this post was submitted on 16 Mar 2024
1 points (100.0% liked)
/r/Denmark
153 readers
1 users here now
GÅ TIL FEDDIT.DK
Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Preben_Elkjaer at 2024-03-16 22:35:58+00:00 ID:
kv79p7q
Jeg er enig i, at forudsætningslæren er relevant i dette tilfælde. Jeg er dog ikke helt enig i, at blot fordi der er tale om bristede forudsætninger medfører det, at gaveløftet er ugyldigt. Det er fortsat et krav, at forudsætningen er 1) væsentlig for gavegiver, 2) væsentligheden skal være kendelig for gavemodtager og 3) det skal være rimeligt at lægge risikoen for de bristede forudsætninger over på gavemodtager.
I praksis vil det være meget vanskeligt at gøre bristede forudsætninger gældende i dette tilfælde.
Eastofeden73 at 2024-03-16 23:46:48+00:00 ID:
kv7k739
Dette er sakset fra Familieret (5. udg.) Forfattere: Caroline Adolphsen , Eva Naur og Nikolaj Maul Sørensen, side 63 om forlovelser.
“Der har aldrig i dansk ret eksisteret lovregler om tilbagelevering af gaver, idet man er gået ud fra, at parterne var fornødent beskyttede gennem læren om bristede forudsætninger som ugyldighedsgrund. Herefter vil gaver, som er af en vis værdi, og som er givet med det kommende ægteskab for øje og til benyttelse under dette, som regel kunne kræves tilbage, da begrundelsen for deres givelse ikke længere er til stede. Derimod kan gaver til personlig brug, bortset fra forlovelsesringene, normalt ikke kræves tilbageleveret. Muligheden for at kræve gaver tilbage vil ikke være afhængig af, hvem der har hævet forlovelsen.”
ZealousidealFan9897 at 2024-03-17 05:55:11+00:00 ID:
kv8v4ri
Så hvis det er X selv der hæver forlovelsen, vil den ikke kunne kræves tilbage - Hvis det er Y kan X få medhold i kravet?
Eastofeden73 at 2024-03-17 07:25:22+00:00 ID:
kv92moi
Sådan læser jeg ikke mit citats sidste sætning. Efter citatet er det lige meget, hvem der har givet gaven/forlovelsesringen, forudsætningen for gaven/ringen var, at der blev indgået et ægteskab, hvilket ikke skete, hvorfor forudsætningen for at give gaven/ringen nu er bristet.
Bogen, jeg citerer fra, skulle være lærebogen i faget familieret på jurastudiet på Aarhus Universitet, og da jeg for mange år siden havde samme fag bare på Københavns Universitet og med en anden lærebog, lærte vi det samme.
Der er et indlæg, hvor en har oplistet betingelserne for bristede forudsætninger mht. gavegivning og vurderet dem i forhold til en forlovelsesring, og det er mig en gåde, hvordan vedkommende kunne komme frem til, at man nok ikke kan kræve en forlovelsesring tilbage.
Alt ved en forlovelsesring skriger, at den gives under den forudsætning, at der indgås et ægteskab, at modtageren ved dette, og at det pga. selve det, at der er tale om en forlovelsesring også er modtageren, der er nærmest til at bære risikoen for, at forudsætningen for at give ringen nu er bristet. Uanset, hvem der bryder forlovelsen.
At det så måske kan anses for et pænt træk at lade modtageren beholde ringen, hvis vedkommende vil, og den ikke er et arvestykke eller meget dyr, i de tilfælde, hvor det er giveren, der hæver forlovelsen, er så en anden sag.
ZealousidealFan9897 at 2024-03-17 10:00:28+00:00 ID:
kv9et6g
Jeg har simpelthen i min halvvågne tilstand overset et "ikke" i dit citat 🫣🤣