Havde sidste uge af min ferie og er startet på arbejde igen. Der har været dejligt terapeutisk med udflugter og gåture i skoven. Vi har tænkt os at holde fast i det fremadrettet.

Jeg føler mig generelt meget mindre stresset og ude af mig selv end jeg har gjort meget længe. Der er stadig lidt vej endnu, men bare det at jeg var i stand til at stå op i morges, lave morgenmad, gøre mig klar, tage på biblioteket og komme på arbejde 40 minutter før mødetid stadigvæk, der er en præstation jeg ikke var formået i et par år. Bare det at have et liv uden for arbejdet igen er virkelig rart. Håber lidt at jeg er mere som jeg plejede at være om et halvt års tid. Savner at være hende der har en masse energi og er med på alt muligt i stedet for at være hende der ikke orker overhovedet at tale med folk i flere måneder ad gangen.

Er lige flyttet tilbage til DK og skal til at "integreres" igen.. Det er sgu ikke super nemt må jeg sige..

Det er vildt at jeg nu kan have været her en måned og først netop være blevet registreret indrejst og fortsat kan se frem til at vente 2 uger på at banken gider sende et mastercard.. for ikke at snakke om at det også tager dagevis at overføre penge til en udenlandsk konto.

Jeg skulle have været på ferie i Sverige denne uge, men dagen før vi skulle afsted lagde jeg mig syg med feber, snot og dårlig mave. Så istedet blev det en ferie i sengen. Jeg tror det er kroppen der prøver at give et vink med en vognstang om at jeg er stresset og skal geare ned

Føler mig lidt træt for tiden. Jonglere med en masse ting og projekter for tiden så der er ikke så meget overskud.

Nu har jeg endelig kun 1 job, i stedet for 2.

Det var lidt mærkeligt at have sidste dag. For en års tid siden stoppede jeg i samme kæde, men anden afdeling, grundet tidsbegrænset kontrakt. Dengang var det fyldt med tåre og et hjertevarmt farvel.

Hvor det denne gang var et: "Det var hyggeligt, her er der jordbærtærte. Farvel."

Det er nok fordi der denne gang var mere vished. Både fordi jeg allerede var startet på det nye arbejde, men også fordi jeg allerede har tætte venskaber med de kollegaer, som jeg fortsat gerne vil have i mit liv, hvor de for et år siden sagtens kunne glide ud i vandet da jeg stoppede.