letraset

Det er egentlig en pæl jeg har villet lave i et stykke tid, efter jeg sidste år lærte om Project 2025. Efter begivenhederne i USA i løbet af de sidste ~~uger~~ måneder, virker det langt mere relevant at diskutere projektet. Project 2025 er en plan udarbejdet af tænketanken The Heritage Foundation, der har til formål at omforme den amerikanske regering radikalt, hvis Donald Trump bliver præsident i 2024. Hvis det ikke lykkes, så ligger den vel klar til næste gang en republikaner bliver præsident. Den dækker mange forskellige områder, er tilgængelig til download, og er på over 900 sider.

Mange af bidragsyderne til projektet, er tidligere regeringsansatte under Trump da han var præsident.

Der er meget at tage fat på, men vi kan jo starte med at diskutere Schedule F. Schedule F bekendtgørelsen havde til formål at skabe en ny kategori af føderale ansatte kaldet "Schedule F". Hovedpunkterne i Schedule F er:

• Det skulle gøre det lettere at afskedige visse føderale embedsmænd, især dem i politisk følsomme eller policy-relaterede stillinger.
• Det ville have fjernet nogle af de beskyttelser, som mange karriere-embedsmænd har mod politisk motiverede afskedigelser.
• Det ville potentielt have påvirket titusindvis af føderale ansatte, der kunne være blevet omklassificeret under denne nye kategori.

Schedule F blev forsøgt indført i 2020 af Trump, og blev ophævet i januar 2021, da Biden tiltrådte. Wikipedia har en udmærket artikel om dens tilblivelse dengang.

Jeg havde forestillet mig vi kunne diskutere:

• Hvad er godt ved schedule F?
• Hvad er dårligt ved schedule F?
• Hvis man forsøgte at indføre lignende bekendtgørelser i Danmark, hvordan ville det så se ud?

Den sidste øvelse er der for at prøve at se forslaget i en dansk kontekst.

Det står også frit at diskutere andre aspekter af Schedule F her i pælen.

Der er ikke noget fællesskab for politik, så derfor har jeg oprettet dette i roden af feddit.dk. Det er vel mest passende.

cross-posted from: https://feddit.dk/post/6770898

Det kan man vel egentlig godt forstå nogle forskere ikke er så glade for.

Clemens told The Bookseller : "I only found out about this via word of mouth in the past few days. I was shocked that they had not publicised this more widely to their authors, as the use of AI and LLMs is a prominent concern for academic researchers today."

Det kan man vel egentlig godt forstå nogle forskere ikke er så glade for.

Clemens told The Bookseller : "I only found out about this via word of mouth in the past few days. I was shocked that they had not publicised this more widely to their authors, as the use of AI and LLMs is a prominent concern for academic researchers today."

Ja, nok lidt meget at lave et helt opslag om det her, men der er en ting der undrer mig, og en ting der forager mig, og så er der noget der gør mig splitterravende tosset!!

Det undrer mig, at jeg, fra England, ikke kan tilgå politi.dk uden at bruge VPN med en dansk IP-adresse. Er det normalt at politiet ikke tillader besøg fra andre IP-adresser end danske? Jeg fandt ud af at det forholder sig således, da jeg var på den danske ambassades hjemmeside, hvor der var et link til en side på politiets hjemmeside omkring krav til pasfotos. Den kunne jeg ikke se uden at bruge VPN med dansk IP. Er det for at mindske risikoen for at få lagt siden ned af ugyldig trafik?

Det der forarger mig er, at Politiet stadig bruger Xitter. Det er ikke kun Rigspolitiet der er på Xitter, det er også de forskellige regioners politi der er på Xitter på separate konti. Så hvis platformen er nede, eller kontier af den ene eller anden grund bliver lukket, blokkeret, etc, så er det bare tough shit.

Jeg kan også observere, at de bruger linktr.ee til at have en side med diverse information om politiet og kontakt informationer osv. Hvorfor? Hvorfor ikke bare lave en side på politi.dk med de samme informationer, hvorfor bruge linktr.ee? For at være ung med de unge? Jeg forstår det ikke.

Det der gør mig splitterravende gal er, at en skattebetalt, offentlig instans anvender en udenlandsk, kommerciel platform, som deres talerør på nettet, hvor de anvender skattekroner til at betale minimum $2000/året for at være en "Verified Organization". Ja, jeg ved godt det ikke er mange penge "in the grand scheme of things", men det er det principielle i det, især når der er alternativer.

Nu er det lige politiet jeg flipper ud over, men hvor mange danske offentlige instanser bruger pt. penge på at have det gule “Verified Organization” checkmark? Findes der en opgørelse over sådan noget?

Det blev en lidt blandet landhandel i "gammel mand råber af skyerne" genren, som åbenbart er en genre jeg befinder mig godt i.

(Jeg ved heller ikke helt om det er den rette kategori den er røget ned i, men mellem linjerne mener jeg jo at disse offentlige instanser skal bruge en decentraliseret platform som fediverset til at repræsentere dem, og ikke udenlandske kommercielle virksomheder, som er 💩. Derfor postet i fedditdk-fællesskabet.)

Rejsekort app cirkusset fortsætter.

Jeg har bagt surdejsbrød gennemsnitligt en gang om ugen i de sidste 4 år, med den samme hjemmelavede surdejsmoder.

Efter at have læst om hvordan man bør gøre sådan noget "rigtigt", og mente at det lød alt for besværligt, så har jeg "udviklet" min egen dovne "metode", som jeg holder meget af, fordi man ikke skal gøre særligt meget, for at få et dejligt hjemmelavet surdejsbrød.

Jeg opbevarer surdejsmoderen i en lukket beholder i køleskabet når jeg ikke bager.

Her er min fremgangsmåde:

1. Om morgenen 2 dage inden jeg vil bage, smider jeg stort hele moderen ud og fodrer den. Jeg efterlader blot en lille bitte smule af moderen. Jeg vil anslå til at være under 5g, men har aldrig vejet det. Fodringen er med ca 50g vand og ca 50g hvedemel. Jeg lader den stå udækket i en plastikbeholder til formålet, indtil om aftenen hvor jeg gentager: smider stort set alt ud, fodrer 50g/50g, og lader stå udækket til næste morgen
2. Om morgenen, dagen inden jeg bager, tager jeg ca 40g af moderen, og blander med 100g vand og 55g mel, og rører det godt rundt. Det er min starter. Starteren lader jeg stå fra ca. kl. 9 om morgenen, til et sted ude midt på eftermiddagen (typisk mellem 14-16).
3. Ud på eftermiddagen blander jeg så starteren med ca 480g vand, 10-15g salt, og ca 750g hvedemel. Blander det godt sammen så der ikke er nogen tørre steder, og stiller den til hævning i stuen, tildækket
4. Afhængigt af temperaturforhold, så er dejen hævet til dobbelt størrelse inden midnat (her om sommeren er den allerede dobbelt størrelse omkring 21-tiden)
5. Jeg tager dejen ud af skålen med en dejskraber da den er meget fugtig på det her tidspunkt, så man kan godt opgive at håndtere den med hænderne. Det er noget værre rod. I stedet bruger jeg en metaldejskraber til at forme den på køkkenbordet. Det er lidt svært at beskrive, men det er med sådan nogle cirkelbevægelser ind under dejen (der klæber fast i alt!), indtil den er formet som en kugle, og næsten holder formen. Den bliver væsentligt mindre i løbet af processen, da al gassen fiser ud af den. Det tager ca. 10 minutter at udføre dette trin, og er den længste del af processen med at bage. Det er en stærkt forsimplet og virkelig doven version af at strække og folde dejen
6. Jeg lægger (med stort besvær) dejen på et viskestykke som jeg har dækket med hvidt rugmel, da jeg har læst at rugmel ikke bliver brændt på samme måde som hvedemel, og i øvrigt kan indeholde mere fugt. Så svøber jeg de fire hjørner af viskestykket henover dejen, og smider den i en salatskål, og så ryger den i køleskabet
7. Næste eftermiddag, efter dejen typisk har været i køleskabet i en 12-16 timer, så tipper jeg den fra viskestykket ned i en støbejernsgryde beklædt med bagepapir, laver et skær henover dejen med en papirkniv, og så får den 30min ved 250 grader varmluft med låg på, og 30min uden låg på, ved ca. 230 grader varmluft.

Og så er der serveret.

Jeg anvender min egen meget dovne fremgangsmåde da jeg forsøgte at gøre som der skrives i nogle af de lækre bagebøger jeg læste, at man, mens dejen hæver liiiiige strækker og folder dejen hver 90min eller noget i den stil. For 4 år siden havde jeg ingen børn, og synes stadig det var alt for meget tid at bruge på det, og nu har jeg to små børn, og så er der jo slet ikke tid til nærmest at have endnu et spædbarn man skal se til.

Resultaterne er for det meste ret stabile, men nogle gange bliver den lidt overgæret i enten første eller anden fase, og så får man et fladt og robust brød, der ikke er ligeså luftigt at sætte tænderne i. Det er vel ved omtrent 10% af bagningerne at det sker.

Det er svært at beskrive hvor stor en tilfredsstillelse det er, at sætte tænderne i brød man har lavet selv, hvor man ved at der kun er salt, vand, og mel i, og som smager så forbandet godt. Det er virkelig en fornøjelse! Familien og jeg elsker det.

Brødet holder sig typisk 1 uge, afhængig af temperatur indendøre. Nogle gange ryger det færdige brød i køleskabet efter et par dage udenfor, så man kan være sikker på det holder sig ugen ud.

Jeg er godt klar over det er i USA det her foregår, og jeg ville rigtig gerne se EU undersøge abonnementsordninger og vilkår for forskellige selskaber. Og her mener jeg ikke kun tech-selskaber, men i det hele taget selskaber der tilbyder abonnementsordninger for et produkt.

Nogle gange er vilkårene helt hen i vejret.