Astroels at 2024-03-21 11:15:38+00:00 ID: kvveu6d
Jeg fatter stadig ikke at kritikken af hendes projekt, er så omfattende og nederdrægtig som den er.
Hun/Soc.Dem begrunder ønsket om et højere arbejdsudbud og en arbejdstid på 37 timer, med at de reelt tror på at det er en væsentlig forudsætning, for at kunne have det velfærdssamfund/velfærdsstat de går ind for.
Man kan være uenig i både analyse og målsætning, men der er vel for pokker ikke noget forgjort i at italesætte en sammenhæng mellem mål (et stærkt velfærdssamfund) og middel (en befolkning der arbejder).
Det forekommer mig væsentlig mere uklart, hvad Konservative, V, RV og LA vil med et øget arbejdsudbud - og det forekommer mig uklart, hvordan SF og Ø (og Alternativet) har tænkt sig at få velfærdsstaten til at hænge sammen med markant lavere arbejdstider.
Jeg forstår godt at vi tidligere har vekslet øget produktivitet til lavere arbejdstid; men vi har heller ikke tidligere haft så stor en andel af befolkningen som ikke længere er arbejdsduelige - og ikke bliver det.