Underbroen

Vi står i den situation, at vi skal have en ny sofa, fordi den gamle er ved at falde fra hinanden. Den er i SÅ dårlig stand, at vi ikke tænker den kan foræres væk. Men så er spørgsmålet, hvordan skiller vi os af med den? Helst uden at skulle skille den ad i tusind dele. Der er ikke noget klart svar fra vores lokale miljøstation online, så er der nogen af jer, der har erfaringer med det?

Begge unger, men især den yngste, elsker at finde insekter i naturen. Mangt en bænkebider eller mariehøne er blevet holdt forsigtigt i en barnehånd, sten vendt og myrer beundret, regnorme flyttet og snegle samlet op. Det er virkelig fedt, at se dem elske krible krable dyr, men har også sat mig på hårdt arbejde: "faaaar!!? Hvad hedder den der?!" Så jeg har flere billeder end vanligt af diverse insekter i håbet om at internettets magi kan fortælle mig hvad det hedder.

Søskende spiller en langt større rolle i vores liv og udvikling, end vi hidtil har troet.

Forskning viser, at de ikke blot præger vores personlighed, men også har stor indflydelse på, hvordan vi klarer os uddannelses- og karrieremæssigt.

Antropolog Ida Wentzel Jensen understreger, at søskenderelationer er nære, komplekse og i konstant udvikling – og at de ofte er længerevarende end relationen til forældre. De former os gennem hverdagsliv, konflikter og fællesskaber, og bør ikke reduceres til gamle myter om søskenderækkefølge.

Økonom Adam Altmejd har i et internationalt studie påvist, at yngre søskende ofte følger i de ældres fodspor, fx i valg af uddannelse. Den ældste søskendes succes kan smitte af – såkaldte spill-over-effekter. Det peger på, at søskende er stærke rollemodeller, og at deres indflydelse er undervurderet i forhold til forældres.

Artiklen følger bl.a. Dorianne Kristiansen, som voksede op i en søskendeflok på ni. Hendes erfaring viser, hvordan roller, loyalitet og livsvalg præges og forhandles i søskendefællesskabet, både i barndommen og voksenlivet.

Konklusionen: Søskendebånd er ikke bare sociale – de er også afgørende for livsbaner, identitet og muligheder.

Hovedpointer:

En international journalistisk undersøgelse ledet af Politiken og 20 medier i European Investigative Collaborations (EIC) afslører, at den danskejede virksomhed Aether, med base i Dubai, står bag et netværk af over 1.000 hjemmesider og 300 selskaber, der er forbundet til globalt svindelbaserede forretningsmodeller, herunder abonnementsfælder og falske datingsites.

Virksomheden og dens ejer:

• Ejet af danskeren Kristian Møller, bosat i Dubai.
• Aether beskriver sig som et globalt marketingbureau, men dokumentation viser manglende reelle kontorer og falske partnerskaber (f.eks. med Google og Meta).
• Ifølge en intern præsentation omsatte virksomheden for over 1 mia. kr. i 2024.

Hvordan foregår svindlen?

• Gennem sider med lokketilbud (f.eks. “vind en iPhone” eller “biografbilletter for 9 kr.”) narres brugere til at indtaste betalingsoplysninger.
• De tilmeldes herefter uønskede og svære-at-opsige abonnementer på fiktive tjenester.
• Et eksempel er webshoppen Noisemeups, hvor brugere som den danske it-medarbejder Henrik Mortensen føler sig snydt og bedraget.

Dokumentation og netværk:

• Betalingsdata fra Worldline viser, at Aether fik behandlet transaktioner for flere hundrede millioner kroner via bl.a. Payone.
• Aether benytter stråmandsvirksomheder i bl.a. Cypern, UK og USA for at sløre ejerskab og undgå ansvar.
• Tidligere ansatte bekræfter, at al styring sker fra Dubai, selv når selskaberne formelt ser uafhængige ud.

Worldline og intern kritik:

• Interne Worldline-dokumenter viser bekymring for Aether og lignende netværk, som omtales som “højrisikovirksomheder”.
• Worldline mistænker, at selskaberne dækker over reelt fælles ejerskab, men hævder i dag at have strammet reglerne og afsluttet samarbejde med problematiske kunder.

Aethers svar:

• Aether afviser alle anklager om svindel og ulovlighed.
• De hævder at tilbyde tekniske ydelser til uafhængige virksomheder og ikke være ejer af hjemmesiderne.
• De truer med juridiske skridt mod det, de kalder “misvisende journalistik”.

Ekspertvurdering:

• Professor i markedsføringsret Jan Trzaskowski kalder sagen “voldsom i både omfang og systematik” og anbefaler efterforskning for bedrageri.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har afsluttet en landsdækkende afstemning om, hvilke fænomener danskerne anser som vigtig levende kulturarv. Over 59.000 stemte, og de fem mest populære bud skal nu nomineres til UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

De fem udvalgte er:

1. Højskoler – 7.176 stemmer
2. Pølsevogne – 6.952 stemmer
3. Håndbold – 5.762 stemmer
4. Foreningsliv – 5.613 stemmer
5. Tillidssamfundet – 4.345 stemmer

Disse kandidater bliver nu optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kulturarv, som er første skridt i processen mod international anerkendelse via UNESCO.

Ministerens håb er, at Danmark – ligesom Cuba med rumbaen, Frankrig med baguetten og Japan med sakebrygning – kan få danske kulturudtryk som f.eks. pølsevognen med på den globale liste. Ifølge ham er kulturarven en “livsvigtig eliksir”, der skaber samhørighed.

Hovedpointe: Debatindlægget advarer mod, at det danske demokrati i stigende grad præges af teknokrati og en lukket politisk kultur. Det fører til politisk afmagt, svækket tillid og grobund for populistisk utilfredshed.

Centrale argumenter:

1. Demokratisk mistillid og faldende deltagelse En analyse fra Mandag Morgen dokumenterer lav valgdeltagelse og stigende afstand mellem borgere og beslutningstagere. Mange føler sig udelukket fra det demokratiske fællesskab.

2. Magtens koncentration og teknokratisering Politikken professionaliseres, og beslutninger træffes i lukkede forligskredse. Magten præsenteres som rationel og nødvendig, uden plads til åben debat eller borgerinddragelse.

3. Systemets selvbeskyttelse Ifølge skribenterne er der opstået en ny systemlogik, hvor målet er at beskytte systemet snarere end borgerne. Mette Frederiksens udtalelse om at "systemet skal beskyttes mod de forkerte borgere" fremhæves som et klart eksempel.

4. Enighed i magteliten En ny undersøgelse viser, at den danske magtelite – på tværs af fag og sektorer – deler teknokratiske overbevisninger og en afpolitiseret tilgang til ledelse og styring. Det gør det svært at udfordre eller forny den førte politik.

5. Konsekvenserne: afmagt og autoritære tendenser Når borgerne ikke føler sig hørt, fører det til politisk passivitet, vrede og øget modtagelighed for populisme. Teknokratiet skaber et vakuum, der kan udvikle sig til frustration og social uro.

Forslag: Skribenterne efterlyser et reelt opgør med teknokratiet og en genrejsning af et demokratisk system, der bygger på borgerinddragelse, gennemsigtighed og viden som fælles grundlag for beslutninger.

Michelin og fine dinning er absolut ikke for alle, men jeg synes det er spændende at følge med i udviklingen af danske restauranter og nye tendenser. Jeg voksede op i fattig 80erne og 90erne og har lidt en oplevelse af, at mad dengang var meget discount og ikke nødvendigvis god kvalitet. Der var virkelig mange udkogte grøntsager. Det føles som om at New Nordic Cuisine har været med til at sætte en fokus på gode råvarer, nye teknikker og alternative tilgange til mad.

Har I nogle favoritter blandt restauranterne eller nogen som er blevet overset? Det er fedt at se Aalborg på listen, Alimentum er også virkelig god!

Jeg har været så heldig at få en P-bøde to gange samme sted tilbage i efteråret – med lidt over en måneds mellemrum. Jeg klagede med det samme over den første, men inden jeg fik svar på klage 1, modtog jeg bøde 2. I begge tilfælde brugte jeg firmaets egen app til at registrere min parkering.

Ifølge firmaet har jeg tjekket ind det forkerte sted (zone 4401 i stedet for 4471). Problemet er bare, at på den pågældende parkeringsplads er der kun én zone tilgængelig i deres app – jeg kan ikke vælge andre zoner.

Det har siden vist sig, at det kun er et problem i deres app. Hvis jeg havde brugt en af de andre apps, var det kun den korrekte zone, der var tilgængelig. Jeg mener derfor, at jeg er uden skyld – jeg har brugt firmaets egen app og valgt den eneste mulighed, der var. Da jeg klagede over bøderne, havde jeg endnu ikke opdaget fejlen og har derfor betalt den ene bøde. Men nu, hvor jeg er blevet opmærksom på problemet, har jeg ikke i sinde at betale den anden – og vil egentlig gerne have pengene tilbage for den første.

Er der nogen af jer, der har erfaring med at klage over P-bøder og rent faktisk få medhold? Det koster et mindre gebyr at klage, så jeg er i tvivl om, hvorvidt det er pengene værd.

edit. Efter en ret smertefri proces hos parkeringsklagenævnet, har Gardian (tidligere Parkzone (stavning af deres nye gør mig lidt vanvittig)) valgt at frafalde deres krav. Dejlig dag at spare 910 kroner!