this post was submitted on 17 Mar 2024
1 points (100.0% liked)
/r/Denmark
153 readers
1 users here now
GÅ TIL FEDDIT.DK
Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
lypmbm at 2024-03-17 17:50:02+00:00 ID:
kvb65bp
Det nærmeste man kommer et storslået historisk drama er nok Bille Augusts “Pelle Erobreren” fra 1987. Af nyere historiske dramaer kan jeg anbefale “Før frosten”.
WolfeTones123 at 2024-03-17 17:53:33+00:00 ID:
kvb6rd1
Før Frosten var skide god. Man følte næsten den konstante stress, som filmen skildrede. Det var dog mit indtryk, at den gik de flestes næser forbi, hvilket er lidt synd.
lypmbm at 2024-03-17 17:59:21+00:00 ID:
kvb7rvw
Ja, meget ærgerligt. For den var noget så sjældent i Danmark også en film, der virkelig forsøgte at historisere normer og moral. Den tog det mentalthistoriske element alvorligt, hvilket skabte en autencitet, som man sjældent møder i danske, historiske film.
WolfeTones123 at 2024-03-17 18:16:49+00:00 ID:
kvbax7c
Virkelig! Og den slipper ret godt afsted med det.
Jeg bilder mig ikke ind, at historiske film nødvendigvis skal forsøge at skildre en fortidig virkelighed til punkt og prikke, men jeg er altså heller ikke interesseret i at se skuespillere rende rundt som historiske figurer med 21. århundredes moral.
Et grelt eksempel er jo fx The Patriot, hvor Benjamin Martin ganske opportunt ikke har slaver, men bare lykkelige, sorte landarbejdere. I Margrethe den Første er der også en scene i starten, hvor Margrethe skal irettesætte en svensk voldtægtspirat med, hvad der kun kan blive til et billigt "voldtægt er dårligt, ok?", hvilket jo er helt rigtigt, men som bare bliver så banalt og ødelæggende for indlevelsen.
Det interessante ved historiske film er, for mig at se, hvorvidt de nailer en stemning, en forestilling, en idé om en bestemt fortid. Jeg elsker fx The Favourite af den grund. Dansescenen er historisk ukorrekt som ind i helvede, men den rammer fuldkommen plet ift. hele absurditeten ved barokkens fremmedartede hofkultur.
Hvis det bare er 21. århundredes karakterer i historiske dragter, så kan det være fuldkommen ligegyldigt, om filmens setting er historisk korrekt, for resultatet er en røvsyg historisk film.
lypmbm at 2024-03-17 18:22:40+00:00 ID:
kvbbyni
Meget enig, det er også grunden til, at jeg ikke har set Bastarden endnu, for af det jeg har læst, så tager den ikke den historiske kontekst særlig seriøst. Jeg kan varmt anbefale Robert Eggers’ film, for selvom de alle opererer med noget overnaturligt, så tager han den historiske kontekst og mentalitet dybt seriøst.
WolfeTones123 at 2024-03-17 18:32:02+00:00 ID:
kvbdl6i
Bastarden var ikke så slem igen, synes jeg. Jeg kunne fx ret godt lide Simon Bennebjergs portrættering af Frederik (de) Schinkel.
En anelse karikeret til tider, men alligevel en god skildring af, hvordan man kan forestille sig, at enevældens fremvoksende embedsstand og deres forsøg på at fremstå adelige, har taget sig ud.
Kendte ikke til Eggers' film, den vil jeg tjekke ud.
lypmbm at 2024-03-17 18:36:10+00:00 ID:
kvbeb1y
Så har du noget at se frem til :)
WolfeTones123 at 2024-03-17 18:41:40+00:00 ID:
kvbf91b
Hov, vent, jeg forvekslede ham, jeg har sgu da set The Witch! Den var bundsolid, ja. Har også hørt, at The Lighthouse skulle være god.
ParticularChart3430 (OP) at 2024-03-17 17:52:25+00:00 ID:
kvb6k75
Tak...."Før frosten" har jeg ikke ser.
lypmbm at 2024-03-17 18:14:09+00:00 ID:
kvbag14
Kom i tanke om to andre: “For frihed og ret” fra 1949 om skabelsen af grundloven i 1849. Det var faktisk Danmarks dyreste film på det tidspunkt, men det var et stort flop, for det er ikke nogen særlig god film, men dog interessant.
Dreyers “Vredens Dag” fra 1943 er til gengæld en virkelig, virkelig god film om hekseafbrændingerne i 1600-tallet.
ParticularChart3430 (OP) at 2024-03-17 18:25:35+00:00 ID:
kvbcgv8
Tak....Vredens dag....en sand klassiker!