this post was submitted on 12 Apr 2025
32 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1173 readers
31 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Beklager hvis indlægget allerede er på forummet og jeg har overset det. Hvis det er tilfældet, så slet bare det her.

Jeg lyttede til P1 hertil morgen og der var en lille opsang til danskerne om, at vi ikke prepper nok til at kunne klare os selv i 3 dage.

Hjemme hos os har vi gjort lidt for at imødekomme myndighederne ved at fylde op med vand og dåsemad i vores spisekammer, men jeg kunne godt se på listen at vi stadig er bagud.

Vi har fx ikke gjort os i powerbanks, batterier eller sørget for en batteri-dreven FM radio.

Der er en fin liste i artiklen til dem, der måske er i tvivl om hvad myndighederne anbefaler.

Hvordan har I hver især tacklet prepping-anbefalingerne? Føler I at I er klar til et par dage uden vand og el eller er I bagefter ligesom mig?

Og undskyld, hvis jeg bidrager til den dårlige stemning med alt det negative kaos der dukker op hver dag. Jeg vil egentlig bare dele det her så dem der måske ikke har preppet så meget endnu, ikke skal stå uforberedt, hvis det skulle komme dertil.

Jeg selv tror ikke på at vi ender med at stå uden vand og elektricitet i Danmark, men jeg synes stadig at det er værd at lytte til myndighedernes råd bare for en sikkerheds skyld og få gjort noget ved de hængepartier vi hver især måtte have.

Hvis folk har ekstra anbefalinger, så del gerne :D er lidt nysgerrig på hvad folk finder på for tror bestemt nogle af jer er langt mere velovervejede og tænker ud af boksen end jeg.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] TDCN 8 points 2 days ago* (last edited 2 days ago) (1 children)

Ved ikke om det bare er hjemme hos os, men uden at preppe noget særlig så har vi generelt altd så meget mad at hvis vi skulle spise rub og stub alt hvad vi havde så ville der immervæk være mad til en hel uge. Havregryn, linser, frugt dåsetomat, mysli, brød, tortilla, mel, løg etc etc. Frost vare kan spises i løbet af den første dag eller to uden strøm, hvor der er fisk og grøntsager. Mælk og ost holder sig også fint en dag eller to hvis man sørger for at pakke alle varerne tæt sammen i køleskabet. Til tilberedning kan man komme langt med et lille bål i haven eller en trangia eller grill. Vi kan hente vand nede ved åen og kører igennem et lifestraw filter som vi alligevel har, og koge det for at være ekstra forsigtig. 3 dage er for mit vedkommende default settings, men jeg tror at rigtig mange mennesker ikke ved hvor lang tid man kan klare sig med hvad man allerede har hvis man bare tænker sig lidt om. Ja man kan måske ikke opretholde samme luksus standard man er vandt til i hverdagen i alle 3 dage, men hvis det virkelig er krisetid så må man vel forvente at man skal give afkald på nogle praktikaliteter? Det hjælper selvfølgelig på det at jeg er gammel spejder og har boet på en gård som barn hvor man klare sig selv.

[–] Nangijala 5 points 2 days ago (1 children)

Elsker at I lige har et lifestraw liggende xD Er glad for at høre at den gamle spejder bliver holdt ved lige også! Det bliver aldrig en forældet egenskab!

[–] TDCN 7 points 2 days ago* (last edited 2 days ago)

Elsker at I lige har et lifestraw liggende

Vi bruger dem altid når vi rejser til udlandet for at vi kan fylde vand på drikkedunken på toiletterne i lufthavnen uden nogen bekymringer. Det samme gælder når man ankommer til et land i sydeuropa hvor man normalt ikke drikker vandet fra vandhanen for eksempel Tyrkiet.

Alt det andet jeg nævner handler bare om at være lidt kreativ med det man allerede har 😅