Underbroen

Artiklen beskriver en voksende tendens blandt danskere til at boykotte amerikanske varer som en protest mod Donald Trump. Sociale mediegrupper opfordrer til at fravælge produkter som Tesla, Apple og Coca-Cola.

Ifølge lektor Jens Ladefoged fra Københavns Universitet har en dansk boykot dog begrænset økonomisk effekt, da Danmarks markedskraft er lille. Kun en samlet europæisk indsats ville kunne påvirke USA. Boykot betragtes dog som en politisk handling og en måde at ytre sin holdning på, selvom den muligvis er symbolsk.

Ladefoged påpeger, at symbolske handlinger tidligere har ført til forandringer, men også at Trump potentielt kan bruge en boykot politisk mod Europa. Derudover er en konsekvent boykot af amerikanske varer svær at gennemføre, da mange produkter er globalt integrerede.

Artiklen undersøger, hvorfor vi husker nogle oplevelser i mange år, mens andre hurtigt forsvinder. Følelsesmæssigt betydningsfulde begivenheder styrker hjernens synapser, hvilket kan få trivielle detaljer fra samme periode til at hænge ved.

Forskningen, udført med musemodeller, viser, at minder dannes via synaptisk plasticitet, hvor synapsers styrke øges eller mindskes. Forskerne eksponerede mus for en svag, neutral oplevelse og en følelsesmæssigt stærk oplevelse. Når synapser blev kunstigt aktiveret, blev selv trivielle minder forstærket.

Denne mekanisme har historisk hjulpet med overlevelse, så mennesker bedre kunne huske fødekilder eller farlige steder. I dag spiller den stadig en rolle for, hvordan vi navigerer socialt og professionelt.

For de som har lyst, kan hele studiet "Non-Hebbian plasticity transforms transient experiences into lasting memories" læses i open access.

Referat:

Artiklen beskriver en tidligere hooligans oplevelser og syn på den stigende vold i dansk fodbold, særligt blandt fans af Brøndby IF og FC København. Han har selv været en del af miljøet i mange år, men advarer nu om en markant forråelse.

Hvor vold tidligere primært opstod i forbindelse med kampe og kunne afsluttes med håndtryk mellem rivaler, er den i dag rykket ind i hverdagen. Fans bliver overfaldet på skoler, arbejdspladser og i byen. Der bruges i stigende grad våben, hvilket gør konflikterne farligere. Han siger: "Tingene er blevet meget grovere. Der er kommet en masse våben ind. Det er ikke bare flasker mere."

Den ældre generation af hooligans havde tidligere en vis kontrol over miljøet, men de unge i dag lytter mindre og hidser hinanden op på sociale medier. Ifølge Brøndby-stemmen er volden i stigende grad præget af en bandeagtig mentalitet. Han mener, at udviklingen allerede er "ude af kontrol."

Forråelsen påvirker ikke kun forholdet mellem rivaliserende fans, men også internt på tribunerne. Stemningstribunerne tiltrækker i højere grad folk, der mere er til festen end til fodbolden, hvilket skaber splittelse blandt fans.

Han konkluderer pessimistisk: "Det kan vel kun blive værre."

Referat:

Folketinget har vedtaget nye regler for nikotinposer, som begrænser nikotinindholdet til 9 mg per pose og forbyder smagsstoffer ud over tobak og mentol. Dette har ført til kritik fra organisationen Smoke Free Sweden, der hævder, at 150.000 danskere kan vende tilbage til rygning som følge af loven.

Smoke Free Sweden fremstiller sig som en sundhedskampagne, men eksperter som Charlotta Pisinger og Niels Them Kjær mener, at organisationen er tæt knyttet til tobaksindustrien og promoverer nikotinprodukter for kommercielle interesser. Kritikken af loven bygger på en påstand om, at færre reguleringer af nikotinposer kan reducere rygning, men der findes ingen dokumentation for, at de 150.000 danskere faktisk vil vende tilbage til cigaretter.

Brancheorganisationen Nikotinbranchen støtter dog Smoke Free Swedens budskab, og enkelte politikere, såsom Peter Kofod fra DF, mener, at Danmark bør følge Sveriges model for nikotinprodukter for at mindske rygning. Eksperter afviser dette argument og påpeger, at nikotinposer især anvendes af unge og ikke nødvendigvis erstatter cigaretter.

Regeringens beslutning om at udskyde CO2-afgiften for fiskeriet møder skarp kritik fra eksperter, der afviser den centrale begrundelse. Ifølge regeringen har afgiften ført til, at danske og udenlandske fiskere i stigende grad lander deres fangster i Sverige, Norge og Skotland frem for i Danmark. Men analyser fra professor Max Nielsen (Københavns Universitet), lektor Troels Hegland (Aalborg Universitet) og cheføkonom Mathilde Mammen (Tænketanken Hav) viser, at der ikke er belæg for denne påstand. Data indikerer ingen systematisk ændring i fiskeriets mønstre, og danske fiskeres landinger i udlandet er endda faldet i januar 2025.

Til trods for dette forsvarer regeringen beslutningen og understreger, at man tager bekymringen om en fremtidig udflytning af fiskeriet alvorligt. Fiskeriforeningen deler denne bekymring og frygter, at CO2-afgiften kan føre til massekonkurser, da store trawlere muligvis vil tanke afgiftsfri diesel i udlandet og lande deres fangst der.

Oppositionen og grønne organisationer beskylder regeringen for at basere sin beslutning på misvisende oplysninger og for at underminere klimaaftalen fra 2022. SF, Radikale Venstre og Enhedslisten kritiserer, at regeringen bryder aftalen med svage argumenter og mener, at afgiften er nødvendig for at fremme mere klimavenlige fiskemetoder.

Debatten om vold og uro i folkeskolen er intensiveret, efter Berlingske rapporterede, at 1.800 elever på 355 skoler er blevet midlertidigt hjemsendt de seneste to år. Lærere oplever stigende vold, og fra årsskiftet har en opdateret ordensbekendtgørelse givet skolerne flere sanktionsmuligheder, såsom lettere bortvisning og forældreinddragelse.

Skoleforskere, herunder Helle Rabøl Hansen, kritiserer dog øgede sanktioner og argumenterer for, at straffeprægede tiltag kan forværre konflikter. De mener, at uro skyldes et presset skolesystem og efterlyser mere elevinddragelse, bedre undervisningstilrettelæggelse og flere ressourcer til støtte.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender, at sanktioner ikke løser problemet alene, men mener, at de er nødvendige som et sidste redskab.

En ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at sociale medier har en særlig negativ effekt på teenagepiger. Undersøgelsen, som inkluderer 3.445 børn og unge samt 2.381 forældre, konkluderer, at 31 % af piger mellem 13 og 17 år viser moderate til svære tegn på afhængighed – to-tre gange mere end jævnaldrende drenge.

Teenagepiger bruger i gennemsnit 3 timer og 34 minutter dagligt på sociale medier, og deres skoletrivsel falder, især efter adgang til chatmedier. Børn med lav selvkontrol er mest udsatte for negative effekter. Derudover viser analysen en sammenhæng mellem forældres forbrug og døtres tidsforbrug på sociale medier.

Danmark står midt i en læsekrise, hvor mange børn mister læselysten. Den udbredte anbefaling om 20 minutters daglig læsning kritiseres nu af både eksperter, undervisningsminister Mattias Tesfaye og skolebestyrelser. De peger på, at tvang ikke fremmer læselyst, og at indsatsen bør fokusere på at skabe gode læseoplevelser fremfor rigide tidskrav.

Skolebestyrelserne mener, at læsning skal tilpasses det enkelte barn, og Dansklærerforeningen understreger vigtigheden af at eksponere børn for sprog og historier – også gennem lyttelæsning. Kritikere fremhæver også udsultningen af skolebiblioteker, som mangler ressourcer til at genopbygge et miljø, der motiverer børn til at læse.

Minister Mattias Tesfaye opfordrer til at gøre læsning lystbetonet fremfor pligtbetonet og foreslår mere fleksible og engagerende metoder for at vende udviklingen.

En AI-model udviklet af Dansk Flygtningehjælp udløste i maj 2024 en alarm om en forestående konflikt mellem murler og nuere i Akobo-distriktet, Sydsudan. Konflikten er drevet af børnebortførelser og kvægtyverier. AI-modellen, som bruger data om konflikter, vejr og fødevaresikkerhed, forudsagde fordrivelsen af 1.500 mennesker, og for første gang handlede organisationer konkret på en AI-advarsel.

Fredsmøder resulterede i aftaler om bl.a. børnetilbagelevering, hvilket reducerede volden lokalt. Dog opstod kampe i naboregionerne, hvilket rejste spørgsmål om, hvorvidt konflikten blot blev flyttet.

AI-systemet har fået international opmærksomhed, og flere organisationer planlægger at udvide brugen til andre kriseområder. UNHCR arbejder dog på deres egen model, da deres fokus er på grænseoverskridende fordrivelser, mens Dansk Flygtningehjælp fokuserer på interne konflikter.

I sin nytårstale lovede Mette Frederiksen en indsats mod forurening i de danske fjorde, men regeringens nye vandmiljøplaner tillader større kvælstofudledning end tidligere aftalt. Målet om en reduktion på 3.500 tons kvælstof i 2026 er 1.500 tons lavere end tidligere udmeldt, hvilket møder kritik fra miljøorganisationer og oppositionen.

Landbruget, der står for to tredjedele af kvælstofudledningen, belaster fjordene med iltsvind og fiskedød. Kritikere mener, at regeringens afhængighed af frivillige aftaler svækker indsatsen, og eksperter advarer om langsomme resultater.

Regeringen forsvarer planerne som ambitiøse og mener, at trepartsaftalen vil styrke indsatsen på længere sigt. Dog frygter kritikere, at målet om bedre vandmiljø i 2027 ikke bliver opfyldt.