Danske ord og vendinger

En talemåde der måske virker lidt bedaget, al den stund at vi ikke længere selv spinder, men jeg synes nu den er ret fed. Den udtrykker selvfølgelig at opfindsomheden og evnerne ofte vokser, når man bliver trængt op i en krog eller er max presset...

Urelateret: I øvrigt, hvis andre har nogen selvopfundne begreber, er de meget velkomne til at lægge dem op. Jeg har stadig nogen til "ugens selvopfundne ord", men nogen af dem er måske lidt noller altså. Typisk sker den sproglige udvikling jo organisk, men altså, der er noget lidt sjovt legende poetisk over bare at opfinde nye ord. Sådan en lidt Yoko Ono-agtig sammenblanding af kunst og livsverdenen, synes jeg...

Altså f.eks. "treti, firti, femti, seksti" i stedet for "tredive, fyrre, halvtreds, tres"? Fordele:

• det ville gøre det lettere for børn at lære matematik
• det ville forbinde os med vores nordiske søskende (som altid bliver forvirrede når vi siger "halvfjerds" eller hvad det nu er) Ulemper:
• det ville skabe forvirring når de gamle talord i forskellige sammenhænge bliver brugt
• der er også noget lidt romantisk over vores gamle rodede talord.

Hvad synes I?

Brummeminering er når man i sin lejlighed kan høre basrytmen, og kun basrytmen, fra musikken til en nærliggende fest eller koncert. "Skal vi se en film hos dig? Der er udlagt brummeminering i min lejlighed i aften".

Jeg har valgt at prøve at fordanske nogle engelske ord. Det kommer til at foregå på følgende måde.

1. Jeg vælger et begreb, og fordansker det.

2. Jeg laver et indlæg her på Feddit med et par eksempel sætninger.

3. I prøver at gætte hvilket ord jeg har fordansket. På den måde kan jeg undersøge hvad der rent faktisk har en chance for at blive taget i brug, og hvad der ikke fungerer.

Med det sagt, her er dagens ord: Aflusning

Aflusning er nok den mest tidskrævende del af at udvikle et computerprogram.

Programmet viste altid mailens afsender som modtager, så jeg var nødt til at afluse i flere timer for at finde fejlen.

Ordsproget udtrykker at materiel knaphed let kan føre til konflikter. Jeg tror selv, at det i hvert fald i nogen situationer er rigtigt.

De matslebne stykker glas som skyller op på stranden. Tit er strandjuveler klare eller mørkegrønne, nok fordi det mest er skår fra flasker som havet har slebet til, men jeg har også fundet strandjuveler der var brune og tyrkise.

"Tomme tønder buldrer mest".

Mundheldet udtrykker det nok meget skandinaviske synspunkt, at det ofte er dem der gør mest væsen af sig og råber højest, der i virkeligheden har mindst dybde og substans...

Sisand betegner det sand der ligger øverst i sandkassen, og som er tørt og løber let igennem en si.

Tyksand er det koldere, vådere sand som ligger under sisandet. Kan med fordel anvendes til sandslotte.

Jeg lærte disse to ord i børnehaven. Fra mine forældre ved jeg at de også var i brug blandt børnehavebørn da de gik i børnehave. Sisand især er så vidt jeg ved et meget udbredt udtryk, som går i arv fra de ældste til de yngste børn. Jeg synes det er et sjovt fænomen at børn lærer hinanden det her sprog uden voksnes indblanding. Kender I også ordene?

Den ældste til lillebroderen, da de ikke kunne finde godnathistorie bogen her til aften: "Årh så skidt pyt Atlas, vi finder bare en anden". Utrolig dejligt at høre de her klassiske vendinger fra mine børn, ligeså at hun bruger: "det er bare en træls fisk far". Lidt guld som sær snegl eller sur radise. Omend jeg er i tvivl om træls fisk er et udtryk?! Omend det er skønt hun bruger det alligevel.

Jeg kom i tanke om den vending den anden dag da jeg brugte den i en kommentar herinde. Synes det er en fin vending, lidt ligesom når man på engelsk bruger "settle" om at give op med at prøve at finde noget bedre, men vinklet på en mere positiv måde. "Settle" på engelsk virker negativt til sammenligning.

Sjovt initiativ forresten @SupersundSandkage@feddit.dk :)

(efter den danske ordbog)

"på lykke og fromme"

i håb om at man ved et tilfælde er heldig, men uden sikkerhed for at det går godt

"Spejlhumør" kalder man det når man er i en letpåvirkelig tilstand hvor man tager farve efter andres sindsstemning