this post was submitted on 09 Feb 2024
11 points (92.3% liked)

Mad og drikke

79 readers
48 users here now

For billeder, spørgsmål, diskussioner og alt relateret til mad og drikke - lige hvad madhjertet begærer!

Opslag på fællesskabet skal være relateret til mad eller drikke, og opslag og kommentarer skal altid overholde feddit.dk's regler.

Hvis du har problemer med at uploade dit billede er det nok større end 1 MB (lagerplads er dyrt). Prøv eventuelt at konvertere billedet til webp, eller upload til catbox.moe i stedet og post et link til billedet i stedet for at uploade det.

founded 1 year ago
MODERATORS
11
submitted 1 year ago* (last edited 1 year ago) by President_Pyrus to c/mad
 

Det her er en drink, som jeg af alle steder fandt i en artikel på Berlingske forrige sommer. Det er en drink jeg siden er blevet meget forfalden til, og som jeg nok godt kan få drukket lidt for mange af i de varme sommeraftener. Nu sidder du så sikkert og tænker at der er mange måneder til det overhovedet begynder at minde om sommer, og der har du jo også ret. Men i sidste weekend havde Rema altså friske jordbær til 12 kr bakken, og så fik jeg altså lyst til at lave denne guddommelige drink!

Jordbærsirup

  • En bakke jordbær eller to. Jeg har ikke prøvet det, men frosne jordbær er sikkert også fint.
  • Sukker – 20% af jordbærrenes vægt.

Skyld jordbærrene, og skær dem over et par gange. Det er ligemeget at fjerne stilken.
Ryst sammen med sukker og sæt på køl et døgns tid.
Si og hæld det på et skoldet glas.

Drink

  • 3 cl jordbærsirup
  • 3 cl vermouth (jeg bruger Noilly Prat)
  • Eventuelt lidt danskvand. Jeg kommer normalt et skvæt meget karboneret danskvand fra min sodavandsmaskine i for at give den lidt ekstra bobler. Hvis du ikke har en sodavandsmaskine, så ville jeg springe det over.
  • Toppes med en tør (brut) mousserende vin. Man kan selvfølgelig købe en lækker champagne, men man kommer altså også langt med en billig prosecco eller cremant.

Kom en håndfuld isterninger i et vinglas, hæld jordbærsirup og vermouth over og rør rundt. Giv den eventuelt et skud velkarboneret danskvand. Top forsigtigt op med champagne, prosecco, cremant eller lignende.

no comments (yet)
sorted by: hot top controversial new old
there doesn't seem to be anything here