Hej fra en, der selv er opvokset i en pinsekirke i Jylland… Husker desværre intet godt derfra, skønt jeg har brugt utallige timer som barn og ung i kirken. Brød ud af fællesskabet i mine teenageår, da jeg offentlig (til et møde i kirken blandt de unge) blev udskammet for at gå i byen.. Jeg drak ikke når jeg gik i byen, men det havde de besluttet sig for jeg gjorde. Jeg var et forfærdeligt menneske i deres øjne - og det ville de have at jeg skulle indrømme overfor dem. Det var intet andet end fordømmelse og pegen fingre, selvom en af de vigtige værdier i den kristne tro er næstekærlighed. Sgu lidt paradoksalt. Alle dem, jeg troede var mine venner, vendte mig ryggen og fordømte mig. Det har sat ar i sjælen. Status og hierarki var også meget tydeligt - de “rige”, der betalte mest i tiende (du betaler 10% af din løn til kirkens) var SJOVT nok meget “populære” og øverst i hierakiet. Tænker det stadig er sådan… Men fy for satan et usundt miljø, hvis du spørger mig. Det bare min erfaring, desværre.