Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
Jeg vil generelt set helst ikke være bæreren af pessimisme, men vi må ikke glemme, at psykiatrien over en årrække har været udsat for massive nedskæringer og et serviceniveau, der er blevet lavere og lavere. Så hvor stort et løft er det egentlig, når man ser på, hvor kvaliteten burde være?
Men jeg er da glad for, at det trods alt er vendt i en bedre retning økonomisk.
Den originale tekst er her, og er ikke meget længere end dr's artikel ( linkes også i bunden af artiklen ) :
https://www.ism.dk/nyheder/2025/maj/politisk-aftale-paa-plads-psykiatrien-faar-milliardloeft
Tror den ekstra opmærksomhed på behandling af børn og unge er kærkomment.
Tror mange forældre med børn med psykiske udfordringer ligeledes ville nyde godt af at få reduceret bureaukratibelastningen i forbindelse med udredning og støttesøgning til deres børn.
Som en med autisme og ADHD (overvejende uopmærksom, gamle ADD) kommer det ikke som en stor overraskelse at regeringen er røvligeglad med mig og alle os andre neurodivergente.
Men det er selvfølgelig bedre end at blive tvangsfodret med medicin og låst inde. Jøsses..
Synes også tvangsmedicinering lyder uhyggeligt.
Men hvad angår låste døre tror jeg det for mange er at foretrække over bæltefiksering... jeg har arbejdet med nogle der har udvikled både psykiske og fysiske traume fra det - forstiller mig traumet bliver formindsket i og med at man beholder sin bevægelighed. Men uanset håber jeg der ligges kæmpe vægt på det altid skal være sidste udvej og kun vis der frygtes personskade.
Mindste-middels-princippet er hjørnestenen i al tvang i psykiatrien, netop for at undgå unødig tvang og deraf afledt traumatisering.
Det undrer mig i øvrigt at tvangsmedicinering er nævnt... Det er jo ikke noget nyt? Vi giver ikke så sjældent akut beroligende med tvang netop for at undgå f.eks. bæltefiksering.
Jeg forstår det som om, de gerne vil almindeliggøre tvangsmedicinering i højere grad? Fremfor andre metoder. Men det er min fortolkning.
Jeg har også oplevet en, der fortalte, at bæltefiksering gav hende tryghed, fordi hendes største frygt var at skade andre – så det kan det altså også. Men har mødt flere hvor det har sat negative spor.
Jeg er med på, at man snakker om mindste-middel-princippet. Alt tvang bliver jo også registeret (eller skal ihvertfald) Jeg har bare oplevet kollegaer, der var omsorgstrætte, forråede og moralsk stressede, hvor lederne ikke var opmærksomme – og så sker der ting, som er under alt kritik. Derfor synes jeg stadig, det er vigtigt at holde fast i et øget fokus på det, også fra politikernes side.
Linket i DRs artikel er dødt, og den eneste publikation jeg umiddelbart kan finde om emnet nævner slet ikke noget om tvangsmedicinering, så det er umiddelbart svært at blive klogere. Meget mystisk.
Underligt, er ikke lang tid siden den var der...