TonyGaze at 2024-03-21 12:05:25+00:00 ID: kvvkiro

Men hvis vi bliver i dit billedsprog, så lever hajen i havet. Og det er stort og ubarmhjertigt. Grunden til at sugefisken ikke bliver spist, det er, at sugefisken sidder på hajen.

I det øjeblik sugefisken vil være noget andet end sugefisk, så bliver den spist - af hajen.

Hvad er "havet" her? Fordi jeg er bange for, at du laver lidt et paradoks, hvor at enhver handling bliver umulig, fordi både hav og haj skal repræsentere kapitalismen. Så kan man argumentere for, at hajen er den lokale, danske eller europæiske kapitalisme, og at havet er den globale kapitalisme, men er det så ikke havet, som fisken skulle spises af?

Der er en indbygget defeatisme i din analogi; en defeatisme jeg ikke vil anerkende. For pointen er jo netop, at vi ikke behøver at være sugefisk, men at godt kan stille os i opposition til hajen. Eller sagt med andre ord, vi behøver ikke at indrette vores samfund på nødvendigvis kapitalens behov eller ønsker, vores stat behøver ikke at have som fokus, reproduktionen af kapital osv. osv. Vi kan, med politisk vilje, forlade sugefiskformen, og stille os "på vores fødder," så at sige, og kæmpe imod hajen.

Fordi pointen er jo her også, at sugefisken lever i et afhængighedsforhold til hajen. Forskellen på sugefisken i naturen, og sugefisken som velfærdsstat i analogien, er, at vores afhængighedsforhold til hajen, ikke er et der er givetvis positivt for os. Vores sugefisk ender i stedet med at fodre hajen den sidder fast på, i stedet for at hajen fodrer den. Vores sugefisk bliver spist, uanset om den sidder fast på hajen, eller ej.

Det er derfor at jeg argumenterer for at tage en anden form, en anden relation til hajen. Det er ikke givet at vi skal være sugefisk. Vi må gerne tage en anden form, metamoforse er en mulighed i analogiernes verden, og social forandring er en mulighed i den virkelige verden.