Jeg må sige at jeg er en anelse indigneret over fantasiløsheden og lyden af små violiner hos kandidaterne. Hvad gjorde man før facebook? Hviler hele fundamentet for det danske demokrati virkelig på en stor amerikansk virksomhed der lever af at sælge reklamer?
Jeg synes det er mega fedt at man ikke bare kan købe sig til vælgernes opmærksomhed på denne måde længere. Jeg har totalt ignoreret politisk indhold på SoMe meget længe pga den uudholdelige tone og talen til absolut laveste fællesnævner. Både i kommentarsporene og kandidaterne imellem. Det faktum at platformene er drevet af algoritmer der udelukkende drives af clicks og engagement, og filtreres voldsomt på måder ingen har kontrol over, diskvalificerer dem jo til at være et sted man kan debattere ordentligt og lødigt. Kun dem der råber højest og forarger mest, får mest opmærksomhed.
Det er skønt at Meta selv melder sig ud, nu hvor folkestyret ikke selv kan finde ud af det. Godt nok med surmuleri og korslagte arme, men ikke destomindre tror jeg at de endelig gør os alle sammen en tjenste.