Nangijala

Jeg synes det er helt fint at politianmelde et såkaldt dansk parti, der under en valgkamp opfordrer til jødeforfølgelse. Så kan de græde sammen med DF over ytringsfrihed, men ytringsfrihed indebærer ikke at man opfordrer til forfølgelse af grupper i samfundet. Ytringsfrihed er vigtigt, men ikke på bekostning af minoritetsgruppers sikkerhed. Og når man er et politisk parti i Danmark, som kan stemmes ind og lave love om, så skal man sandelig ikke have frit slag til at bryste sig med en plakat, der ville give Hitler et smil på læben. Der mener jeg at man har et ansvar, der ligger udover individets personlige frihed til at sige hvad de vil. For mig er den virkelige glidebane, hvis politiske partier kan begynde at opfordre til fokuseret diskrimination og forfølgelse af andre mennesker uden konsekvenser.

Det er da også nemt at tage velfærden fra andre når man selv er nået toppen. Dejligt solidarisk.

Jeg kan huske ting fra jeg var 2 år.

Det er altid nogle lidt gøglede samtaler jeg har med familien når jeg kommer i tanke om noget, der skete da jeg var 2 år, for jeg kan næsten aldrig huske hvor gammel jeg var når jeg tænker på ting fra barndommen. De eneste pejlemærker jeg har er hvis det er minder fra da jeg gik i dagpleje fordi jeg ved hvordan min dagpleje så ud, eller skolen og der ved jeg kun hvilket klassetrin minder er fra, hvis mindet foregår inde i klasselokalet. Hvert klassetrin, et nyt lokale, så jeg har en okay forståelse for hvor gammel jeg ca har været i de minder jeg har.

Er det minder fra mit barndomshjem, har jeg ingen ide, og det er der samtalerne i familien nogle gange bliver lidt morsomme, for så bringer jeg et eller andet minde op og nævner fx "kan I huske dengang en solsort byggede redde på elmåleren i det lille sidehus I var ved at bygge til Storesøster?" Og så kigger de alle sammen på mig med store øje og åbne munde og er sådan lidt "Hvordan fanden kan du huske det? Du var knap 2 år" og jeg husker det som om jeg var fem eller sådan noget, men jeg kan tydeligt huske reden og at min far forsigtigt fjernede den og lod mig røre ved de blå æg dernede. Det er sket flere gange med minder jeg bringer op og finder ud af at de er sket på et tidspunkt hvor jeg ikke burde kunne huske dem.

Selve minderne fra barndommen er meget, som du siger, brudstykker af indtryk og situationer. Det er sjældent at der er sammenhængende narrativer som jeg kan beskrive. Jeg husker alle steder i haven, hvor jeg fangede mus og frøer, jeg husker den lille skråning i hækken mellem os og naboerne, som var fuldstændigt pakket med vintergækker og erantis i foråret og hvordan jeg plukkede dem til min mor og kun én gang prøvede at spise en af dem for sjov og blev skide syg af det.

Jeg husker første gang jeg blev klar over at jeg ikke kunne huske dagen før. Jeg var I børnehave, må have været på rød stue, hvilket betyder at jeg har været mellem 4 og 5 år på det tidspunkt. Vi var oppe på lilla stue under loftet fordi de var de eneste der havde et godt puderum og jeg husker at en af mine kammerater talte om noget de havde lavet dagen før. Der gik det op for mig hvad tid var, at der var en dag før i dag og at jeg aldrig havde tænkt over det før. At jeg levede så meget i nuet at alt der fandtes for mig kun fandtes her og nu. Det at indse at tid fandtes og at der var minder om dagen før var totalt mindblowing på det tidspunkt i mit lille, korte liv.

Jeg husker mobning i skolen, meget af det, rimelig detaljeret. Jeg husker ting lærerne sagde, ting vi gjorde mig hinanden, ting de gjorde mod os. Jeg husker mange ting jeg nok helst vil glemme og jeg har fået bekræftet nogle stykker af dem år senere da jeg blev genforenet med en klassekammerat fra den tid. En episode hvor hun kom op og skændes med en anden pige, der kylede en madkasse i hovedet på hende så hun fik en flænge i panden. Hvordan vi gik til læren i klassen ved siden af for at få hjælp, men han grinte bare ad os. Vi tog hende med til forstanderen og nægtede at gå før de ringede til hendes forældre. Hendes far kom og tog hende på skadestuen. Han var stiktosset på skolen. Vi gik i 3. klasse. Hun fortalte mig selv at hun faktisk blev syet med flere sting i panden. Den del kunne jeg ikke huske. Jeg husker ikke noget blod. Kun chokket over at være vidne til episoden og vreden over at de voksne nægtede at hjælpe os indtil vi pressede dem til det. Jeg husker at vi skulle have hjemkundskab senere samme dag og at vores klasselærer, som også var vores hjemkundskabslærer sagde til os at det er sundt for piger at slås. Hvordan en af mine kammerater skældte læreren ud og sagde at det var noget vrøvl at stå og sige.

Det er bare ét af rigtig mange minder fra den skole. Brudstykker, nogle mere sammenhængende end andre. Mange situationer hvor jeg flygtede med en dreng i hælene og mange situationer hvor jeg blev væltet på jorden og sparket over det hele mens lærerne ikke gjorde noget ved det. Situationer hvor andre elever blev overfaldet og lærerne ikke gjorde noget ved det. Nogle situationer hvor lærere overfaldte elever og vi måtte se hjælpeløst til.

Minder om natur, mig der går i skoven alene, går i mosen alene. Efterligner Ørnens Øje og hopper fra tue til tue og undgår at falde i sumphullerne, der kunne tage mig lige ned i helvede. Mig der kalder på kvierne på marken, de kommer stormene imod mig, så jeg kunne efterligne simbas flugt fra gnuerne. Fuglereder, ræveunger, pindsvin og firbenet jeg fodrede på stengærdet. De mange lange ture hjem fra bussen i al slags vejr. De store snefygede sving, der var højere end jeg selv var, vandpytterne jeg gav navne og lod som om de var portaler til andre verdener, andefarmen hvor jeg kiggede på gule ællinger og snakkede med kalkunerne. Store og små vagthunde ved hvertandet hus. Krokus og syrener. Katte og deres killinger i halmballerne i min dagplejemors lade. Koen, der kælvede og hvordan kalven tumlede ud under hegnet og ovenpå mig så min søster måtte løbe hjem og hente far. Mig, der lå der med kalven og holdt om den, så den ikke skulle falde yderligere ned ad skrænten og koen, der roligt stod og kiggede på os. Den var sgu tung, den kalv.

Os der satte Blues Brothers på og min mor der skubbede sofabordet helt væk så vi kunne danse os gennem hele filmen.

Museunger vi fandt efterladte og prøvede at redde. Marsvin, papegøjer og høns som kæledyr. Lege i skoven med nabobørnene. Raketter til nytår. Vores fædre der ville have vi skulle tænde mindst én raket hver. Jeg hadede det og foretrak knaldperler mod betongulvet i naboens garage.

Marken der blev oversvømmet hvert efterår og frøs til is om vinteren. Os, der tog vores flyverdragter på og gik ud og skøjtede hele dagen. Fars gedeklokke som han ringede med ud af døren når der var mad. Rabarberen der voksede i baghaven og os der lavede rabarberkompot. Vindruerne i havestuen, som vi gik og spiste hele dagen i sensommeren indtil vi fik ondt i maven.

Ræven der kom og tog vores høns. Høgen der kom og tog vores høns. Dødfødte kalve i nabobondens indkørsel. Lyn på himlen i august. Luftballoner der sejlede lydløst over himlen i flokkevis.

Min far der bestak mig med en pose guldkarameller, hvis jeg ville gå med ind og sige farvel til oldemor på hospitalet. Lugten af død på den gang var noget mine instinkter næsten ikke kunne overkomme. Min oldemor, der lå i sin seng, næsten lige så bleg som lagnet under hende, min mor og storesøster, der sad ved hende og holdt hendes hænder. Min oldemor, der så ned på mig og rakte ud efter mig mens hun så så svag ud.

Min far der pegede og sagde at når solnedgangen rykkede på den anden side af det sorte træ langt ude på marken, så betød det at det var den korteste dag på året.

Nabobørnene og os, der gik ned til den gamle kusks ruin og plukkede mejs på marken. Vi spiste så mange mejs at jeg som voksen hader mejs. Bonden, der kaldte på sine køer når de skulle malkes og hvordan de ivrigt løb ham imøde.

Slagtetyren, der en morgen stak af med hvidtklædt slagter og blåbukset bondemand lige i hælene hen over markerne og ud i mosen. Os der sad ved morgenbordet og så det hele.

Min fars lysbilleder fra sin ungdom og hans rejser rundt i Europa og i Grønland.

Min fars gamle, gamle, gamle vetrancykel, med et lille barnesæde monteret foran, hvor han satte mig i og cyklede ture med mig. Det føltes som at flyve. Den dag jeg var blevet for stor til at være i sædet ):

Den vinter hvor vi var sneet inde og vi måtte trække en slæde hele vejen ind til landsbyen for at købe mad. Hvordan det var så hårdt at gå at jeg måtte op på slæden at sidde, men så blev det så koldt at jeg måtte tilbage ned i den høje sne at gå. Den nåede mig nogle gange til livet. Det var en lang tur. Jeg kom ikke med til fastelavnsfest det år. Mit første år, så det må have været i børnehaveklassealderen.

Hente æg ude ved hønsene, give dem foder, kalk og vand og madrester i den røde spand. Min mors gravide mave, hvor min lillesøster lå og sparkede. Den enorme jalousi jeg følte da min lillesøster kom til verden. Den endnu mere enorme kærlighed jeg følte når jeg så hende sidde i sin ble og vifte med de små tykke arme og for første gang føle en ubeskrivelig trang til at beskytte noget, der var mindre og mere kostbart end mig selv. Men de eneste ord jeg havde til at fortælle min mor hvordan jeg følte var "jeg elsker lillesøster".

Min storesøsters krystal, der hang i vinduet på hendes værelse og skinnede i alle regnbuens farver og hvordan hun tog mig i hånden og gik op til kastanjetræet længere oppe ad vejen for at hente kastanjer. Os der lavede kastanjedyr sammen. Til jul, os der lavede julestjerner sammen med mor, mange af dem bruger vi stadig den dag i dag når vi pynter træet til jul. Havregrynskugler og min mor, der skræller kartofler og stikker termometer i stegen i ovnen. Tage med min far ud og save vores eget juletræ ned på en af de lokale plantager. Den mærkelige juletræsdame der ville byde på kaffe og saftevand og som havde en reproduktion af grauballemanden under glasset i sit sofabord og flere hjortehoveder på væggene. Hvor ukarakteristik nervøs min far var og hvordan vi aldrig købte juletræer hos hende efter det, lol.

Jeg husker rigtig mange glimt fra barndommen. Nogle er tydeligere end andre. Ferieminder ved middelhavet husker jeg på nogle måder nok mest fordi vi filmede turene og genså dem derhjemme i årevis. Men ja. Min kæreste husker ingenting fra sin barndom før han var 6 år og han synes det er vildt at jeg kan huske så mange ting fra min egen.

Tilgengæld kan jeg ikke huske hvad du sagde til mig for to minutter siden og jeg glemmer at købe mælk med hjem selvom det er det eneste jeg skulle købe i butikken. Så ja. Måske meget cool at kunne huske relativt mange ting fra 2 år og frem, men det kommer mig sjældent til gode i hverdagen, lol. Nostalgisk er det dog at skrive nogle af minderne ned her. Tak, OP. ❤️

1. er de godt selv klar over at de opfordrer til jødefordrivelse?

2. er de godt selv klar over, hvor plat det er at drage lighed mellem et kommunalvalg og et folkemord, der foregår tusinder af kilometer væk? Hvis jeg var palæstinenser og så den plakat så tror jeg faktisk at jeg ville føle at min identitet og mit folk blev latterliggjort af nogle ignorante danskere, der prøver at høste stemmer. "Befri København" er i sig selv en hån mod folk, der måske lever i en hverdag hvor de ikke ved om deres familier i Gaza er okay, eller måske har fået vished om at de ikke er okay. Det samme gælder israelerne, i øvrigt. Ved godt man ikke må have sympati med jøder nu om dage fordi jødehad atter er kommet på mode, men israelerne har også oplevet tab og mareridtsagtige scenarier i forbindelse med terrorangrebet og eftertiden.

3. hvad fanden har Israel og Palæstina at gøre med et dansk kommunalvalg? Er de skæve i De Grønne?

4. Nu kan De Grønne hygge sig i klubben bestående af partier jeg aldrig kommer til at stemme på så længe jeg lever. I forvejen eksisterende medlemmer er LA, DF og Nye Borgerlige. Velkommen, De Grønne. Jeg kendte ikke super meget til jer i forvejen, men det her stunt siger alt jeg behøver at vide om jer som parti.

Altså, jeg synes nu, med den historie vi har i Europa, som i øvrigt ikke engang er rundet de 100 år, der er det ikke et spørgsmål om ytringsfrihed når man som parti hænger en valgplakat op ved et kommunalvalg, der direkte opfordrer til jødefordrivelse i København.

Jeg ved godt at copen på den yderste venstrefløj i disse tider er at anti-zionisme ikke er det samme som jødehad, men til det siger jeg "nice cope, og tjek en ordbog og læs en historiebog."

Vi ved alle sammen godt hvad de mener når de siger anti-zionisme. Det betyder at israelerne skal fordrives fra Israel. Og når man siger "befri København fra zionismen" så kan det jo næsten ikke tolkes på anden måde end at jøderne skal fordrives fra København og at kulturen i Danmark skal tvinges til at være pro jødefordrivelse i Israel.

Hvis det ikke er det man mener, så skulle man nok lige lære, hvad ord betyder inden man propper dem på så idiotisk øjebæ af en valgplakat.

Ytringsfrihed indebærer ikke opfordring til vold, så jeg synes det er helt på sin plads at De Grønne får en lussing af loven for sådan en usmagelig opførsel.

I currently watch YouTube with the Wcosia browser on my phone and have barely gotten any ads since I started using it for this purpose. I dunno why it is like this. I think I have gotten one ad in months and all I had to do was refresh the browser and it went away.

Used to use DuckDuckGo and their video player which also works fine. No ads.

It probably won't last forever. YouTube seems hellbend on becoming AdTube, but for now, this is a fine alternative. I dunno how watching YouTube works with ecosia on the computer, if there are ads there, but on the phone, nothing.

Det lyder virkelig også hyggeligt at lave kampagner med dine børn og deres venner! Hvor er det genialt! 😍

I lyder som en spændende familie! Har ikke jægere i min egen, men voksede op i et område med meget natur og havde jægernaboer. Det var ret spændende at kunne følge med i deres jagtsæsoner fra vinduet haha. Det må næsten også være en kæmpe hjælp på økonomien at I fælles kan deles om det kød der bliver skudt frem for at brænde pengepungen i butikkerne @,@ Håber din vildtgryde bliver fantastisk. Og mega nice med brombærmarmelade! Æblecider kan altså også noget, selvom det ikke er pærecider x) kan personligt ret godt lide belle de bobskoop. Synes balancen mellem sød og syrlig er tæt på at være perfekt hos dem! Held og lykke med dine projekter! Det lyder altsammen drønhyggeligt!

Planten hedder tradescantia spathacea på latin (der er en stribet og blank version. Jeg har den stribede). På engelsktalende planteforummer, har jeg hørt den omtalt som "oyster plant". Jeg ved ikke rigtig hvad den hedder på dansk, men den er i familie med "vandrende jøde" som vist nok er en meget almindelig husplante i de fleste hjem. Jeg kan bare ikke selv holde liv i vandrende jøder 😅 har prøvet ad flere omgange, men de hader mig.

Min lille "oyster plant" er en rimelig hårdfør plante. Den vil helst ikke vandes alt for tit, bare en lille skvat en gang imellem. Min kan godt lide at stå lyst, jeg ved ikke om andre af dens slags er helt på samme måde. Hver plante er nemlig helt sin egen også selvom de er af samme art. Den gror som ukrudt og er velegnet til at lave stiklinger ud af.

Tror det vigtigste man kan gøre for sig selv hvis man anskaffer sig en tradescantia spathacea er at undgå at overvande dem. Så skal de nok overleve. Jeg havde nogle måneder hvor jeg stort set ikke vandede min fordi jeg var stresset og det overlevede den helt fint, så man skal ikke være bange for at den tørrer ud.

Og ja, mit lokalområde er hjernedødt smukt. Vi skulle egentlig kun have boet her i en kort periode, men vi endte med at slå rødder fordi det er så pænt her og folk er afslappede og kommunen dyrker kulturlivet helt vildt. Så er det jo svært at flytte væk igen. 😊

Lyder som en meget sund indstilling! Det er nok sådan alle mennesker burde tænke om deres niveau af ansvar for deres omverden. Det er i hvert fald en sikker måde at undgå at brænde lyset i begge ender, hvilket er en fordel for alle.

Er du game master? :D hvad slags kampagne er arbejder du med? Disclaimer: jeg er ret ignorant omkring rollespil, men jeg er omgivet af nørder til daglig så det er jo umuligt ikke at kende en lille smule til den verden xD

Det lyder også ret hyggeligt med al madlavningen! Når du siger vildtgryde, betyder det så at du selv har været ude og skyde dyret også? 😲 og hvad slags cider og marmelade laver du? Håber næsten at det er pærecider xD det er blevet så svært at finde god pærecider i de seneste par år 😑

Tak skal du have 🤗 Du er også sådan lidt on/off med onlinetid for tiden? Går selv og har lidt dårlig samvittighed i forhold til feddit fordi jeg egentlig havde sat mig for at bidrage med flere hyggeposts som ikke handler så meget om nyheder og sådan, men jeg tænker at det nok er bedre at kigge forbi og poste hyggetråde når det giver mening i stedet for at tvinge det når nu det med at være online bare ikke er så tiltalende for tiden. Synes bare det er så meget sjovere at gå og nusse om mine planter og lytte til musik mens jeg brygger historier. XD

Hvad bruger du din offlinetid på?

Det er faktisk ikke så tosset, hehe.

Sidst vi gik tur var det strålende solskin med støvregn og regnbuer - og heste. Det begyndte at pisse ned ud af det blå og vi løb ned mellem nogle træer og stod der indtil regnen drev over. Det var faktisk ret forfriskende bagefter selvom vi var lidt våde og kolde.

Jeg kan kun anbefale det! Det er virkelig rart bare at komme ud og gå og sludre lidt med sin bedre halvdel og mærke sine omgivelser. 🤗🤗

Det går egentlig fint nok. Jeg er blevet rigtig dårlig til at være online på det sidste, men er til gengæld begyndt endelig at have overskud til hobbyer igen!

Fandt en billig, gammel skrivepult til 150 kr i en genbrugsbutik i starten af måneden. Har længe gerne villet have et lille stå-bord til min computer, men den i ikea er lidt for dyr og lidt for grim til mit behov, omend smart og handy. Men den her skrivepult var bare kærlighed ved første blik og vi tog ind og hentede den for nogle uger siden. Jeg bruger den næsten dagligt nu og det er rart at stå op noget mere når jeg er derhjemme.

Begyndte også for noget tid tiden at gøde mine planter derhjemme og på arbejdet og det er helt vildt så meget det har gjort for dem. Har aldrig været god til det med gødning og har altid været lidt bange for at gøre det forkert, så gennem årene er mine planter blevet mere og mere trælse at kigge på, men nu glinser alle deres blade og deres farver er blevet dybere og bladene større på dem alle. Det det har været så inspirerende at se mine planter live op. Det smitter.

Jeg købte en lille vissen plante i Bilka forleden fordi jeg fik så ondt af den. Har gjort det før. Fundet forsømte små planter i Bilka og taget dem med hjem og givet dem et nyt liv. Den så sådan ud da vi fik den med hjem:

Den var virkelig ikke glad og jeg dumpede den i en af spandene hvor Bilka sælger buketter, fordi den den var så udtørret at det nok var et spørgsmål om timer før det var forsent at redde den. Morgenen efter så den sådan her ud:

Sidst på dagen så den sådan her ud:

Jeg var faktisk ret overrasket over hvor mange af dens blade stadig var i live. Og leve ville den! Der er gået ca ti dage siden jeg købte den og den stritter og strutter som en stædig lille satan, men jeg er også begyndt at se steder på bladene, hvor den er mærket af at have været så dehydreret så længe.

Nu prøver jeg bare at give den ro og lade den bestemme selv hvornår den er klar til at vokse. Dens sidemakker er en af mine forrige rescues, der var lige så lille og fortabt da jeg tog den med hjem.

Jeg begyndte at lytte til lydbøger igen. Lyttede til de første to Jordhavet-bøger og blev så inspireret at jeg er begyndt at skrive igen i min fritid. Er i gang med at skrive en af mine karakteres familietræs historie. Fra den første med hans efternavn og hele vejen frem til ham, 360 år senere. Den måde Ursula Le Guin skriver om mennesker gennem tid er præcis sådan jeg gerne vil skrive om familietræet fordi hun er både kort og præcis med de informationer hun giver og det er aldrig kedeligt.

Er også begyndt at researche og tegne for sjov igen. Mit gamle passion-project er ved at blive vækket til live og det gør mig så glad.

På jobbet går det også okay. Fremtiden er stadig uvis, men vi er langsomt ved at komme os oven på det store tabte projekt og vi er begyndt at få nok småjobs ind til at vi kan overleve. Det har været og er stadig, lidt hårdt, men jeg er også begyndt at genopdage hvordan det er at have en normal arbejdsdag igen. I næsten to år har jeg det meste af tiden måttet lave to menneskers arbejde og havde hverken tid eller overskud til hobbyer eller intetesser når jeg endelig kom hjem. Jeg arbejdede om aftenen for at kunne nå det. Arbejdede i weekenderne og i ferierne for at kunne nå alle deadlines. Det med at have en mere normal arbejdsbyrde føles som om jeg holder fri. Jeg er blevet sindssygt hurtig af at have knoklet så hårdt så længe. Får en opgave, drøner den igennem på halvanden time og så sidder jeg ellers der og snurrer på min stol fordi der ikke lige er mere at lave indtil kunden har godkendt.

Det er stadig underligt at komme hjem og have overskud og lyst til at lave noget.

Vejret har ikke været det bedste på det sidste så vi får gået færre ture, men vi kommer ud når vi kan og naturen er virkelig smuk for tiden.