Jeg har efter mange år anskaffet mig en ebogslæser, specifikt en Pocketbook Era, og jeg har allerede nogle bøger, men nu tænker jeg så på hvordan jeg kan få fat i flere bøger. Ereolen er oplagt, da man kan låne ebøger, men pga. DRM virker det til at være lidt en process at få det over på min Pocketbook. Derfor vil jeg høre om nogle her kender til gode steder at købe bøger uden DRM? Jeg læser helst på engelsk og primært scifi, hvis det gør en forskel.

Velkommen til Kulturmandag!

Her deler vi hvad vi har set, læst, spillet, hørt – eller bare oplevet med hjertet åbent og hovedet halvt på skrå. Ingen anmeldelser nødvendige, bare din ufiltrerede oplevelse af kultur i bredeste forstand.

🎬 En film der rørte dig? 📚 En bog du ikke kunne slippe? 🎮 Et spil der sugede tiden? 🌿 Eller måske bare en tur i skoven med en guldsmed som wingman?

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

Lang-sætning-advarsel: Jeg kan desværre ikke læse hele artiklen, men det viser sig nu at den listige ræv Niels Albertsen, som har forhalet den gangbro mellem Skovvejen og Fiskerivejen, som han, efter at en af hans ansatte ved et mærkeligt uheld påkørte den oprindelige, i 2016(!), da han fik tilladelse til at bygge det ekstremt grimme byggeri "Terrassehusene", forpligtigede sig til at genopføre, pludselig ikke har flere penge i det selskab, som han har bundet til at bygge broen. Niels Albertsen: En meget kløgtig fyr...

Vi besøgte Himmelbjerget. Jeg havde godt hørt at Hotel Julsø var brændt ned for nogle år siden, men det var alligevel chokerende trist at se grunden, der stod tilbage. Det var min kærestes første tur til Himmelbjerget og jeg er ked af at han ikke skulle opleve hvor hyggeligt det var dernede.

Dengang:

I dag:

Men ud over det var det nu en meget fin tur. Min kæreste var i totalt turist-mode og blev ved med at stoppe op og tage billeder og spørge "hvor skal vi så hen nu?😃" og jeg viste selvfølgelig vej. Fik selv taget lidt billeder mens vi stadig var på "bjerget", men ellers foregik det meste af turen mobilfri og nede i skoven, hvor vi stødte på flere rådyr og små rødkælke, der fulgte efter os.

På toppen:

På vej ned:

Min kæreste blev pisse hyped over noget mos der groede på træernes grene inde skoven. Det var helt sjovt at opleve ham så begejstret over et område som jeg kender så godt. Jeg anede ikke at han aldrig havde besøgt Himmelbjerget før vi ankom og det gav pludselig mening hvorfor han var så tændt på ideen om at besøge det og blev ved med at pege ud på silkeborgsøerne mens vi kørte derop. Han vidste derimod heller ikke at jeg har brugt rigtig meget tid på og omkring Himmelbjerget og Silkeborgsøerne i min barndom så vi var begge lige overraskede over hinanden.

Anyway.

Vi valgte selvfølgelig IKKE at tage den fornuftige vej op på toppen igen, men fandt den mest knoldede, stejle sti inde i skoven at kravle op ad. Og mens jeg hvæste og prostede og begyndte a overveje hvad der skulle stå på min gravsten, gik han og lyste ned i hvert hul vi passerede og sagde med misundelsesværdig iver: "det må være en grævlingegrav. Eller måske et rævehul? Nej det er bestemt en grævlingegrav, skat! Man kan se det på de der riller i jorden!"

Om jeg selv kunne finde en lignende glæde indeni ved synet af jordhuller og mos på grene, der ville jeg nok blive et lykkeligere og mere afbalanceret menneske. I stedet klaskede jeg mit korpus mod en belejlig kampesten som var jeg en klud på kanten af håndvasken mens han lyste i musehuller og samlede forspiste grankogler op og konstaterede at vi var i nærheden af egern.

Og så nåede vi på magisk vis toppen og tøffede hjem mens mit sædvanlige irriterende tankemylder tog over og jeg begyndte at plaprer løs om eksistentielle kriser og hvordan og hvorfor de opstår. Om de eksistentielle kriser mange af os oplever nu om dage er ekstraordinære fordi de seneste fem år har været den ene globale krise efter den anden, eller om vi blot er mange der er nået til et naturligt punkt, hvor voksenlivet har barberet den sidste barnlige uskyld af os og vi ikke længere er beskyttet af ufærdige frontalapper, det frie studieliv og naive forestillinger om fremtiden? Men det er jo ikke kun os voksne der oplever denne modløshed, det er jo også børn og unge. Det MÅ være anderledes denne gang. Eller måske gennemgår vi i virkeligheden bare den samme type krise, som er set før med pandemier, inflation og krig. De ting har jo en tendens til at gå hånd i hånd når de opstår. Måske er det decideret arrogant at tro at den ængstelighed mange af os oplever i dag på nogen måde er noget særligt til sammenligning med andre historiske kriser? Vi er måske blevet for vant til at livet har været for "nemt" for længe og derfor føles en stak banale kriser værre end hvis vi var vokset op i hårde tider? Har vi overhovedet ret til at føle os ængstelige? Er jeg selv for dramatisk når jeg oprigtigt føler at vi ikke engang er tæt på at have oplevet det værste endnu og at det nok ikke bliver bedre for os, men måske bliver det bedre for fremtidens mennesker?

Da jeg spørger om hans tanker, siger han stille og roligt: Hm. Verden er bare i udvikling som den altid har været og det kan være svært for nogle at følge med... jeg tænker at marinere kyllingebryster med den der sjove chilisovs når vi kommer hjem. Tror det vil smage godt. Og så skal vi have havreris og bønnemix til.

Måske jeg skulle begynde at øve mig i at finde glæde ved jordhuller.

Snobbemobbe: At håne eller latterliggøre nogen for ting, der signalerer en lavere socialklasse end en selv. "Det kommer sådan set ikke dig ved, at han bruger energidrik i kaffen - lad være at snobbemobbe!"

Incendies, eller "Nawals Hemmelighed" som den hedder på dansk, er et fransk-canadisk drama om et tvillingepar, der efter deres mors død, får til opgave at opspore deres ukendte far, som de aldrig har mødt og deres ukendte storebror som de ikke vidste fandtes. De skal give dem et brev hver fra deres mor.

Men deres mor var en hemmelighedsfuld kvinde og på rejsen til hendes hjemland i Mellemøsten, bliver det gradvist mere og mere klart for tvillingerne at det liv deres mor har levet før de kom til verden var både traumatisk og ubegribeligt farligt.

Hemmelighed efter hemmelighed bliver afsløret og giver tvillingerne en helt ny forståelse for den mystiske kvinde, der opdrog dem.

Incendies var ifølge instruktøren, Denis Villeneuve, den første film han lavede hvor han følte at han havde sin egen stemme og ikke blot var en filmstuderende, der efterlignede instruktører han godt kunne lide. Han er i dag mest kendt for film som Blade Runner 2049 og Dune-filmene, men Incendies er, efter min mening, hans bedste film. Derudover har han også instrueret film som Arrival, Enemy, Sicario og Prisoners, som alle er solide fortællinger og ganske forskellige fra hinanden.

Det land Nawal kommer fra i filmen er et fiktivt mellemøstligt land, som symbolsk står for krig og traumer i den moderne verden. Stort set alle de statister og skuespillere der tager del i filmens mellemøstlige segmenter er lokale arabere, der alle har oplevet krig helt tæt på. Børn, voksne og gamle. I flere interviews med statister og tilskuere under optagelserne fortæller folk om deres oplevelser, om hvordan det er som at genopleve krigene helt tæt på og hvor vigtigt de alle føler at det er at tage del i filmens tilblivelse. Der er noget særligt syret over at se børn i indskolings-alderen sidde og snakke om krig, politik og hvad de ville gøre hvis nogen skød efter dem. Alle med en visdom, accept og forståelse af deres virkelighed som de slet ikke burde være i stand til have i deres alder. Ligeledes er det surrealistisk at høre en gruppe fjantede teenage piger fnise om hvordan deres nervesystemer gik i alarmberedskab da de i en scene hørte lyden af de tanks der skulle køre gennem byen. De fortæller om det krigen har gjort ved dem på samme måde som vi andre taler om en træls skoleopgave, men underneden mærker man at det er et forsvar mod de traumer der vibrerer igennem deres kroppe. Latteren er ubehag mere end det er morskab.

Mange af statisterne vejledte filmholdet og hjalp dem med at gøre scener og sets så realistiske som muligt baseret på deres egne oplevelser. Meget af Incendies' vellykkethed skyldes især disse menneskers indsats og deres vedholdenhed gennem optagelserne. På DVD-versionen af filmen vil man kunne se hele dokumentaren om filmens tilblivelse og opleve kigsofrenes historier ind i mellem filmninger. Det er klart den mest interessante behind the scenes dokumentar jeg nogensinde har set.

Incendies er oprindeligt et skuespil skrevet Wajdi Mouawad, der tog inspiration fra virkelige begivenheder. Et af skuespillets pointer er at krig gør os til monstre og det er op til os at bevare vores menneskelighed selv når krigen gør alt for at knække os.

Denne film er en film som alle mennesker bør se mindst én gang i deres liv. Uagtet om krigsfilm er noget for dem eller ej. Det er en universel fortælling om menneskets styrke og svaghed og hvad det kan afføde i den verden vi alle lever i, men næsten ikke kan forstå vi deler.

Note: jeg havde ikke tid til at lave en plakat i denne uge og har blot brugt en jeg fandt på nettet som jeg synes er fed. Hvis jeg lige får taget mig sammen til at lave en poster, så bliver den byttet ud.

N.B ved ikke helt om artiklen retfærdiggøre brugen af [Debat]. Synes mere indholdet falder under debat end reel nyhed, så valgte at sætte den på.

Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.

Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?

Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

Hej Feddit.dk

Er der nogen her på der bruger Graphene OS på deres telefon?

Jeg har Android, på en Pixel 8, og jeg overvejer at se om jeg kan finde ud af at skifte. Jeg er lidt i tvivl om hvad ulemper der vil være. Ikke helt klart hvor mange apps eller services jeg ville blive blokeret fra at bruge - specielt i dansk sammenhæng.

For eks, kan man stadig anvende:

• MitID?
• MobilePay?
• Google Pay? (Kan jeg nok godt leve uden)
• Rejsekort/ DSB apps?
• Kørekort/ sundhedskort?
• Net Bank?

Hvis nogen bruger det, vil jeg meget gerne høre om oplevelsen og hvilke fordele/ ulemper I har fundet ved det?

Jeg kan hjælpe med fotos. Her svømmer jeg gerne.