Ja, det er også et godt spørgsmål :) Jeg tænker vist bare på mit eget liv, der ikke hang sammen. Ud af døren tidligt om morgen og hjem igen sidst på eftermiddagen. Så skulle man fodre sine børn og rydde op og bade og putte, og når børnene sov der halv ni, skulle man minde sig selv om, at hvis man havde en hobby, man gerne ville bruge noget tid på, så var det nu, det skulle foregå. Jeg tænkte tit, at jeg ville ønske, at mit job på en eller anden måde kunne blive at gå derhjemme og lave de ting, jeg i virkeligheden helst ville. Derfor tænker jeg nogle gange, når jeg hører om andre, der på en eller anden måde får det til at fungere, om de mon har fundet den løsning, jeg gik og savnede :) Men jeg kan godt høre, at det måske mest handler om tålmodighed og mindset.
EnligSvale
Hvis det er ok at spørge - hvordan passer dine hobbyer sammen med dit arbejde? Vi flyttede på landet for fem års tid siden, og der er snart ikke den ting, jeg ikke har haft ambitioner om at involvere mig i. Høns, ænder, gæs, geder. Anlæg af køkkenhave, frugttræer og skov. Ombygning af stald til værksted. Jeg nåede at have en fornuftig køkkenhave et par år, og jeg har da også fået fikset et par ting i værkstedet og lavet isolering nogle steder, men i store træk har jeg mest af alt skaffet mig en meget lang stresssygemelding bare ved at prøve at passe mit almindelige job, og i stedet for at min landhobby blev noget, jeg kunne komme hjem og stresse af med, så blev det en ting, der gjorde mig trist, fordi jeg sad på kontoret på arbejde og tænkte på, hvor meget jeg hellere ville sidde derhjemme i min køkkenhave.
Er din jord og dine dyr en levevej for dig? Og hvordan får du det ellers til at hænge sammen?
Det er en bøgehæk. Jeg har heller ikke oplevet det på den måde tidligere. Jeg tror, det er en kombination af, at jeg klipper det nu, hvor der er mindre saft og blade på hækken, og så at jeg har fået en ny hækkeklipper, der er rimelig hidsig. Jeg vil tro, at den stump gren jeg fik i øjet var på mellem en halv og en hel cm i diameter og så nogle få cm lang.
Det er i øvrigt som om, arbejdet med sådan en hæk aldrig slutter. Når man køber hus, er der ikke nogen, der fortæller en, at en bøgehæk vokser nær en halv meter om året i alle retninger. Jeg har over 150 meter af det. Det er jo ikke bare en hæk. Det er en hobby.
Jeg ville lige klippe lidt hæk, som jeg ikke fik klaret sidste sommer. Jeg nåede lige præcist at klippe i tre minutter, inden et stykke gren sprang op og ramte mig i øjet. Og jeg havde selvfølgelig ikke sikkerhedsbriller på, for som jeg sagde til min kone - det har man jo ikke brug for, når man bare klipper hæk! Så nu har jeg ondt i øjet og føler mig dum. Øjenbeskyttelse på næste gang.
Jeg lavede en karrygryde med kikærter og linser, jeg fandt en opskrift til på Valdemarsro, og det var faktisk rigtig godt. Jeg prøver så godt jeg kan at bruge flere planter og mindre kød, både for miljøets og helbredets skyld og af etiske hensyn, men det ligger ret dybt i mig, at et måltid grundlæggende er fx ovnkartofler, MÅSKE noget grønt og så helt sikkert en slags kød. Og hvis jeg skal være ærlig kan jeg bare ret godt lide kød. Jeg har brug for hjælp til at finde ud af, hvordan jeg ellers skal sætte det sammen, hvis det skal være anderledes. Så det var sgu en meget positiv oplevelse.
Børnene gad ikke spise det - men det er sådan rimelig meget business as usual.
Jeg er enormt enig i det, du skriver. Jeg er stressramt og har et presset nervesystem. Jeg får det langsomt bedre, men jeg tror, det er ved at nå et punkt nu, hvor jeg simpelthen har brug for ikke at se nyheder mere, for jeg kan ikke holde til det. Det er bare også svært. Personligt må jeg nok indrømme, at jeg finder meget af min egen værdi i min evne til at holde mig velinformeret.
Jeg så det nævnt på denmark-subreddit'en i en tråd om europæiske alternativer til forskellige online tjenester. Jeg var godt klar over, at der nok eksisterede noget i den her retning, men jeg var ikke klar over, at det er så etableret, som det er. Så nu prøver jeg det :)
Vi har også været på en lang rejse, hvor vi har skullet lære, at man ikke behøver deltage i alle arrangementer i skolen, man behøver ikke tage kage med, hver gang nogen spørger, man må godt nogle gange sige, at nej, vi kan ikke komme den weekend. Og alt det der. Jeg tror, jeg i virkeligheden ville have egnet mig bedre til at bo med min nærmeste familie midt i en ødemark, hvor der var færre ting at forholde sig til. Men sådan er den moderne verden desværre ikke :) Men det er godt for jer, at I er opmærksomme på at finde en balance. Vi var for stædige og holdt ved så længe, at både jeg og min kone blev sygemeldte af det, og stress er desværre en gæst, som det er svært at slippe af med igen.