Jeg føler dig. Jeg vil dog anbefale at du gør alt hvad du kan for at få en udredning selv om der kan være svært. Det har for mig gjort at jeg ikke er så hård ved mig selv og jeg får også mulighed for at få lidt medicin som virkelig hjælper meget. For mig giver medicinen mig mulighed for et reset så kan få ro og klarhed i hovedet så jeg kan lære mig selv at kende igen, nu med den viden at jeg har ADHD. Der er så meget jeg før ikke forstod og nu har jeg overskud til at tage mig af migselv igen. Du skal hvertfald ikke være bange for at tage imod hjælp at medicin. Jeg ved godt at det er bøvlet at komme igennem udredningen især hvis du bor et sted hvor der er lang ventetid, men det er bare at skrive dig op, fordi så snart du er inde og igang så kommer du til med jævne mellemrum og det burde kører mere automatisk. Jeg var dog så heldig at min private sundhedsforsikring via mit arbejde ville gå ind og hjælpe så hvis du har en sundhedsforsikring via arbejdet så helt sikkert giv dem et kald.

Hvis det er svært at få dig selv til at ringe så få en ven eller kæreste til at hjælpe dig og sig til dem at de ikke må give og selv om det lyder banalt at ringe op i telefonen.

Du er slet ikke alene i alt det rod du oplever og du vil blive fuldt forstået af din psykiater. Egen læge kan til tider være mere besværlig, men det lyder som om du har fået en henvisning så bare se at komme afsted igen og bed om en ny, det er symptomerne nr.1 at man sylter sin henvisning og lægen ved alt om det. Syltede også min egen henvisning i over halvandet år inden jeg måtte krybe til korset og få en ny da depression begyndte at overtage og jeg var tvunget til at søge hjælp. Det ønsker jeg ikke at nogen andre skal opleve så forsøger altid at få skubbet folk afsted.

Ofte lærer neuroatypiske gennem livet at kompensere for sin anderledes måde at tænke og være på, for at fungere i- og tilpasse sig samfundets normer. Det kan bare kræve meget energi.

Alle har vel oplevet nogle af de her ting før, selvom det måske ikke er tit.

Du har helt ret. En god analog er at selv om du måske en gang imellem har en dårlig dag og er lidt trist eller sur så betyder det jo ikke at du er deprimeret. Men går du hver dag eller ofte og flere dage i træk og er trist og uden mod på livet så er det sandsynligvis en depression.

ADHD er bare lidt sværere at spotte da man jo tilsyneladende er velfungerende men den største forskel til depression er at man har haft det fra barnsben så mn ahar gennem livet lært at arbejde omkring det og lært kompenseringsstrategier som maskere de problemer man oplever til dagligt.

Jeg gad vide hvilke andre variationer af hjernen der findes som vi bare ikke har opdaget fordi de ikke leder til store problemer i den moderne verden.

Godt spørgsmål egentlig. Vi er jo alle forskellige så hvor går grænsen for diagnose og almindelige individuelle personlighedstræk? Sådan lidt filosofisk tænkt: Så længe det ikke påvirker din dagligdag på en negativ måde som forhindre dig i at leve det liv du ønsker, kan man så diagnosticere det eller er det bare din personlighed?

Med det sagt så ved jeg ikke om diagnose de facto betyder noget negativt?

Er det ikke bare meningen en del af spillet 😅 (side quest nr #28734...)