Vi har tidligere på ugen skrevet om regeringens planer om at gøre slik og kager billigere. Der var vist ingen her inde der på noget niveau synes at det er en god ide. Hvem gør i grunden det? Jeg har endnu ikke mødt et eneste menneske, der ikke hellere ville have nedsat prisen på sunde varer, frem for på usunde. Hvem er de vælgere hvis hjerter regeringen prøver at vinde med dette udspil?
Som det kan læses i artiklen, synes forskerne heller ikke om ideen. De mener endda at man vil spare en masse menneskeliv og omkostninger i sundhedsvæsnet, ved at fjerne momsen på grøntsager frem for at reducerer prisen på usunde varer.