MummifiedClient5000

Connection: A little thing of some colour.

Britiske Skunk Anansie med hyper energiske, karismatiske og nogen gange lidt for intense Skin i forgrunden er nok lidt undervurderede i Danmark. De har været i gang siden de glade 90ere og vi er nogen der oplevede dem et par gange på Roskilde dengang og har gode minder derfra. De sparker røv når de spiller live, deres tekster er stadig relevante nu og deres fans er ikke for gamle.

Skunk Anansie lægger Store VEGA ned søndag d. 16. mar. 2025 og billetterne blev udsolgt hurtigt.

Bonus klip: For et par år siden fyrede de den af i Koncerthuset og kigger man godt efter kan man få øje på mig og min kone på scenen. (no doxxing plox). Min kone er normalt ikke så meget til rock, men jeg tror faktisk at hun fik øjnene op for at det ikke nødvendigvis kun er for og af vrede hvide mænd.

Any suggestions for a selfhosted comic book collection manager? I.e. a database of the physical comics that I own.

Bruce Dickinson - Kommerciel pilot, elite-fægter, forfatter, cancer-overlever, generel iværksætter, ADHD hvis ADHD var en person og frontmand i en af verdens største metal-bands - er efterhånden oppe lidt i alderen og hans stemme er nok ikke helt den samme som den var i starten af 80’erne. Onde tunger vil måske også påstå at han heller ikke synger så rent længere.

Bandets lyd er let genkendelig: Bassisten Steve Harris spiller gallop-trioler mens to guitarer harmoniserer over en tredje rytmeguitar og Dickinson skråler indover. Deres koncerter er store sceneshows med håndholdte flammekastere, kostumer, en energisk Bruce der løber rundt som om han stadig var en ung mand og maskotten Eddie the Head som gør en entré på scenen og stavrer lidt rundt. Og selvom det måske virker lidt prol og fodbold-agtigt at skråle “låå lå lå” med på Fear of the Dark-molodien, så føles det bare helt rigtigt når man står der mellem tusinder andre Maiden-fans.

Det første album jeg købte var The Number of the Beast i en brugthandel på Hvidovrevej. Jeg kendte ikke musikken, men jeg synes at sådan noget med djævle og Satan var sejt. (Så man kan vel sige at min interesse for satanisme lokkede mig ud i metal-verdenen). Jeg gjorde mange dumme ting da jeg var ung, men det var et godt valg. Mit bedste Maiden-minde er fra engang i 90’erne hvor de spillede på Orange scene på Roskilde og Bruce syngende kravlede helt op under scenetaget, hang i benene med hovedet nedad i noget gitterværk og moonede publikum. Fordi han er 13 år gammel. (Det lyder jo helt absurd i dag - Metal på Orange scene? Men jeg sværger at det skete).

Legendariske Iron Maiden spiller 9. juni 2025 i arenaen. Billetter her.

Up The Irons!

Den episke filmkomponist Hans Zimmer kommer til Danmark i 2026 og giver koncert i arenaen. Listen over film han har lavet musik til er for lang til at komme ind på her, men Dark Knight-trilogien, Dune, Interstellar og Inception er de der umiddelbart får klokkerne op at ringe for mit vedkommende.

Obligatorisk Fuck Ticketmaster: De forreste pladser koster pt. omkring 2.200 kr. Forleden til et presale kostede de “kun” små 1.600 kr. så jeg formoder at Ticketmaster laver deres “dynamic pricing”-finte. Pladser i hjørnerne - hvor man vil kunne finde så fine mennesker som bl.a. mig og udvalgte medlemmer af min familie - koster under 1.000 kr.

Har du alligevel mod på at tage den tørt, så bid i puden og køb billetter her.

Yoshimi mod de onde robotter i Store VEGA søn. 8. jun. 2025.

Billetter (Salget starter 5. juli 10:00)

Det genforenede Pantera spiller i arenaen d. 26 januar 2025. De sparkede så meget røv på Copenhell sidste år at vi stadig er mange der har svært ved at sidde ned.

Billetterne bliver sat til salg fre. 28. jun. 2024... klokken 20.00‽ (Jeg sidder klar kl. 10, fordi det lyder sært).

STEP ASIDE, WE'RE THE COWBOYS FROM HELL!!!

Roskilde er en én-dags-ting for mig. Jeg er dels for gammel til både en hel Copenhell og en hel Roskilde og dels er der ikke så meget af Roskildes lineup der trækker længere.

Selvom de var tidligt ude med at udmelde at Foo Fighters spiller fredag, havde jeg allerede billetter til Rammstein som frækt spiller i Valby-parken samme dag. Det havde været et hårdt valg mellem PJ Harvey (som jeg elsker højt, men også har set mange gange) om lørdagen og Foo Fighters (fredag).

Men valget er truffet for mig, så det bliver lørdag med min hemmeligt udkårne PJ Harvey, samt Myrkur og i mindre grad Jane's Addiction. Resten af dagen fylder vi ud med ligegyldigt pop.

• PJ Harvey - A Perfect Day Elise
• Myrkur - Onde børn
• Jane's Addiction - Mountain Song

Er der noget jeg har overset?

Der er mange store navne på plakaten, men ikke så meget der rigtigt siger mig noget. Det bliver selvfølgelig stadig en fest og virker headlinerne lidt udbrændte, er der altid mulighed for at opleve mindre kendte navne på de to små scener Gehenna og Pandæmonium.

Copenhell har desværre og komplet uforståeligt valgt at skære Smadreland fra, så man kan ikke pulverisere en bil med en stridsøkse i år 😢 (I hvert fald ikke uden risiko for et retsligt efterspil).

Glæder mig især til Mr. Bungle, Tool og Sort Sol:

• Mr. Bungle - Raping Your Mind

• Sort Sol - Siggimund Blue

• Tool - Vicarious

En mærkelig ting jeg har bemærket ved programmet:

• Bruce Dickinson uden Iron Maiden
• Kerry King uden Slayer
• Tom Morello uden RATM
• Corey Taylor uden Slipknot

Jeg har ikke de helt store forhåbninger til nogen af de ronkedor-koncerter, men jeg kommer nu nok alligevel til at give nogen af dem en chance. Jeg har et blødt punkt for Bruce Dickinsons første solo-album, så hvis han smider en "Tattooed Millionaire", "Born in '58" eller "Gypsy Road", så er det ventetiden værd.

Hvad skal du se?

Et af mine absolut yndlingsnumre. Desværre er der ingen planlagte koncerter med Alice in Chains i Danmark foreløbigt.

Historien bag sangen er at Jerry Cantrell skrev den på et tidspunkt hvor han boede hos Chris Cornell. Sangen handler om/er inspireret af hans fars tid som udstationeret under Vietnam-krigen. En tid som havde efterladt faren en indelukket og ødelagt mand med ar på sjælen, hvilket nok også var en faktor i Cantrells forældres skilsmisse.

Jerry Cantrell har fortalt at en aften hvor de spillede opvarmning til Iggy Pop mødte faren op og da nummeret sluttede, løftede faren sin store Stetson-hat i vejret mens tårerne strømmede ned af hans ansigt.

Jeg skal ikke kunne sige om det passer, men jeg synes at det er en smuk historie om forsoning med sin fortid.

Og så er det et pissefedt nummer.