this post was submitted on 17 Oct 2025
12 points (100.0% liked)
Feddit.dk
1278 readers
14 users here now
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Det lyder som en vild potentiel lønforhøjelse! Jeg tænker sådan løst på selv at søge lidt, men jeg venter lige til jeg får min lønjustering til januar. Hvis den er god, så bliver jeg, ellers begynder jeg nok at søge.
Min lønjustering i foråret er allerede ædt af inflationen, så det er medårsag til beslutningen. Vores CTO sagde også op for et par uger siden, så mit team, der stod på mål for PnL for incidents og dermed fra dag 1 ville være upopulær ved udviklere, står til at have væsentlig sværere ved at komme igennem med reliability forbedringer og med rimelig sandsynlighed blive opløst næste år. Det bliver jeg ikke betalt nok for at se ske på egen hånd :p
Men jeg vil måske kunne beholde en ledende rolle, dog uden det personlige ansvar for PnL, så jeg kan dermed gå et pænt trin op af lønstigen ved sådan et stunt nu hvor min lå lavt i forvejen for en udvikler før forfremmelsen hvor lønnen ikke fulgte med.
Hvordan kom du egentlig ind i en ledende rolle til at starte med? Jeg tror selv jeg gerne ville det på et tidspunkt men har svært ved at se vejen.
Det var lidt held. Min kammerat havde en lidt for stor mund og snakkede med vores CTO om at vi kunne mere end hvad vi sad med. Det kunne også nemt bakkes op med at vi (godt nok på afbud) fik tiltusket os en ITIL certificering som handlede lidt om change management som vi også endte med at skulle indføre.
Jeg har snakket med min bror om det som har haft lederansvar i en del år efterhånden. Det du skal gøre er at finde ud af hvad det politiske landskab i virksomheden er (hvis ikke du vil spille på heldet og lade muligheden komme til dig, men du kan ende med at vente længe). Hvis der er et problem, hvem er så den sidste der bliver informeret før det bliver løst? Hvem kan på magisk vis løse alle problemerne, ikke bare på ét felt men på alle felter. Den første er personen som ledelsen stoler på og hvis han foreslår en løsning på et problem han mener er relevant, så siger ledelsen bare god. Den anden er personen med mange kontakter rundt i virksomheden på de højere lag og kan få information til at flyde det rigtige sted hen. Det kræver en vis snilde at gennemskue, men lykkedes det, så er det om at komme på deres gode side, vise hvad du sidder med, og når der så dukker et relevant problem op, så tage en uformel snak. Her er det nemt at snakke løst om hvad der skulle til for at løse det. Og så er det bare at nævne "jeg har faktisk siddet lidt med noget lignende. Man kunne gøre sådan og sådan, men det er nemt at sige uden et team"
Med tiden kan løst blive til fast. Hvis det ikke bliver det, så er det stadig tiden værd at få de kontakter så man kan fast-tracke sine problemer så der kommer hurtige løsninger ;)
Den traditionelle metode er nok bare at gå til sin direkte leder og snakke om sine ambitioner. Den vej kan jeg ikke lige svare på, men har du en god leder, så vil han nok sætte et godt ord ind så du kan få en plads på en ny lederposition i stedet for at der bliver hyret eksternt som ofte er risikofyldt og dyrt.
Under alle omstændigheder så ville jeg nok starte med at tage nogle personlighedstests og søge lidt i eget sind for at finde styrker og svagheder. Jeg ved at jeg har nogle svagheder som kan gå lidt i konflikt med ledelse, så får jeg min Team Lead som er første trin på vejen, så vil jeg fokusere på redskaber der kan holde svaghederne i skak mens at mine styrker får lov til at shine. Jeg tror nemlig ikke at der bliver gjort særlig meget for at hjælpe folk der ikke ser ud til at "naturligt" have hvad der skal til på den bløde og humanistiske front for at de kan blive leder. Det er nok mere at give det sidste skub til dem der virker som den "naturlige leder" (jeg synes selv det er lidt noget vås, alt er tillært, men det er sgu en del af gamet).