TonyGaze (OP) at 2024-03-26 13:09:15+00:00 ID: kwmx5na

Artiklen er bag betalingsvæg, her følger uddrag:

[N]u gør Jeppe Bruus op med den sædvanlige fremstilling af tonnageskatten.

I sit svar bekræfter skatteministeren nemlig, at tonnageskatten ikke er uafhængig af et givet rederis andre økonomiske aktiviteter og resultater

Hvis et rederi eksempelvis har underskud i andre dele af virksomheden, kan det fratrækkes tonnageskatten. Ligeledes kan den reelle indbetaling af tonnageskat reduceres betragteligt, hvis rederiet indgår i en sambeskatning med andre selskaber i en koncern.

»Indgår det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, kan der ske modregning af andre selskabers underskud efter skattelovgivningens almindelige regler,« som Jeppe Bruus skriver i svaret.

[…]

De Økonomiske Råd [har] i et aktuelt notat slået til lyd for, at »det er sandsynligt, at det vil være en fordel for dansk økonomi at ændre tonnageskatten i retning af en højere effektiv skattesats«. Rådets formandskab kalder tonnageskatten for »en betydelig skattemæssig lempelse« og er dertil »forbeholden« over for Skatteministeriets beregninger.

»Samlet set må en neutral beskatning af selskabsindkomst i alle brancher være det naturlige udgangspunkt, og afvigelser herfra bør kun finde sted, hvis der er løftet en betydelig bevisbyrde for, at afvigelsen medfører en samfundsmæssig fordel,« lyder konklusionen fra De Økonomiske Råd.

Brancheforeningen Danske Rederier mener, at et farvel til tonnageskatten vil få dramatiske konsekvenser:

»Mere end 95 procent af rederiernes indtjening genereres langt uden for landets grænser, og skibe kan uden problemer og meget hurtigt skifte hjemsted og blive forankret i hovedkontorer i vores nabolande. Hvis vi skal kunne konkurrere mod de andre store søfartsnationer, så er vi nødt til at have sammenlignelige forhold,« som organisationen skrev på sin hjemmeside for et år siden.

[…]

I [perioden 2014-2022] var rederiernes samlede resultat før skat godt 472 milliarder kroner. Tonnageskatten udgjorde i samme periode knap 1,5 milliarder, svarende til en skatteprocent på 0,3 procent. Procenten for anden betalt skat for samme periode var 0,5, så den totale skatteprocent for alle rederierne udgjorde altså 0,8 procent. I rekordåret 2022, hvor for eksempel Mærsk havde et overskud på over 200 milliarder kroner, udgjorde rederiernes tonnageskat 0,1 procent.

Men én ting er, hvad rederierne har indberettet til skat. Noget andet er så, hvad de reelt har betalt. Ifølge Fair Maritim har de syv største danske rederier – blandt andre Mærsk, Norden, Torm, Lauritzen, Unifeeder og Scandlines – i perioden 2017-2022 efter sambeskatning betalt 916 millioner kroner – tilsammen. Det giver en faktisk skatteprocent på 0,24.

Hvis der ikke var mulighed for sambeskatning, ville den rapporterede skat for de syv selskaber, der tegner sig for omkring 90 procent af den danske handelsflåde, have udgjort 3,79 milliarder kroner.

Landbruget er ikke det eneste område, hvor staten viser hvor godt den er villig til at samarbejde med kapitalen. Og som landbruget, er shipping-sektoren også en storsviner, når det kommer til udledninger og affald på havbunden: ”Nejnej, vi lader bare 20 containere med indhold ligge på bunden af Skagerrak.”

De store rederier er blandt nogle af dansk største kapitalister, og de har en enorm økonomisk magt. Og de vil ikke lade sig beskatte. I artiklen refereres der bl.a. til, hvordan at man fra rederiernes side pointerer, hvor nemt det er, at forlade landet, skulle de politiske omstændigheder ændre sig, ikke nødvendigvis til deres forhold.

Den indirekte statsstøtte til rederierne er enorm. Én ting er, hvordan at danske søfolk er fritaget fra at betale indkomstskat. Det synes jeg personligt egentlig er meget fint. Men at rederierne også kan slippe for endda at betale det, der misvisende er blevet kaldt en ”vægtafgift” for deres skibe? De danske rederier har rekordår efter rekordår; der har sjældent i verdenshistorien været så meget trafik på verdenshavene som der er i dag. Til trods for dette, betaler de en forsvindende lille del af dette overskud tilbage til fælleskassen i det samfund de, trods trusler om at forlade, fortsat befinder sig i. De vil gerne have hovedsæde i København, men kun fordi det er dem det belejligt. En rigtig ”dansk” succeshistorie vi har liggende der på Langelinie.