Jeg har taget et kyllingebryst op af fryseren, så det bliver til stegte nudler (chow mein hvis man skulle være interesseret) til aftensmad.
Jeg er også i gang med projekt-tøm-fryseren, så den er klar til alle de gode tilbud på kød og deslige der jo nok kommer frem mod jul. Så jeg er lidt i tvivl om jeg skal hive lammekøllen, som jeg købte nedsat et par uger efter påske, eller kalveculotten, som ligeledes er købt nedsat, op og lave i weekenden. Hvad siger folket?
Og så fryder det mig at jeg lige har sat ovnen i gang med en omgang pyrolyse. Jeg har de sidste fem år boet i små lejligheder, hvor pladsen ikke var til en normal ovn, så jeg har klaret mig med nogle miniovne. De har ikke haft skyggen af pyrolyse, og har derfor altid været kronisk snavsede. Det er nu lækkert nok at slippe for nu :)