Det lyder virkelig interessant. Jeg håber virkelig at vi på et tidspunkt vil se tilbage på de store sociale medier som en "fejl" en gammel generation har lavet, præcis som bly-forurening bliver betragtet i dag. Det er så vildt at vi en rapport som denne helt åbenlyst taler om Big Tech som om det er kritisk infrastruktur, samtidig med at det er platforme styret af profit-drevne firmaer, for slet ikke at tale om udenlandske firmaer.
Vi anbefaler, at de nordiske lande værner om børn og unges trivsel og sikkerhed på internettet ved at stille krav om aldersverificering og særlige forældrefunktioner og presser på for, at borgerne generelt opnår større kontrol.
Det her lyder lidt farligt. Dybest set den eneste måde man kan lave aldersverificering er ved at logge ind med MitID eller noget i den stil. Det synes jeg ikke er vejen frem. Vi skal ikke have endnu mere overvågning af folks færden på nettet.
Vi anbefaler, at de nordiske lande udvikler og tester strategier til at støtte de frivillige, der understøtter de onlinefællesskaber, hvor den demokratiske debat udfolder sig.
Kan godt være jeg læser det her meget optimistisk men det lyder da som om Feddit.dk kunne passe ind her!
Vi anbefaler, at de nordiske lande fremmer innovation og implementering af teknologi, der understøtter en åben online offentlig debat, og som kan udgøre alternativer til de store onlineplatforme.
Mere støtte til Lemmy? Det ville da være fantastisk.
Vi anbefaler, at nordiske public service-medier får et stærkt digitalt mandat til online-tilstedeværelse, skabelse af indhold og udvikling af platforme til den demokratiske debat på nettet.
Jeg håber at de går den retning som BBC har eksperimenteret med, ved at lave deres egen Mastodon-server fx. Tænk hvis DR havde sin egen Mastodon-server hvor alle deres journalister var registreret, det ville da være ret cool!
Vi anbefaler, at de nordiske lande etablerer en nordisk task force til at undersøge mulige modsvar, der kan imødegå de risici for demokratiet, som AI-genereret desinformation skaber.
Puha den er svær. Det bliver jo også bare en uendelig kamp. AI-indholdet vil jo kun blive bedre og bedre (eller i hvert fald mere overbevisende, uden nødvendigvis at være korrekt).
Jeg læser nok nogle af punkterne lidt for optimistisk. Det lyder ikke rigtig som om de har tænkt på fediverset i rapporten.