Underbroen

Lidt for click-bait-y overskrift, men interessant problematik og forskning.

Artiklen beskriver den voksende interesse for MDMA-assisteret terapi i Danmark og globalt, især for behandling af PTSD og andre dybtliggende traumer. MDMA, kendt som et party-drug, anvendes her i kontrollerede terapeutiske sessioner for at hjælpe patienterne med at konfrontere og bearbejde deres traumer. Stoffet er ulovligt i Danmark, hvilket tvinger både patienter og behandlere til at operere i et undergrundsmiljø.

Forskning viser lovende resultater, især i USA og Australien, hvor stoffet er blevet lovliggjort til terapeutisk brug for PTSD-behandling. MDMA frigiver serotonin og oxytocin i hjernen, hvilket gør det lettere for patienter at nærme sig traumer uden angst og panikreaktioner. Dette kan potentielt revolutionere psykiatrien, som i øjeblikket finder almindelig samtaleterapi utilstrækkelig for de mest alvorlige PTSD-tilfælde.

Men i Danmark er Lægemiddelstyrelsen forsigtig, idet de påpeger behovet for mere forskning om stoffets virkninger og bivirkninger på lang sigt. Diskussionen om MDMA-assisteret terapi afspejler en bredere interesse i alternative behandlingsformer, hvor nogle oplever, at disse kan tilbyde en mere holistisk og spirituel tilgang sammenlignet med det etablerede sundhedssystem.

Politiken har afsløret, at Region Hovedstaden sælger anonymiseret donorblod til private virksomheder og politiets hundetræning uden eksplicit samtykke fra donorerne. Dette kan være i strid med blodforsyningsloven, ifølge ekspert Kent Kristensen fra Aalborg Universitet. Han understreger, at anvendelsen af blod skal godkendes specifikt, hvilket kun er sket en gang mellem 2015 og 2024. Overlæge Morten Bagge Hansen forsvarer praksis, men åbner for at revurdere informationsniveauet til donorerne. Professor Thomas Ploug kritiserer manglen på klart informerede samtykker fra donorerne og påpeger, at tilliden til blodbankerne er afgørende for systemets funktion.

Artiklen fra Politiken undersøger Japans "kawaii"-kultur, som betyder nuttethed og dækker over alt, der er sødt, uskyldigt og elskeligt. Fænomenet, der har rødder i japansk kultur, er blevet en milliardindustri og har spredt sig globalt via sociale medier som TikTok. Kawaii-kulturen omfatter alt fra figurer som Hello Kitty til Pokémon og bruges i reklamer og produkter.

Selvom kawaii anses som en hyldest til barnlige værdier, har det også mødt kritik. Nogle mener, at det infantiliserer voksne og seksualiserer unge piger. Joshua Paul Dale, en professor ved Chuo Universitet og grundlægger af "cute studies", understreger, at kawaii kan have både positive og negative sider. Han forklarer, at det appellerer til menneskers instinktive reaktioner på nuttethed og kan bruges til at fange opmærksomhed og blødgøre holdninger.

Kawaii-kulturens indflydelse strækker sig også til politik, hvor ledere som Indonesiens Prabowo Subianto og Taiwans tidligere præsident Tsai Ing-wen har brugt nuttethed i deres kampagner for at virke mere tiltalende. Dette kaldes "autoritær nuttethed" og betragtes som en måde at maskere magtudøvelse på.

Artiklen konkluderer, at mens kawaii-kulturen har sine kritikere, repræsenterer den også en vigtig del af japansk identitet og kultur, der fremmer åbenhed, nysgerrighed og leg.

Artiklen handler om resultatet af den politiske beslutning fra 2021 om at flytte uddannelsespladser fra Danmarks største byer til mindre byer. Selvom 16 nye uddannelser er blevet oprettet uden for de største byer, viser data, at der nu er lidt færre studerende uden for de store byer sammenlignet med før aftalen. Forsker i uddannelsesgeografi og -mobilitet Karin Topsø Larsen konkluderer, at initiativet ikke har opfyldt sine mål, og at unges uddannelsesvalg er påvirket mere af uddannelsens popularitet end af geografien. Eksempler på nye uddannelser inkluderer veterinærmedicin i Foulum og arkitektur i Kalundborg.

Hvem vidste at kvindefodbold var SÅ James Bond?!

New Zealands fodboldhold opdagede en drone, der spionerede på deres træning i Saint-Étienne før deres OL-kamp mod Canada. Dronen blev sporet til canadieren Joseph Lombardi, en analytiker for det canadiske kvindelandshold. Han indrømmede at have filmet New Zealand tidligere.

New Zealands fodboldforbund indberettede episoden til IOC, og både Lombardi og assisterende træner Jasmine Mander blev sendt hjem. Landstræner Bev Priestman blev suspenderet og udelukket af FIFA i et år.

Canada blev straffet med seks minuspoint og en bøde. Trods dette kvalificerede de sig til kvartfinalen ved at besejre Colombia. Skandalen vakte bestyrtelse, og Canada undersøger nu systematisk overvågning.

Hvor blev neandertalernes Y-kromosom af?

Jenny Graves, æresprofessor i genetik, diskuterer, hvorfor moderne mennesker ikke har arvet Y-kromosomet fra neandertalere. Mens Homo sapiens-genomet indeholder fragmenter af neandertal-DNA, mangler Y-kromosomet, som bestemmer det mandlige køn.

Neandertalerne og moderne mennesker adskilte sig for mellem 550.000 og 765.000 år siden og mødtes igen for omkring 47.000 år siden, hvor krydsning fandt sted. Det meste neandertaler-DNA findes stadig i moderne mennesker, undtagen Y-kromosomet.

Forskellige teorier foreslås:

1. Neandertalernes Y-kromosom kan have haft skadelige mutationer.
2. Det kan være blevet tabt gennem evolutionære processer.
3. Parringsmønstre kan have påvirket overlevelsen af Y-kromosomet.
4. Ifølge Haldane’s regel kan hybrid afkom have lavere fertilitet, især hanner med forskellige kønskromosomer.

Y-kromosomet kan have udviklet sig hurtigt og fungeret dårligt sammen med moderne menneskers gener, hvilket førte til dets forsvinden. Dette kan også have bidraget til adskillelsen af neandertalere og moderne mennesker som separate arter.

Det danske medie Politiken rapporterer, at Air New Zealand, landets nationale flyselskab, har droppet sit 2030-klimamål om at reducere CO2-udledninger med næsten 30 procent. Selskabet begrunder beslutningen med udfordringer ved at skaffe nok bæredygtigt brændstof (SAF), som er både dyrt og svært at få fat i. Luftfartsanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank peger på et generelt brancheproblem og forventer, at flere flyselskaber vil følge trop, da det nuværende udbud af SAF ikke er tilstrækkeligt til at opfylde de ambitiøse klimamål.

Artiklen fra Politiken diskuterer tendensen til, at udenlandske kapitalfonde investerer milliarder i mikrolejligheder i Danmark, især i København. Disse små boliger på typisk under 40 kvadratmeter henvender sig primært til studerende og unge professionelle, der ønsker at bo alene. Dog møder konceptet skepsis blandt boligsøgende, da de høje huslejer ofte ikke står mål med den begrænsede plads, og kun en lille del af befolkningen foretrækker så små boliger. Eksperter bekymrer sig også over de langsigtede økonomiske konsekvenser, da mange unge bruger det meste af deres indkomst på leje uden at kunne spare op til at eje deres eget hjem i fremtiden.

• Civilingeniøruddannelserne er de mest populære i 2024 med 4.467 førsteprioritetsansøgninger, en stigning på 11% fra sidste år.
• Pædagoguddannelsen, som tidligere var den mest populære, er nu tredjemest søgte med 3.977 ansøgninger, et fald på 10% fra sidste år.
• I alt har 85.152 søgt ind på en videregående uddannelse i år.
• Mange unge vælger uddannelser med gode jobmuligheder, hvilket afspejles i den øgede interesse for ingeniørfaget.
• Mathilde Tronegård fra Studievalg Danmark bemærker, at indsatsen for at vise bredden af ingeniøruddannelser har været succesfuld.
• DTU’s dekan Lars D. Christoffersen siger, at bæredygtighed og grøn omstilling motiverer mange ingeniørstuderende.
• På trods af den øgede interesse er DTU blevet politisk pålagt at reducere optaget, hvilket kan skuffe mange ansøgere.
• Der er en generel tendens til, at unge fokuserer på jobmarkedets sikkerhed, når de vælger uddannelse.

• Unge kontakter Børnetelefonen grundet forelskelser i fiktive karakterer fra film, tv-serier, bøger og videospil.
• Forelskelse i fiktive personer skaber skam og frygt for at være anderledes.
• Professor Niels Ulrik Sørensen forklarer, at forelskelse i fiktion kan være vigtig for unges udvikling.
• Fiktion fungerer som øvebane for reelle følelser og giver livslange rettesnore.
• Mange kan huske deres første fiktive forelskelse, ofte i Disney-figurer eller karakterer som Edward Cullen fra ’Twilight’.
• Forelskelser i fiktion kan påvirke unges senere kærlighedsliv.
• Niels Ulrik Sørensen mener, at skammen kan være knyttet til overgangen fra barndom til ungdom.
• Børns Vilkår råder unge til at forstå, at deres følelser er normale og vil aftage med tiden.