this post was submitted on 21 Jul 2025
16 points (100.0% liked)
Forskning og Videnskab
139 readers
8 users here now
Dansk
Dette fællesskab er dedikeret til formidling og diskussion af primært dansk forskning og videnskab, eller forskning som har interesse for danskere eller Danmark i al almindelighed.
Der må postes på alle nordiske sprog, alle rigsfællesskabets sprog, samt på engelsk.
English
This community is dedicated to the dissemination and discussion of primarily Danish research and science, or research that is of interest to Danes or Denmark in general.
Posts may be made in all Nordic languages, all the languages of the Danish Realm, as well as in English.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Fra artiklen som jeg synes det er værd at bide mærke i:
Disclaimer: Jeg har ikke læst artiklen, men lyttede til et podcast fra Politiken sidste år, om emnet (https://podverse.fm/episode/owZr-I0yV).
Her bed jeg mærke i, at en definition de lænede sig op af var, at forarbejdede fødevarer indeholdt ingredienser man ikke har i et køkken normalt. I den forbindelse har morgenmadsprodukter der, på trods af at være rige på fibre og gode ernæringsmæssige egenskaber, også indeholder ingredienser der ikke normalt er tilgængelige i et køkken.
Det synes jeg virkede som en rimelig definition.
Jeg må hellere læse artiklen.
Disclaimer: Jeg har heller ikke læst artiklen. ( Skal se film med hustruen )
Synes ikke definitionen giver så meget mening.
Fx har jeg ikke osteløbe, lactobacillus acidophilus og penicillium roqueforti i mit køkken. Bør jeg så holde mig fra blåskimmelost, ost og a38 ;) Der er også mange der ikke har en surdej i hjemmet.
Der findes rigtig mange ting industrien putter i mad som ingen har i deres køkken. Tror emnet er så komplekst at man desværre ikke bare kan opstille et eller få kriterier.
Hørte en podcast om emnet, tror der var denne, hvor eksperten forsøgte at komme med eksempler på ultraforarbejdede fødevarer. Pizza nævnes. Men selv så simpelt er det ikke. En pizza kan være ultraforårbejdet. Men den kan også være med hjemmelavet fuldkornsbund, hjemmedyrkede tomater, oliven, lidt god ost, løg og kartofler. Så er pizzaen god. Tror ikke vi kommer uden om at tygge os igennem emnets kompleksitet, hvis vi skal finde nogle definitioner og retningslinjer, der giver mening for mange. Ultraforårbejdet er en dårlig definition, fordi den er holdningsbaseret. Jeg har prøvet på arbejde i plenum at give eksempler på fødevare, og spurgt om folk mente at de hørte til i kategorien ultraforårbejdet eller ej. Folk svarer i øst og vest :)
Det handler i bund og grund om ingredienserne og sammensætningen af næringsstoffer, ikke om den ene eller anden proces er anvendt for at fremstille den endelige fødevare.
At dreje fokus mod processer i stedet for næringsstoffer er et vildspor.
Hvorfor er de fleste "ultraforarbejede" fødevarer såsom færdigretter og snacks usunde? Det er ikke pga. af processen som sådan, det er pga. for højt indhold af fedt, salt og sukker, og mangel på bl.a kostfibre.
Jeg er i bund og grund enig, men det er netop processen som Carlos Monteiro (opfinderen af NOVA-klassificeringen/ultraforarbejdet mad) mener, at vi bør have fokus på. Jeg tror måske, at sandheden ligger lidt i mellem. Jeg tror, at den industrielle forarbejdning af vores mad gør det så appetitligt, at vores abehjerner ikke kan finde ud af at holde igen
I sidste ende er det dog indholdet der er afgørende, uanset hvilken proces der er anvendt. Det er ikke afgørende om man har processeret meget eller lidt, 100g sukker er 100g sukker, vitaminer er vitaminer, mættet fedt er mættet fedt.
Ved at sætte så stort fokus på om processen er minimal eller avanceret, fjerner man fokus fra det der rent faktisk betyder noget, nemlig ernæringsprofilen.
Du kan sagtens lave mad fyldt med fedt, salt og sukker der går direkte i abehjernen og er voldsomt usundt, med minimale processer og århundreder gamle præ-industrielle metoder.
I virkeligheden tror jeg det handler om pseudovidenskabelig "return to tradition"-ideologi.
Ja, giver god mening. I artiklen snakkes dog også om tilsætningsstoffer, som jo nok også er en ting vi skal holde øje med, selvom de fleste i EU godkendte tilsætningsstoffer formentlig er ganske sikre.