VonReposti

Vindmøller er i dag separeret fra elnettet med en inverter, så de kan ikke længere fungere som en bremse på samme måde og vejer også en brøkdel af en turbine. Vi løber derfor ind i samme problem som batterier med at de skal aktiveres. Det kan selvfølgelig udjævne små udsving i forbrug eller produktion via fx aFRR eller mFRR markedet, men kan ikke modvirke større udsving hvis elnettet mister en stor andel forbrug eller produktion på samme tid. Møllen svinger nemlig ikke synkront med markedet og der er derfor tæt på ingen inerti til at justere frekvensen med.

Men misforstå mig ikke, jeg synes vind er en af nøglerne til et stabilt og grønt net, især med moderne frekvensstyringer, men deres kapacitet til at levere frekvensregulering over længere tid er yderst begrænset. Vi skal have noget mere inerti til at beskytte os mod større udsving.

What a coincidence, that's the number to the emergency services too!

Batterier kan ikke reagere indenfor de millisekunder som det kræver for at udligne større udsving, de kan kun kompensere når forbrug og produktion af mere naturlige årsager ikke er helt i balance og kun i kort tid ad gangen.

Det eneste der kan fungere til at beskytte os mod større udsving er kinetisk energi, da du bliver nødt til at have en "bremse" der aktivt er del af systemet. Af den årsag bliver der også forsket i kinetiske batterier (tænk en kæmpe roterende cylinder, men lidt mere praktisk). På den måde kan du opnå nogle af de samme fordele som turbinerne i kraftværker. Kemiske batterier kan hverken beskytte mod de store udsving eller levere nok energi til at holde vores elnet kørende i længere tid som fx på en vindstille uge. De kan max levere et par timer ad gangen lokalt. Vi vil dermed i den situation være afhængig af at have dobbelt kapacitet i elnettet så de traditionelle kraftværker kan slå til når der ikke er nok vind og sol i længere tid. Vind og sol var fantastisk til frekvensmarkederne, men de er ikke med til at skabe nok stabilitet, selv med batterier, i spotmarkederne.

Men ville ét eller to store atomkraftværker være bedre? Nej, det er vi simpelthen for små til i Danmark. Balancen bør findes i traditionel grøn energi, SMR'ere og kinetiske + kemiske batterier for at kunne dække alle elmarkeder og skabe den fornødne stabilitet. Desværre er der stadig noget ved igen før vi har den rette teknologi til sådan et elnet.

Det der oftest er sket ved nedbrud er at ledningerne udvider sig med varmen og rammer et træ der var lidt for tæt på og kortslutter nettet. Jeg vil mene at man er nået langt i sine nødprocedurer før ledningerne decideret smelter.

"Sikringerne" i systemet er så at måle frekvensudsving. En pludseligt frekvensstigning kan fx betyde at nogle husstande er blevet frakoblet og nettet skal nu kompensere for det og falde tilbage til 50Hz. Hvis udsvinget er for stort så skal det lokale net isoleres fysisk fra hovednettet ved en transformerstation. Det man skal huske er at i sådanne situationer skal der som regel reageres indenfor millisekunder.

Et mindst lige så stort problem som indlægget ikke nævner er at atomkraft har tonstunge turbiner som andre kraftværker der roterer forholdsvist hurtigt. For at få systemet ud af balance skal du bremse disse turbiner tilstrækkeligt eller speede dem op. Vindmøller og solceller har sjovt nok ikke det. Hvis der så sker et udsving i forbrug eller produktion, så vil du ikke have den store kinetiske energi i en masse store turbiner der modarbejder udsvinget. Det kræver derfor store frekvensmarkeder (som nævnt i artiklen) hvor vi som kunder ret beset betaler for at en turbine, elkedel, mølle, etc. kun står til rådighed. Spanien havde blot et par uger før nedbruddet for første gang opnået 100% grøn energi fra vind og sol, så der var med stor sandsynlighed meget lidt kinetisk energi i nettet da det skete.

Jeg tillader mig lige at copy paste min tidligere kommentar hvis I skulle være mere nysgerrige omkring hvad der skete i Spanien.

Disclaimer: Jeg arbejder i elmarkedet med nogle af de helt tunge IT systemer som er med til at balancere alle markederne, men mit skriv er personlig holdning selvom jeg ser mine observationer er reflekteret af mange kolleger.

Et elnet fungerer lidt som vand. Hvis en del af eller bliver ramt af nedbrud fx hvis en elledning bliver varm og udvider sig og rammer et træ, så spreder fejlen sig som ringe i vandet igennem alt der er tilknyttet det net (og vi er alle i Europa + Jylland/Fyn på samme net. Sjælland er på det skandinaviske net).

Det er super kritisk at få isoleret nedbrud det til det lokale grid, så det ikke forårsager overbelastning på andre net når elektronerne løber ad andre ledninger for at forbinde det som nedbruddet forbandt før. Her kan en hovedledning på fx en kapacitet med 5GW gå ned og strømmen overbelaster dermed 5 andre ledninger der forbinder det samme med hver en kapacitet på fx 100MW. Der sker dermed nedbrud på de andre forbindelser og ringene spredes videre i systemet. Det hele skal klares inden 15min.

Det der så skete i Spanien var at nedbruddene ikke blev isoleret i tide, så det endte med at skabe et nedbrud på først det ene kraftværk og derefter går det stærkt. Portugal nåede ikke at isolere sig fra Spanien og røg med mens at Frankrig fik isoleret det sydlige Frankrig fra nord.

Du kan læse lidt mere om Northeast Blackout i 2003. Det beskriver måske meget godt hvad der sker nu, roden til problemet er bare forskellig. I USA var det en hedebølge der fik ledninger til at udvide sig og ramme træer, det gav overbelastning andre steder der fik andre ledninger til at udvide sig og ramme træer. Boston nåede fx at isolere sig fra nettet, så de blev ikke ramt af nedbruddet. Årsagen kan selvfølgelig være det samme i Spanien, men det er lige så sandsynligt at det er andre ting som en transformerstation der fik fejl, cyberangreb, you name it.

Som prikken over i'et, når elnettet først er i komplet nedbrud, så er det en ekstrem kompliceret proces at få det op at køre igen. Der kan opstå nye nedbrud hvis at man åbner for hurtigt op for strømmen og der kan også opstå nedbrud hvis man ikke hele tiden under gendannelsen matcher forbruget. Det kan fx give problemer hvis solparken på 20MW er online men kraftværket på 2GW ikke er når industriparken på 200MW bliver startet op igen. Det vil dermed give et nyt nedbrud og hele processen skal startes forfra. Man siger at en total recovery fra et helt dødt elnet kan tage op til 48 timer

Having healthy competition is a good thing and I've wished for a competitor to Steam for a long time until one day the monkey's paw curled and we got Epic Game Store. To sum it up:

• Epic actively tries to introduce exclusivity deals to PC, something that goes very much against the nature of the platform. It is something we're supposed to be above on PC and let console players deal with. PC gamers simply don't want fragmentation in the market. We hate all the different shitty launchers publishers are making for the same reason too.
• Epic has a very hostile attitude towards Linux. Their anti cheat for example by default detects the mere fact of using Linux as a hack. For a long time if their anti cheat was included it was an absolute no go on Linux. Their store also works like crap on Linux, if at all.
• EGS lacks necessities for then to call themselves a good store like reviews, good support and refund policies, ease of mod support, wishlists, etc.
• Their UI is just plain bad.

But the main point is the first one. If they bothered making a good store they wouldn't need to make most of PC gamers angry by introducing exclusivity deals, but they can't be bothered to do that, so they go for hostile competition instead at the detriment of the customers.

What if it's an unsigned boolean?

Jeg har ikke helt styr på rækkefølgen, men det skete mistænkeligt tæt på Spaniens blackout.

Grøn energi medvirker til ustabilitet i nettet, noget vi skal løse med frekvensmarkeder hvor fx batterier prøver at stabilisere frekvensen på 50Hz. Kraftværker har derimod tonstunge turbiner der roterer hurtigt (hvis de rent teoretisk er 1-polet ville det være 3000RPM, oftest ser man vist 3-polet) og synkront over hele markedet. Det gør at frekvensen naturligt falder i "hak" når der sker udsving i nettet. Hvis en sky går foran en solpark, så falder frekvensen og turbinerne kører derfor hurtigere og medvirker til at få frkevnsen hurtigt op igen. I den grønne verden skulle et batteri med samme effekt startes op. Atomkraftværker har også turbiner så de har også denne stabiliserende effekt.

Min virksomhed er i elmarkedet, så vi er i klasse 1. Jeg kan sådan set lukke en stor del af elforsyningen ned i en håndfuld lande med ét tryk, så vi er underlagt nogle temmelig strikse krav. Det er super spændende, men der er behov for når det lige går lidt stærkt en gang i mellem at minde sig om hvad vi styrer.

En underleverandør til nogle af vores kunder er blevet ramt af et cyberangreb, så det var lige en mavepuster jeg ikke havde brug for. I og med at vi er klassificeret som en samfundskritisk virksomhed, så blev den helt store maskine sat i gang og jeg kunne hurtigt vinke farvel til at tage hjem til tiden. Nu skal jeg så bruge en masse tid på post-incident reviews der bliver delt med directors og chiefs, så nu falder nogle af de andre semi-kritiske opgaver til jorden :')

Men hey, jobsikkerhed!

Interessant, den må jeg lige få set på.

Ved lov kaldes det "rådighedstjeneste" og der er der givet nogle rammer der skal overholdes, ligesom man i et alm. erhverv har krav på 11 timers hvile mellem arbejde og 1 hviledøgn hver uge. Det giver lidt mere frihed. Fx så hvis der forventes <10min responstid, så anses det for arbejdstid og ikke rådighedstjeneste. Ved os hedder det <15min til at svare og <1 time til at påbegynde arbejdet. Der er flere gange hvor jeg har fået et par øl i byen mens jeg havde vagten, men det var nok også muligt fordi jeg kun havde <10min gåtur hjem. Det er ikke alle der kan prale med det. Indtil nu har der også været meget fleksibilitet i vagtordningen, så hvis du havde et skolearrangement du skulle til, så kunne du godt komme af med vagten i de timer.

Jeg er helt enig, jeg tog ikke en kandidat for at udføre robotarbejde. Jeg synes også det er spild af en kandidatløn fra arbejdsgiverens side.