MadsOlsenSF at 2024-03-23 15:29:16+00:00 ID: kw7au46
Sjovt den artikel kom på reddit. Vil gerne lige sige det er altså ikke mig der har postet den under en alt account.
For lige at sætte nogle ekstra ord på, som journalisten ikke fik med:
Det vi synes er urimeligt er helt generelt reglerne for udeboende SU. For der er rigtig mange, der ikke kan få udeboende SU selvom de er flyttet hjemmefra, fordi deres forældre bor under 20km fra uddannelsesstedet. Det vil sige, at hvis dine forældre bor i en storby, har du reelt set ikke nogen chance for at få udeboende SU, hvis du flytter hjemmefra, fordi du f.eks. ikke trives hjemme hos dine forældre. Samtidig kan man så få udeboende SU som kostskoleelev på Herlufsholm. Jeg synes personligt det var ret vildt at høre, da jeg besøgte en bekendt dernede, at snakke med vennerne, som udover at få skoleopholdet betalt også fik 6500 kr før skat, fordi de teknisk set var udeboende. Det her var altså unge hvis forældre var direktører, godsejere og som derfor ikke manglede det overhovedet. Samtidig med, at mine andre venner, der boede ude fordi de ikke trivedes derhjemme, ikke kan få SU. Det synes jeg grundlæggende er uretfærdigt.
Så følger de bare reglerne? Ja. Jeg påstår ikke i artiklen de snyder. Men jeg synes de regler, som vi politikere har lavet, er uretfærdige og bør laves om. Det er jo det vi bliver betalt for, dybest set.
Man kunne sagtens lave reglerne om. Det er derfor vi foreslår en arbejdsgruppe der skal kigge på de skævheder der er i det nuværende system. Og faktum er, at de 5 mio kr vi bruger i alt på udeboende SU til kostelever, vil dække ca 40% af omkostningerne ved at give alle dem, der ikke kan få udeboende SU pga 20 km's reglen, ret til udeboende SU. På den måde er 4-5 mio ret mange penge. Alternativ kan de bruges til årligt at give 600-750 unge med angst eller depression gratis psykologhjælp. Det vil jeg også selv synes er et bedre formål.