TonyGaze at 2024-03-21 10:07:54+00:00 ID: kvv8a0h

Jeg har læst lidt poesi. Christina Hagens "pistoldigte" i samlingen Pow Pow Pow. Digtene er klare og direkte, og kaster læseren ind i jeg'ets oplevelser og sind, i dets traumer og det, det betyder at være "molbo."

Man kastes fra oplevelser af svigt og overgreb, fremmedhed i barndommen, naivitet og tryghedssøgning, til ekstatisk forelskelse i et voksent menneske, til det voldelige forhold, til den grå hverdag i det voldeligt ordentlige hjem, til misbrug og drabstrusler, misbrug og jeg'ets perversitet og seksualitet, og den verden, de omstændigheder som skaber og former det hele. En klart anbefalelsesværdig digtsamling, skulle man have lyst til at kaste sig over poesien.