Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal poste dette, så jeg håber, at det er ok her..
Min far er ludoman. Han er også alvorligt fysisk og psykisk syg og har periodevis et alkohol misbrug. Det mest belastende er dog, at han har ludomani, og at han dermed spiller mange af sine penge op. I praksis betyder det, at han ikke har flere penge en uge efter, at han har fået løn (førtidspension). I december måned fik han udbetalt 100.000 kr. fra Sygesikringen, da han nu (udover sit meget syge hjerte) også har fået konstateret kræft. Pengene er brugt allerede, hvilket betyder at han har brugt ca. 20.000 kr. ekstra om måneden. Hvis man fx låner ham 5.000 kr., vil pengene være brugt dagen efter.
Når han ikke har penge er det som om, at han forandrer personlighed. Han bliver grov, deprimeret og uvenner med alle omkring sig. Han lyver for at få penge ud af nærmeste familie, truer med selvmord og vil fx have penge tilbage fra min bror og jeg, som han har givet os i gave tidligere i livet. Han siger, at jeg ikke skal besøge ham mere, vender tingene til at hans situation er min skyld, osv.
Alt der her tager enormt meget af min energi. Særligt går det mig på, fordi han er så fysisk syg, og måske ikke har mange år igen. Jeg er derfor også bange for hvordan det hele “ender” og om jeg vil fortryde, hvis vi har været for meget uvenner i hans sidste tid. Jeg har jo også ondt af ham fordi han har et ensomt liv og mange smerter.
Han er på ingen måde til at tale med om problemet. Det er alle andres skyld, og han kan slet ikke se, at han har et sygt forhold til penge.
Andre som har lignende udfordringer? Og hvad stiller man i så fald op? Jeg vil meget gerne høre om andres erfaringer med ludomani eller overforbrug af penge 🙏🏻
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Head_Nothing_2009 at 2024-03-24 13:57:34+00:00.
LuckyAstronomer4982 at 2024-03-24 16:24:12+00:00 ID:
kwcuxr2Prøv selv at være ven med en afhængig som kun vil være ven med dig fordi du vil hjælpe med stoffet
NielsHLN at 2024-03-24 16:34:32+00:00 ID:
kwcwnc9Bare fordi man er en ven, så behøver man ikke ofre sig selv urimeligt. Man kan jo ikke gøre andet, end at sige nej til at hjælpe med at facilitere misbruget, og hvis vedkommende så smutter, så er det, hvad det er, men hvis vedkommende en dag kommer retur og siger undskyld, så tilgiver man. Jeg dadler den der solipsistiske tilbøjelige til at smide folk ud af ens liv, når de er trælse, for alle er trælse, deriblandt en selv, og alle har brug for hjælp på et eller andet tidspunkt. Nu'et varer ikke evigt.
LuckyAstronomer4982 at 2024-03-24 16:37:47+00:00 ID:
kwcx6x1Og jeg var gift med misbruger og så faciliterer den ædru partner altid misbruget ved at få hjemmet, familien og endda ofte jobbet og økonomien til at køre... derfor ofrer den pårørende sig. Ganske ofte er en misbruger heller ikke til at smide ud af huset, vedkommende flytter sig kun når en ny overtager...
NielsHLN at 2024-03-24 16:48:52+00:00 ID:
kwcz1geJa, jeg har også relation til mennesker med misbrug. Jeg forstår du har en træls personlig historie, men jeg kan ikke se, hvad du vil med den. Mener du, at alle med et misbrug bør fryses ude af hele deres netværk, fordi så tror du, det fører til et bedre udkomme for misbrugeren?
LuckyAstronomer4982 at 2024-03-24 16:56:23+00:00 ID:
kwd0binJeg konstaterer bare at det noget der giver mig skyld og skam at jeg måtte give op. Antidepressiverne gav mig kræfter til at rive mig løs. Så langt ude var jeg at jeg måtte indlægges og min pårørende var vred på mig, fordi jeg svigtede ved at blive indlagt og dermed røbe at noget var galt. Jeg lever nu med selvbebrejdelser og skylden og skamnen
NielsHLN at 2024-03-24 17:07:20+00:00 ID:
kwd25ryDet gør mig ondt. Du var fanget i vedkommendes misbrug, og du druknede i det som partner. Du KUNNE ikke redde vedkommende, og vedkommende misbrugte dig i sin facilitering af sit misbrug. Intet af det, jeg har skrevet, passer på dig, så du bør ikke tænke, at det er en kritik af dig. Bare fordi noget er generelt sandt, så er det jo netop ikke sandt uden undtagelser, og din situation er jo et tydeligt eksempel på en situation, hvor man som partner, er nødt til at trække stikket, fordi man blev nedbrudt psykisk, og det kan man aldrig med rimelighed forvente af sig selv eller andre. Jeg håber du får afklaring gennem snakke ved venner eller i terapi.
LuckyAstronomer4982 at 2024-03-24 17:12:34+00:00 ID:
kwd31veDesværre findes der ikke terapi for en som mig uden selvbetaling, og jeg har aldrig haft et job med sundhedsordning. Jeg har klaret mig med tolvtrinsgrupper, åben rådgivning og præster, og så hjælper det at mine voksne børn begynder at tilgive mig, fordi de er voksne,