube igår aftes, mens aftenrutinen blev klaret, og faldt over en ny video af Johnny Harris, om hvordan den globale geopolitiske situation er ved at køre sig i stilling til en ny kold krig, hvor kina vil prøve at vippe amerika af posten som verdens magtcentrum.

Jeg ved godt at man skal tage hans videoer med et gran salt, og nogle gange en spsk. Men derfor tænker jeg gerne at jeg lige vil høre jeres vurdering af den, og om i tænker det er realistisk? Og eventuelt snakke lidt tanker om det.

452
11
submitted 2 years ago by kresten to c/fedditdk
 
 

Halløj.

Jeg har lige lavet min mest upopulære kommentar på feddit, på HELE 56 neddutter. https://feddit.dk/comment/1096177

Opslaget omhandler at blive talt til mens man hører musik. Min kommentar sagde noget i stil med at man bare skulle leve med det, og sætte pris på folk spørger ind til en.

Nu er jeg nysgerrig på om det måske er sådan en dansk provins-ting, at man siger hej til folk uanset om de hører musik eller ej? Jeg er i hvert fald vokset op med det.

453
 
 

Siden jeg satte Feddit.dk's vanilla minecraftserver op for en lille uges tid siden har der ikke været mange brugere på den. Da jeg satte den op var der dog en del der efterspurgte muligheden for at spille modded minecraft multiplayer. Jeg har selv ikke spillet meget modded minecraft i tidens løb, men jeg er meget frisk på at give det et forsøg. Praktisk talt har jeg kun ind i mellem spillet lidt millénaire ind i mellem og Tekkit (classic) for omkring 10 år siden.

Men hvilken modpack har DU lyst til at spille multiplayer? Jeg har tiden, lysten og ressourcerne til at sætte en modded minecraftserver op indenfor kort fremtid - jeg skal bare vide hvad folk har lyst til.

Feddit.dk's vanillaserver kan dog stadig kunne tilgåes på minecraft.feddit.dk. For at undgå griefers er der dog whitelist på serveren, så skriv til mig i denne tråd, i en privat besked eller i en mail på President_Pyrus@protonmail.com hvis du vil på serveren.

454
8
submitted 2 years ago* (last edited 2 years ago) by dybber to c/fedditdk
 
 

Her på sommerferien faldt jeg tilfældigt over podcasten “Eliten fra Rosenørns Allé”, der fortæller historien om en lang række DR radiomodtager fra 70’erne og 80’erne og ikke mindst lydteknikerne og tilrettelæggerne bag. Et spændende blik tilbage i tiden. Hermed anbefalet.

455
39
submitted 2 years ago* (last edited 2 years ago) by letraset to c/fedditdk
 
 

Mit barn er 2 år gammelt. Vi bor i udlandet, og taler 3 sprog i hjemmet. Dansk er et af dem. Jeg taler kun dansk til mit barn, og bekymrede mig i en periode over, om jeg ville kunne udsætte barnet for nok dansk til, at de ville føle sig tilpas med at bruge det, samt forstå mig.

På YouTube kan man jo finde en hel masse børne-TV, men er du åndssvag det er meget af det, som er lavkvalitet og masseproduceret doven animation, hvor der blot lægges nyt sprog på (jeg kigger på dig, Cocomelon og lignende!).

Så er der det danskproducerede børne-TV, som f.eks. Børste og Ruth og Tromle. Mit barn elsker det. I det sidste års tid har vi blot vist de videoer der var på Minisjangs YT-kanal, hvor der med jævne mellemrum kommer nye Børste-episoder. De bliver altid mødt med et hvin af glæde, og det er jo faktisk fornemt. Men så prøvede jeg DR Appen, hvor jeg forventede at ting som Børste ville være geofenced til blot DK, og sad klar med min VPN, men det virker sgu uden VPN. Jeg kan streame næsten hele DR Minisjangs online bibliotek med Børste og hans venner, selvom jeg ikke bor i DK. Det er sgu fantastisk!

Nu har jeg en masse ikke bare dansk, men høj-kvalitet dansk børne-TV. Både animeret Børste og Live-action børste, der i 20 minutter gennemgår køkkenredskaber på dansk. Og så en hel masse andet dansk børne-TV (bl.a. klassikere fra min egen barndom, som Kaj og Andrea), der hjælper mig med, at udsætte mit barn for nok af det ene modersmål, mens der stadig er chance for at det bliver absorberet.

Så dette er egentlig blot en påskønnelsespæl. Påskønnelse for, at DR laver børne-TV for de helt små der er mindre dumt, og mere underholdende end meget af det jeg ellers har fundet, og en påskønnelse for jer, der er i Danmark og gennem den ufrivillige licensskat (som jeg selv betalte i mange år) gør det muligt for mig at se det. Tak, bare tak, egentlig.

Mit barn siger også tak, og mere end det, på dansk, takket være jer og DR.

456
 
 

Halløj!

Som følge af feedback fra brugerundersøgelsen er der nu oprettet fire nye fællesskaber:

  • Fotografier og Billeder: (!foto@feddit.dk): For fotografier eller andre billeder man skulle have lyst til at poste 🙂.
  • Finans (!finans@feddit.dk): For debat og nyheder omkring personlig finans, investering og den slags.
  • Teknologi (!teknologi@feddit.dk): For debat og nyheder omkring teknologi af alle former (inklusive det jeg tænker folk herinde primært er interesseret i: IT, computere, programmering osv.).
  • Memes (!memes@feddit.dk): Hvor du kan dele (danske) memes og andet gøgl!

Husk at abonnére på dem i interesserer jer for, så vil de komme i jeres feed - eller i kan finde dem i "Lokal"-feedet hvis i er bruger på Feddit.dk.

457
19
submitted 2 years ago by Andreas to c/fedditdk
 
 

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet.

Denne stickytråd oprettes automatisk hver fredag kl. 7.

Hvis du ser dette indlæg har jeg ikke vågnet endnu. Jeg poster dette med botten.

458
42
submitted 2 years ago* (last edited 2 years ago) by SorteKanin to c/fedditdk
 
 

Her er de aggregerede resultater for brugerundersøgelsen der var oppe de seneste par dage.

Undersøgelsen modtog 90 svar.

Instans-fordeling

Ikke overraskende, så er de fleste brugere fra Feddit.dk. 10 brugere kom fra lemmy.world mens 17 brugere kom fra et væld af andre instanser (hvor ingen instans var repræsenteret med mere end 2 brugere).

Helt overordnet, hvordan vil du vurdere din oplevelse indtil videre på Feddit.dk?

Med et gennemsnit på 7.60 og en median på 8 kan vi se at folk generelt er ret tilfredse, dog er de fleste ikke "ekstatiske". Mere om hvorfor længere nede.

Hvordan vil du vurdere indholdet (indlæg) på Feddit.dk?

Folk er mindre glade for indlæg end deres overordnede vurdering giver udtryk for.

Hvordan vil du vurdere kommentarerne på Feddit.dk?

Folk er generelt meget glade for kommentarerne på Feddit.dk, med en median på 8 og et gennemsnit på næsten samme værdi.

Hvorfor gav du de vurderinger?

58 (64%) af de 90 adspurgte svarede på dette spørgsmål.

  • 45 (78%) af de 58 nævnte manglen på aktivitet som årsag for deres vurdering.
  • 35 (60%) af de 58 var generelt positive i deres feedback.
  • 2 (3.4%) af de 58 var generelt negative i deres feedback.

Nogle brugere nævnte også at de fleste indlæg er nyhedsartikler, hvilket ikke er det meste spændende for dem. Mange brugere pointerede den gode tone der er herinde. Et citat fra en bruger lyder: "Der er lidt stille og langsomt, så det er måske kedeligt, men der er heller ikke den aggressive du-er-dum tone som der nogle gange var på reddit".

Det er dejligt at høre og jeg synes helt sikkert vi skal holde fast i den gode tone 🙂. I forhold til aktiviteten kan jeg jo bare opfordre alle til at bidrage med indlæg og kommentarer, i stort og småt og gerne noget som ikke er en nyhedsartikel.

Er der nogen fællesskaber du savner på Feddit.dk?

Der var ret få brugere der svarede på dette spørgsmål. 7 brugere nævnte dog emner relateret til teknologi (computer, programmering, IT, self-hosting, etc.). Der findes meget store engelsksprogede fora for den slags, men måske ikke et dansk?

4 brugere nævnte memes. I et andet spørgsmål har en bruger også nævnt at siden og tonen virker lidt "seriøs", så måske noget humor kunne være på sin plads.

4 brugere nævnte finans og vi ved jo at /r/DKFinance er ret stort og populært, så det kommer nok også.

Hvis Feddit.dk tog imod donationer, ville du så donere?

Jeg er meget positivt overrasket (nærmest overvældet!) over hvor stor en andel af brugere der siger de vil donere. Men én ting er selvfølgelig at sige det, en anden at gøre det.

5 brugere valgte "Andet" og sagde at deres donationer kommer an på noget:

  • Når/hvis de havde råd.
  • Hvis Feddit.dks finanser er transparente.
  • Hvis det er nemt at donere.

Hvilken donationsplatform ville du foretrække at Feddit.dk benyttede?

Man fik kun dette spørgsmål hvis man svarede ja til det tidligere. Generelt virker det ikke som om der er nogen klar præference for donationsplatform.

Med denne gode melding omkring donationer vil jeg nok snart sætte en mulighed for donationer op.

Bør artikler med paywall (artikler man skal betale for at læse) være tilladt på /c/nyheder?

21 brugere valgte "Andet"-muligheden og skrev noget i stil af:

  • Ja, hvis OP giver en opsummering i kommentarerne.
  • Ja, hvis det er tagget med [Betalingsmur].
  • Ja, hvis man kan filtere dem fra.

Disse er vist som "På betingelse" i diagrammet. Kun cirka en femtedel af brugere ser gerne at paywall-artikler fortsætter med at være tilladt.

Jeg tror et godt kompromis kunne være at kræve at "[Betalingsmur]" er i titlen (Lemmy har desværre ikke et tagging/flair system endnu) og at OP giver en opsummering i kommentarerne. Men det vil jeg lige diskutere med modteamet før vi lander på en beslutning.

Hvad mener du om NSFW indhold på Feddit.dk?

Generelt set er folk enten for at det skal være tilladt, eller ligeglade. Det er jo også ret nemt at sortere fra ved at deaktivere NSFW i brugerindstillingerne.

Meta (Facebook) har lavet en ny social platform, threads.net, der muligvis vil være på fediverset i fremtiden. Bør Feddit.dk være i forbund med threads.net eller bør Feddit.dk blokere threads.net?

Kun en lille mængde brugere mener Feddit.dk bør være i forbund med threads.net. En lille mængde skrev i "Andet"-muligheden at man burde afvente og se indholdet og brugerene fra threads.net før man tager beslutningen. Dog mener to tredjedele af brugere at Feddit.dk bør blokere threads.net - folket har talt og threads.net er blevet tilføjet til blokeringslisten.

Hvad mener du om Feddit.dks oprettelsesansøgning?

Nærmest halvdelen af brugere mener at ansøgningen er fin som den er. 4 brugere sagde at den var fin, men godt kunne bruge lidt bedre formuleringer eller præcisering omkring forventninger. Cirka en fjerdedel af brugere mener at den burde være nemmere eller slet ikke burde være der.

Faktisk har vi i modteamet allerede justeret formuleringen af ansøgningen en smule, så den er mere præcis omkring formålet og forventningerne til svar (især til spørgsmål 4). Tak til @Plebajer og @President_Pyrus for at hjælpe med de nye formuleringer :)

Vil du betegne dig selv som en lurker?

Over halvdelen af brugere mener de er lurkere. Det er faktisk ret lavt, alt taget i betragtning. Jeg vil antage at andelen af lurkere vil stige jo større en side er.

En bruger skrev følgende i et senere spørgsmål: "Jeg arbejder på at holde op med at lurke og deltage mere aktivt på feddit.dk. Som ny bruger har jeg været mere afventende, for at se hvad kulturen og interessen er, før jeg føler mig mere rustet til at lave opslag."

Det er netop derfor en god tone og kultur er vigtig. Over halvdelen af brugerne der sidder derude deltager ikke aktivt, og nogle af dem fordi de ikke føler sig klar eller måske ligefrem er bekymret for om de "passer ind".

Jeg vil personligt opfordre lurkere til at prøve at deltage - indtil videre har tonen været meget fin og jeg lover at moderationsteamet nok skal være der hvis der sker noget.

Demografiske spørgsmål

Det var det for spørgsmål om Feddit.dk. Her følger nu demografiske spørgsmål om brugerne.

Hvor gammel er du?

Ingen brugere under 18 år (i hvert fald ingen der indrømmer det) og kun enkelte brugere over 50, med et gennemsnit et sted i midten.

Hvilken kønsidentitet beskriver dig bedst?

Jeg er ikke overrasket over dette resultat, men heller ikke glad for det. Jeg så gerne en mere ligelig fordeling.

Kvinder: Er der noget Feddit.dk kan gøre for at være mere imødekommende over for jer eller tiltrække flere af jer?

Hvad er din seksuelle orientering?

Cirka 15% af brugere er ikke heteroseksuelle.

I hvilket land bor du?

Kun enkelte brugere bor uden for Danmark.

I hvilken region bor du?

Spørgsmålet var egentlig kommune, men da der er mange kommuner og nogle kommuner kun havde 1 bruger boende valgte jeg at vise det som regioner i stedet.

Hvad er din civilstand?

Næsten lige så mange brugere er singler som er gift.

Hvordan bor du?

En fjerdedel bor alene, en halvdel bor med partner eller egen familie. Det følger nok lidt af aldersfordelingen.

Hvad er din religiøse overbevisning?

Næsten 9 ud af 10 brugere har ingen religion.

Hvad er din højest opnåede uddannelse?

Næsten to tredjedele af brugere har en mellemlang eller længere uddannelse.

Hvad er din beskæftigelse lige nu?

Et stort flertal af brugere er lønmodtagere.

Hvilket parti ville du stemme på hvis der var folketingsvalg i morgen?

Denne overraskede mig en del. Hvis det stod til brugerne her ville Enhedslisten være langt det største parti og ville kunne danne en flertalsregering med SF med (mindst) lige omkring 54.4% af stemmerne (37 ud af 68, når man trækker blankt og dem der ikke stemmer fra).

Hvor tilfreds er du med den nuværende regering?

Der er ikke mange brugere der synes godt om regeringen.

Hvad synes du om længden af dette spørgeskema?

De fleste synes længden var fin men gennemsnittet hentyder at det måske var lidt for langt. Det husker vi til næste gang! :)

Det var alt! Hvis i har spørgsmål til resultaterne kan i spørge i kommentarerne. Jeg kan dog ikke sige meget mere mens jeg stadig holder svarene anonyme.

459
26
submitted 2 years ago by blaamejsen to c/fedditdk
 
 

Er netop kommet hjem fra ferie hvor vi kørte til Holland gennem Tyskland, og det er jo helt deprimerende at komme tilbage til danske motorveje.

Er især fan af at man blinker tidligere i Tyskland, mere som en erklæring om at man vil skifte bane når det er muligt end “nu drejer jeg”.

Var bare et rant men er der overhovedet nogen der foretrækker den kultur der er på danske motorveje i forhold til de tyske?

460
21
submitted 2 years ago* (last edited 2 years ago) by President_Pyrus to c/fedditdk
 
 

Efter en hvis efterspørgsel har jeg nu fået sat en minecraftserver op. Der er tale om vanilla minecraft uden nogen plugins. Så det er bare god gammeldaws survival.

Det skal dog siges at den kører på min Raspberry Pi 4B, så forvent lidt lag ind i mellem. Jeg har dog spillet 3-4 mennesker på den uden problemer.

IP'en er minecraft.feddit.dk. For nu kører jeg dog med whitelist på serveren, så skriv til mig her i tråden eller i en privat besked med dit minecraftbrugernavn hvis du vil på serveren.

EDIT: Jeg kan se en del der prøver at komme på, men som ikke er whitelisted. Hvis du gerne vil på serveren, så skal jeg altså lige bruge dit minecraftbrugernavn så jeg kan tilføje dig til whitelisten. Dette er for at undgå potentielle griefers.

461
 
 

Interessant at tænke over hvad vi kan gøre, for at vores boliger er til at være i ved varmere temperaturer. Mit hus er helt sikkert ikke optimeret til varme.

462
463
31
submitted 2 years ago* (last edited 10 months ago) by SorteKanin to c/fedditdk
 
 

Klik her for at se resultaterne for brugerundersøgelsen 2023


For bedre at forstå brugerne af Feddit.dk har jeg lavet et spørgeskema som jeg håber i vil bruge et par minutter på at udfylde 🙂. Det kan også være interessant at sammenligne resultaterne af sådan en undersøgelse over tid, og det kræver jo at man har nogle resultater at sammenligne med, så jeg tænkte det var en god idé at få startet sådan en undersøgelse tidligt.

Bemærk at alle brugere af Feddit.dk er velkomne til at svare på spørgeskemaet, inklusive brugere der er registreret på andre instanser eller folk uden en registreret bruger.

464
 
 

De første to moderatorer på Feddit.dk er @Plebajer@feddit.dk og @President_Pyrus@feddit.dk :)

@Plebajer har meget relevant tidligere erfaring som mod på /r/europe. @President_Pyrus har været med her på Feddit.dk næsten fra starten af og har vist meget entusiasme omkring projektet. Udover det vil jeg lade dem introducerer sig selv og i kan jo stille spørgsmål i kommentarerne hvis i har lyst. Tak til de nye mods for at have takket ja til opgaven!

Forresten vil jeg på mandag poste en brugerundersøgelse som alle der bruger Feddit.dk (også dem uden en bruger, eller med en bruger på en anden instans) kan udfylde. Skriv gerne hvis i har forslag til undersøgelsen (fx spørgsmål man kunne stille).

465
9
submitted 2 years ago by Wargi to c/fedditdk
 
 

Kongen og jeg havde snakket om en tur i shelter, men kom frem til det nok gav god mening med et telt i stedet. Det ledte os dog til et uigennemskueligt marked for telte. Har nogen gode erfaringer med et telt med plads til to voksne og et barn?

466
 
 

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet.

Denne stickytråd oprettes automatisk hver fredag kl. 7.

Hvis du ser dette indlæg har jeg ikke vågnet endnu. Jeg poster dette med botten.

Dette er en test for at se, hvis botten klarer at poste på et eksternt fælleskab. Jeg skal "ikke" gøre det her med mit eget konto i fremtiden.

Især ikke dette konto.

467
 
 

Jeg leder efter en app til at kunne spille 500 på min mobil, men intet af det jeg finder matcher det vi kender som 500. Så kom jeg til at tænke på, om det er så unik dansk, at der simpelthen ikke findes 500 andre steder. Så ved i hvad det evt kunne være/hedde på engelsk?

468
11
submitted 2 years ago by letraset to c/fedditdk
 
 

Hvis man længes efter Old Reddit så kan man forbruge sit daglige feddit.dk via https://mlmym.org/feddit.dk

469
 
 

Jeg købte dette ellers glimrende tv fra LG i 2020: https://www.elgiganten.dk/product/tv-lyd-smart-home/tv-tilbehor/tv/lg-55-c9-4k-oled-tv-oled55c9/24385

I den her uge kom der så besked fra DR om at de ikke længere supporterer playeren i vores tv fordi det er for gammelt.

De anbefaler at man køber en chromecast.

Med fare for selv at lyde gammel, så synes jeg det er lidt uansvarligt at DR medvirker til at drive salg af nye fjernsyn på denne måde til folk som jeg med ellers aldeles velfungerende fjernsyn.

470
8
submitted 2 years ago* (last edited 2 years ago) by cnk@kbin.dk to c/fedditdk
 
 

Hej feddit.dk

Jeg prøver at få noget musikdeling op at køre. Idéen er simpel: Del et nummer som andre skal have glæde af.
Hvis en af jer kan få det til at fungere med at føderere mit kbin-magasin her på feddit.dk, kan I evt. så dele linket i en kommentar?

Her er linket til magasinet (eller community for jer lemmyer): https://kbin.dk/m/musik

Edit: og link på feddit.dk er https://feddit.dk/c/musik@kbin.dk

471
24
submitted 2 years ago* (last edited 2 years ago) by SorteKanin to c/fedditdk
 
 

Det skulle forhåbentlig løse det førnævnte sikkerhedsproblem. Jeg har ingen indikation på at Feddit.dk var ramt, men i skal logge ind igen og evt. rydde cookies/cache i browseren (fx via CTRL+F5).

EDIT: Så er der også opdateret til 0.18.2 :)

472
20
submitted 2 years ago* (last edited 2 years ago) by SorteKanin to c/fedditdk
 
 

Jeg har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro at Feddit.dk er påvirket, men det er muligt at indhold fra andre instanser er påvirket. Det havde blandt andet noget at gøre med custom emojier, hvilket Feddit.dk endnu ikke bruger.

Jeg har pga. generel forsigtighed roteret den hemmelige nøgle Feddit.dk bruger. Det betyder at i bliver logget ud og skal logge ind igen. Muligvis skal i også slette alle cookies fra Feddit.dk i jeres browser. I Firefox (både desktop og Android) skal i klikke på hængelås-ikonet og så trykke "Clear cookies and site data".

Se evt. mere information her.

Vær ikke overrasket hvis Feddit.dk går ned i noget tid i løbet af dagen, hvis jeg skal opdatere til en nyere version der forhindrer denne sikkerhedsfejl.

Tak til @leds for at gøre mig opmærksom på situationen.

473
 
 

»Udmeldingen om, at standardsoftware ikke er lykken – den er jo helt ude i hampen.«

Så utvetydigt lyder det, når enterprise arkitektur-ekspert John Gøtze skal vurdere de udtalelser om hyldevare versus skræddersyet it, som Netcompany-bossen André Rogaczewski for nylig fremsatte i mediet Finans.

474
475
11
Bots på !denmark (self.fedditdk)
submitted 2 years ago by DenSortePingvin to c/fedditdk
 
 

Hejsa

Øhm jeg går hermed meget i tvivl om hvorvidt jeg skal blokere !denmark fra mit feed, da det umiddelbart bare er ren og skær bots, hvis eneste formål er at referere til tråde på r/denmark.

Så nu er jeg egentlig nysgerrig efter hvad det overordnede formål er med det feed?

view more: ‹ prev next ›