this post was submitted on 30 Apr 2024
9 points (100.0% liked)

Musik

47 readers
1 users here now

Et fællesskab til diskussion og deling af musik i alle genrer, og andre emner der relaterer sig til musik som f.eks. instrumenter og lydproduktion.

founded 11 months ago
MODERATORS
 

Jeg er utrolig glad for den nederlandske maler Hieronymus Boschs malerier fra slutningen af 1400- og begyndelsen af 1500-tallet. Det er fritfabulerende myldrebilleder; "Find Holger" på syre.

Han måske nok kendteste maleri er Lysternes Have som forestiller Adam og Eva, mennesket i Edens have (måske) og helvedes pinsler hvor man også finder de syv dødssynder. Enhver som har hørt panfløjte gennem forstærker på Strøget ved, at musik kan være et sandt helvede. Det mente Bosch tilsyneladende også. Derfor kan man på en lille fin detalje i hans helvede finde en mand mast under et instrument med noder trykt på hans røv.

Som så meget andet, der drejer sig om Bosch, er det uklart hvad det præcist betyder. Måske er det en indikation på musikere er hovmodige? Eller forførende? Uanset hvad det betyder, er det muligt at spille Bosch version af lyden i helvede.

I skal ikke snydes! Det lille fine stykke musik kan høres her.

top 1 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] Limfjorden 4 points 11 months ago

Det lyder faktisk ret godt! Jeg er selv glad for Bosch, og så et par malerier på Rijksmuseum i Amsterdam for nogle år siden.