En underleverandør til nogle af vores kunder er blevet ramt af et cyberangreb, så det var lige en mavepuster jeg ikke havde brug for. I og med at vi er klassificeret som en samfundskritisk virksomhed, så blev den helt store maskine sat i gang og jeg kunne hurtigt vinke farvel til at tage hjem til tiden. Nu skal jeg så bruge en masse tid på post-incident reviews der bliver delt med directors og chiefs, så nu falder nogle af de andre semi-kritiske opgaver til jorden :')
Men hey, jobsikkerhed!
Interessant, den må jeg lige få set på.
Ved lov kaldes det "rådighedstjeneste" og der er der givet nogle rammer der skal overholdes, ligesom man i et alm. erhverv har krav på 11 timers hvile mellem arbejde og 1 hviledøgn hver uge. Det giver lidt mere frihed. Fx så hvis der forventes <10min responstid, så anses det for arbejdstid og ikke rådighedstjeneste. Ved os hedder det <15min til at svare og <1 time til at påbegynde arbejdet. Der er flere gange hvor jeg har fået et par øl i byen mens jeg havde vagten, men det var nok også muligt fordi jeg kun havde <10min gåtur hjem. Det er ikke alle der kan prale med det. Indtil nu har der også været meget fleksibilitet i vagtordningen, så hvis du havde et skolearrangement du skulle til, så kunne du godt komme af med vagten i de timer.
Jeg er helt enig, jeg tog ikke en kandidat for at udføre robotarbejde. Jeg synes også det er spild af en kandidatløn fra arbejdsgiverens side.
Det er faktisk lige præcis derfor de nu kalder det "traffic collision" og ikke "accident" i UK. At kalde det et uheld får det til at lyde som om der intet kunne gøres. Shit happens. Move along. Men sandheden er jo at meget kan gøres. Skulle den 75 årige have fået frataget sit kørekort pga. alder? Skulle der have været pullerter, træer, etc. til at blokere en løbsk bil fra at ramme så mange mennesker? Skulle der være sensorer i bilen der automatisk bremsede hvis der var en person foran bilen? Skulle det have været en gågade med kørselsforbud? Jeg kunne blive ved, men essensen er at du aldrig ville kunne svare nej til alle de spørgsmål og dermed er det ikke længere et "hændeligt uheld" men en kollision der kan og skal forebygges.
Jeg håber virkelig vi tager briternes idé til os og begynder at skifte mindset med hvad et "uheld" egentlig er, for ellers når vi aldrig til diskussionen om hvorvidt det nu var hensigtsmæssigt at "uheldet" kunne ske i første omgang.
Jeg må give dig helt ret at det har sine fordele og ulemper i min verden xD Det er dog desværre ikke min nuværende arbejdsplads hvor pengene er, det er mere titlen som kan låse døre op hvis jeg giver det lidt tid til at komme på CV'et. Men det vil ikke være uden stress, SRE har oftest 24/7 vagtordninger (som jeg også er i nu) og incident handling. Til gengæld kan du råbe ad udviklerne når de laver dårlig kode :p
Netcompany var en helt igennem lorte arbejdsplads for mig. Det er en kæft, trit og retning, og hvis du ikke makker ret, så er det ud. Det skaber et dårligt miljø til at diskutere bedre strategier til at opnå det samme, udvikle sig, og sprede sund fornuft. Ved mit nuværende arbejde har jeg ikke tal på hvor mange gange jeg har sagt "det er kraftedme en dum måde at gøre det på!" uden at blive fyret. Nogle gange med en ratio af bandeord der oversteg 50%
Så kan du lide at være en kodeabe, der uden selvstændighed siger "Javel" og koder præcis det lead'en siger, uden at løfte den mindste undren eller påpege at der er en sårbarhed, så er det nok nemmere at arbejde ved Netcompany.
Vi kaldte det et cirkus i december, nu er det nok mere bare en dårlig joke :p
Jeg tror dog det værste ved det hele er at det er bedre end min tid ved Netcompany... Men det er også lidt svært at give afkald på muligheden for at få en SRE titel (bare lige et års tid) da lønmulighederne hurtigt kan ryge over en million om året. Det er ikke alle der får den mulighed med kun en håndfuld års erfaring som udvikler.
Jeg er ved at søge nyt job igen. Der var en kæmpe reorganisering i afdelingen for et par måneder siden, midt i min tidligere jobsøgningsperiode, så jeg satte det på hold, da mange af mine problemer på papir blev løst. Men det var så kun på papir. Det gamle team som jeg var operations for på 10 mand lavede arbejde for hvad der nok mere hørte til 20, så vi havde ekstremt travlt i ops med at rydde op efter dem. Det var så meningen med reorg'en at mange af de systemer skulle flyttes til en anden lokation med 40 udviklere og så kunne der fyres 4 fra det gamle DK team.
Resultatet: Du kan ikke bare lige flytte C# systemer til en lokation der kun koder i Java. Det betød at der nu var 6 mand til at håndtere 20 mands arbejde. I ops var vi nu også "forfremmet" til at være ops med site reliability engineering ansvar for hele afdelingen af de 50+ udviklere, så vi har ikke tid til at rydde mere op efter det gamle DK team. 2 fra det gamle team er gået ned med stress og lead'en har sagt op, så inden længe er de 3 til 20 mands arbejde.
Så vores afdeling er i øjeblikket lige så solid som et klodsmajor tårn under et jordskælv. Mit mål: Find et nyt job inden kort huset vælter. Eller få 20k ekstra i løn og en ny officiel titel, så jeg rent faktisk bliver anerkendt og betalt for det jeg laver, men det er nok lige meget hvis det hele omkring mig vælter...
We do have freeze-dried food which is the same principle. I usually buy a bunch to carry on hikes. Add cold or boiling water (depending on dish) wait a few mins, stir, and voilà! You got a decent spaghetti bolognese.
Hun orienterer sig ikke bagud og giver ikke signal. Jeg er heller ikke verdensmester i at give signal, men selv når jeg er over de 30 km/t så kigger jeg bagud. Det tænker jeg nu også man kan forvente af hende.
Velkommen til @johnjohn@feddit.dk
Hvordan fandt du frem til Feddit.dk?
Nu føler jeg mig gammel nu hvor jeg ser videnskaben ændre mening på så kort tid... Men interessant, det havde jeg ikke spottet.
Min virksomhed er i elmarkedet, så vi er i klasse 1. Jeg kan sådan set lukke en stor del af elforsyningen ned i en håndfuld lande med ét tryk, så vi er underlagt nogle temmelig strikse krav. Det er super spændende, men der er behov for når det lige går lidt stærkt en gang i mellem at minde sig om hvad vi styrer.