Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal poste dette, så jeg håber, at det er ok her..
Min far er ludoman. Han er også alvorligt fysisk og psykisk syg og har periodevis et alkohol misbrug. Det mest belastende er dog, at han har ludomani, og at han dermed spiller mange af sine penge op. I praksis betyder det, at han ikke har flere penge en uge efter, at han har fået løn (førtidspension). I december måned fik han udbetalt 100.000 kr. fra Sygesikringen, da han nu (udover sit meget syge hjerte) også har fået konstateret kræft. Pengene er brugt allerede, hvilket betyder at han har brugt ca. 20.000 kr. ekstra om måneden. Hvis man fx låner ham 5.000 kr., vil pengene være brugt dagen efter.
Når han ikke har penge er det som om, at han forandrer personlighed. Han bliver grov, deprimeret og uvenner med alle omkring sig. Han lyver for at få penge ud af nærmeste familie, truer med selvmord og vil fx have penge tilbage fra min bror og jeg, som han har givet os i gave tidligere i livet. Han siger, at jeg ikke skal besøge ham mere, vender tingene til at hans situation er min skyld, osv.
Alt der her tager enormt meget af min energi. Særligt går det mig på, fordi han er så fysisk syg, og måske ikke har mange år igen. Jeg er derfor også bange for hvordan det hele “ender” og om jeg vil fortryde, hvis vi har været for meget uvenner i hans sidste tid. Jeg har jo også ondt af ham fordi han har et ensomt liv og mange smerter.
Han er på ingen måde til at tale med om problemet. Det er alle andres skyld, og han kan slet ikke se, at han har et sygt forhold til penge.
Andre som har lignende udfordringer? Og hvad stiller man i så fald op? Jeg vil meget gerne høre om andres erfaringer med ludomani eller overforbrug af penge 🙏🏻
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Head_Nothing_2009 at 2024-03-24 13:57:34+00:00.
de_matkalainen at 2024-03-24 15:00:04+00:00 ID:
kwchc9g
Jeg tog selv afstand til min ene forælder kort inden de døde. Det var rigtig svært, men det var det bedste for mig og jeg blev 100 gange gladere i den periode. Det var sygdommen der gjorde min forælder til en kold og ubehagelig person, men jeg blev stadig nødt til at beskytte mig selv. Jeg nåede stadig at få sagt farvel, så jeg fortryder det ikke.
Du skal altid passe på dig selv før dine forældre. Det ved de også godt inderst inde.