this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)
/r/Denmark
153 readers
1 users here now
GÅ TIL FEDDIT.DK
Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
lypmbm at 2024-03-18 21:13:59+00:00 ID:
kvhhdzx
Rigtig god forklaring. Det stemmer overens med min egen (sparsomme) erfaring. Bare for at give et kort eksempel. Den tyske historiker Reinhart Koselleck har et berømt analytisk begreb “Vergangene Zukunft”, som på engelsk oversættes noget upræcist til “futures past”, imens den danske oversættelse er den helt præcise “forgangen fremtid”. Engelsk har simpelthen ikke et ord, der svarer til det forgangne.
opgivende at 2024-03-18 22:23:44+00:00 ID:
kvhtbx4
Nja, der vil jo altid mangle nogle ord, når man oversætter: Engelsk har ikke noget ord for ‘døgn’, dansk har ikke noget ord for ‘fortnight’ – så må man gøre det så godt, man kan. Det er mere trangen til at se oversættelse som en primært grammatisk disciplin fremfor en kunstnerisk, der leder dem på afveje, synes jeg.
Ducklover376 at 2024-03-19 09:40:21+00:00 ID:
kvk0wmx
Hvis du tager et værk som Heideggers Væren & Tid (ja det er meget niche), så oversætter engelsk Eigenlichkeit til Authenticity, mens dansk anvender Egentlighed, hvilket er langt mere korrekt og med brugen Authenticity så får Heideggers begreb en nær anden betydning og der vægtes anderledes på begrebet, da autencitet ikke nødvendigvis har samme betydning som egentlighed.
opgivende at 2024-03-19 10:11:54+00:00 ID:
kvk3js4
Jeg kan ikke rigtigt se, hvordan det går imod, hvad jeg sagde?
Min pointe er, at der i oversættelsen mellem to sprog, nærmest uanset hvilke, altid er nogle ord, der ikke har direkte oversættelser eller ikke bærer samme indhold, så oversættelse altid indebærer kompromiser. Nogle sprogpar vil indebære færre kompromiser, fordi de ligger tættere på hinanden, fx vil jeg tro, at det gør sig gældende for dansk og tysk. Men det betyder ikke, at engelsk er et dårligt målsprog for alle andre sprog, eller at man ikke kan lave gode oversættelser fra tysk til engelsk.
Og som sagt, det er nærmest uanset hvilke. Selv tætte sprog som dansk og svensk kommer med kompromiser: Jeg kan huske et interview med en dansk-svensk oversætter, der bøvlede meget med at oversætte det svenske ord 'skog'. På overfladen nemt: Det betyder vel bare 'skov'? Men det svenske ord havde ifølge oversætteren en lidt uhyggelig stemning, skoven kunne måske være dejlig, men den var også et potentielt mørkt sted, hvor man kunne fare vild og blive væk. Den betydning ligger ikke i nær samme grad i den danske skov, og så må man som oversætter afveje, om man skal tilføje tillægsord, omformulere, etc.
Sentekass at 2024-03-19 13:13:36+00:00 ID:
kvknzwv
Ordstillingen og entalsformen er ændret, så den passer til målsprogets normer. Det vil jeg ikke mene er upræcist, men tværtimod omhyggelighed med oversættelsen. Betydningen er umiddelbart den samme.
Jo, "past"
lypmbm at 2024-03-19 13:19:52+00:00 ID:
kvkow97
Nej. Past er fortid, og fortid og det forgangne er ikke synonymer.
Sentekass at 2024-03-19 13:54:16+00:00 ID:
kvku4p9
Ja, "past" kan betyde fortid, når det bruges som navneord/substantiv. Det er det tydeligvis ikke her.
lypmbm at 2024-03-19 14:02:15+00:00 ID:
kvkve5p
En engelsktalende vil ikke få nogen fornemmelse for det forgangne ved simpelt at læse ordet “past”. Det er ligesom pointen.
Sentekass at 2024-03-19 14:08:47+00:00 ID:
kvkwfom
Jo, for det er betydningen af ordet, når det bruges på den måde. Det er ikke anderledes end f.eks. "skæg" (sjov) og "skæg" (ansigtsbehåring) på dansk. Det er to forskellige ord, men betydningen fremgår af kontekst og ingen er oprigtigt forvirrede. Slet ikke når de som med "past" og "skæg" tilhører to forskellige ordklasser, så de ikke engang teoretisk kunne erstatte hinandens plads i sætningen.
lypmbm at 2024-03-19 14:18:58+00:00 ID:
kvky3c0
Nedstemmer du mine svar?
Sentekass at 2024-03-19 14:43:35+00:00 ID:
kvl2713
Ja, jeg betragter ikke dit eksempel som et særligt godt et i forhold til hvad OP spørger om, og påstanden om at "Engelsk har simpelthen ikke et ord der svarer til det forgangne" er decideret forkert. Så har jeg så også nedstemt de gange du har gentaget påstanden. Ikke bare fordi den (stadig) er forkert, men fordi du netop bare har gentaget den uden yderligere argumentation.