Som nogen måske har bemærket, så er DR startet på at forsinke (Genstart) eller slet og ret fjerne podcasts (Djævelen i Detaljen) fra deres RSS feeds og dermed lukker muligheden for at benytte tredjeparts apps.
Jeg blev meget sur og skrev til DR. Her er deres, efter min mening, ulogiske svar.
22 . Nov 2023 13:21
Hej xx
Det gør vi, fordi det er de store formater, der virkelig gør en forskel, når det handler om at booste lytningen til alt det andet public service-indhold, der ligger i DR LYD.
Vi er helt klar over, at ’Genstart’ har en særlig status blandt mange lyttere. Men vi gør det, fordi det er nødvendigt, for at vi også på længere sigt fortsat kan tilbyde et samlet, frit og tilgængeligt lydtilbud til alle danskere, som er uafhængigt af techgiganterne.
Vi mener, at det vi gør nu er rettidig omhu, fordi vi ikke ved, hvordan techgiganterne vil udvikle sig. Se bare på X. Derfor duer det ikke, at vi som i dag er afhængig af at udkomme på de kommercielle podcastplatforme.
Hvad tænker I andre om denne beslutning? Jeg mener at det er helt hul i hovedet. Det har indtil videre ikke været et problem og som betaler af licens føler jeg mig pisset på. Jeg gider ikke til at benytte flere apps for at få mine podcasts, som reelt er betalt af os "danskere". Argumentationen i DRs svar hænger slet ikke sammen. Hvad i alverden har techgiganterne at gøre med at jeg kan bruge lige præcis den podcast app jeg lyster? De kan da sagtens tilbyde indhold gennem RSS uden at techgiganterne er involveret? Og at jeg igennem DR lyd skal introduceres til flere podcasts bare fordi... Hvad? Har de ikke allerede en radio til det? Jeg har aldrig brugt deres skod app og stadigvæk lytter jeg til seks forskellige podcasts fra DR.
Jeg er rasende. Jeg bruger EN app til at høre podcasts, hvor jeg sorterer dem og har playlister. Når andre af mine podcasts er rykket til feks Spotify eller Stitcher, så er jeg stoppet med at høre dem, for INGEN gider at bøvle med tre forskellige apps.
Det her er ikke public service, det er en ledelse der ikke fatter en skid. Jeg har længe følt at DRs ledelse er infiltreret af folk hvis egentlige agenda er at få nedlagt DR ved langsomt at gøre det overflødigt. Det her er endnu et eksempel der synes at bekræfte min bekymring.
Edit: jeg tror at jeg vil gøre det til et projekt at forsøge at rippe udsendelserne fra deres app og publicere dem på en RSS hosting platform. Nogen der har erfaring med det?
edit 2: Det ser ud til at være relativt nemt. Man kan eksempelvis hente DR's interne JSON-beskrivelse af Genstart med
mp3-filerne i resultatet ser ud til at kunne tilgås uden nogle specielle headers, så egentlig kan man bare skrive en oversætter fra dette format til RSS og eksponere det for en RSS-læser. Så man behøver ikke engang at hoste selve indholdet, kun metadata.
Der er også et API til at søge som man kan bruge til at scrape alle podcasts:
Det bliver ikke lige nu at jeg gør det, men håber at få tid snart.
Jeg er vild med det her projekt. API-nøglen, hvordan fik du den?
Den er offentlig, åbnede bare developer tools i Firefox og kiggede på forespørgslerne. Jeg ved ikke om den roterer ofte, hvis den gør det skal den jævnligt scrapes fra DR's side, men det burde være ret nemt.
Perfekt.