Max

Man bør nok tænke på, at han under Trumps første præsidentperiode var »Trump-hviskeren«. Det har sikkert også spillet med i hans valg til NATO-generalsekretær. Trump har selv sagt at han vil respektere artikel fem, så hvis Rutte havde sagt at Trump ikke kan stoles på mht. denne, hvilket man nok heller ikke bør sige som generalsekretær uanset hvad, kunne det jo af Trump ses som et angreb på hans ære eller pålidelighed, og det er det man gerne vil undgå. Især under NATO-mødet er det nok forsøgt at feje alt negativt væk, da det er tidspunktet hvor Trump skal blændes af sin egen suveræne forhandlingsevne osv.

Side 25:

Seksuelle overgreb på og udnyttelse af børn og unge finder sted og florerer på internettet i stigende grad. Der er behov for en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn. Formandskabet vil derfor sætte arbejdet med CSA-forordningen og CSA-direktivet højt på dagsordenen.

Jeg er overhovedet ikke overrasket, men alligevel føler jeg mig igen og igen forrådt af mit eget land. At den politiske klasse er alleledes ligeglade med retten til privatliv står klarere end nogensinde. For dem der ikke kender til det, refererer CSA til den famøse chatkontrollovgivning, som af flere lande, Danmark inklusive, længe er forsøgt vedtaget i EU.

Gode forslag – især nummer to.

Jeg er ikke nødvendigvis ikke imod noget sådant, men man ved vel at det højst sandsynligt ikke vil forandre noget som helst. Det virker som spild af tid og penge. Og som EvilCartyen siger, er dansk overhovedet ikke truet.

Re: https://feddit.dk/post/12552566

Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen ser så utåleligt selvtilfredse ud, idet lovforslaget vedtages. Jeg hader det.

Siden du nævner The Lies of Locke Lamora tænker jeg at anbefale nogle andre engelske fantasibøger, eftersom jeg da har en smule forstand på dem (SF ikke ligeså):

• JONATHAN STRANGE & MR NORRELL (2003), Susanna Clarke
  En ret langsom bog, men stadig underholdende. Historien udspiller sig i Storbritannien det tidlige nittende århundrede, men i en verden hvor magi tidligere har været udbredt, og nu næsten er forsvunden kunst. Der er godt med tør humor og britisk flabethed, og bogen er i det hele taget særdeles britisk.

• THE DRAGONBONE CHAIR (1988), Tad Williams
  På mange måder en klassisk middelalderagtig fantasyfortælling, som i dens forsøg på at løsrive sig fra strømmen af Tolkien-kopier der skreves i halvfjerserne og firsene formåede at overgå dem alle. Mange klassiske træk fra sådanne fantasyfortællinger samt fra eventyr videreføres eminent uden at det føles uoriginalt, billigt eller kunstnerisk bankerot. Bogens første halvdel er rimelig langsom, men kan med lethed nydes af den rette læser. Forresten er bogen og dens efterfølgere nok den største inspiration til George Martins velkendte A SONG OF ICE AND FIRE.

• THE CURSE OF CHALION (2001), Lois McMaster Bujold
  Et sindrigt univers med profunde figurer, på trods af at verdenskortet er Europa vendt på hovedet. De fantastiske elementer i historien kommer fra udelukkende panteonet af de fem guder, der udgør universets religion. Denne er særdeles godt opbygget i bogen og føles helt naturlig. Guderne foretrækker dog at være i baggrunden, så for det meste er konflikten aldeles menneskelig og virkelig. Jeg hører den tit beskrevet som en lidt mere voksen fantasyhistorie – hovedpersonen er en garvet soldat i midten af trediverne.

Alle sammen gode engelsksprogede fantasybøger, derr også er vidt forskellige. Måske er der en, som vil kunne fange dig, hvis du altså ikke har læst dem. Jeg har ikke fortalt så meget om bøgernes handlingsforløb, men det man jo læse om på selve hjemmesiderne, hvor man kan købe dem. :)

PS: Det er ikke forkert eller forbudt at oprette bogindlæg på !fedditdk@feddit.dk, men overvej for fremtiden at bruge !litteratur@feddit.dk. Så kan vi læsere samle os der.

Hyperion er serien med de katolske parasitmunke, ikke?

WISC-testen måler på flere parametre. Det er jo ikke kun at løse mønstre (selvom det indgår). Nu ved jeg ikke hvilken test Mensa benytter for børn, men jeg tænker, at det nok kunne være den.

IQ-scoren indikerer måske ikke direkte intelligens, men den måler vel et eller andet. Der er en mærkbar forskel mellem at sidde i et klasseværelse med »normale« elever modsat med en snes »begavede« elever, i hvert fald. Som Klorofyl påpeger, er der ikke noget rigtigt nemt alternativ for IQ-test, så man ville skulle finde på noget nyt for at bestemme optaget.

Gentagende gange læste jeg »Rotten i Frederiksberg«.

Haha, ja, sikken FAQ. Den bliver endda ved og ved.