Jeg synes det er på ingen måder overraskende, at ensomheden er stigende, da vi lige er kommet ud af 2 års med corona nedlukninger, vores kultur/sociale normer gøre vi er meget tilbageholdende overfor "fremmed", samt hele kulturen på sociale medier med følger og "havde det perfekt liv".
Derudover så skal vi måske også tænkt, at vi som samfund, skal lære at stoppe lidt op og reflektere over hvad giver meningen for os. Det lyder måske meget Christiania-agtigt, men det skal ses som i de sidste 20 år, har vi jo nærmest skabe vores samfund til at havde travlt hele tiden. Den her travlhed gøre også vi ofte ikke har tid til at dyrke fælleskaber, venskaber og lignede, da vi skal jagte de forskellige "generelle mål" i liv så hurtigt som muligt
Det var ikke sådan at sælgeren sagde direkte "I må ikke nævne det til nogle", men mere "Jeg ville anbefalede jer ikke at sige det til andre".
Jeg så mig mere som restant for min klasse, fremfor jeg handle på min egne vegne, og jeg går ind for åbenhed i sådan noget, så jeg fortalte min klasse alt.... At min klasse så var lidt ligeglad, var så en anden sag...
Generelt var vennegruppen mere interessantet i dem selv (ved bl.a sprugt indtil hvordan handskerne vi fik med i vores huer), så da priserne endelig blev "frigivet" til de andre klasse (da de skulle købe huerne), var folk meget oprevet. Kun min klasse var der intet omkring det, da jeg sådan set havde fortalt priserne længe før den dag