Jeg synes også det er bekymrende, men samtidig synes jeg også "magtens tredeling" er en meget kunstig konstruktion, og nærmest kun en illusion. Jeg forstår i virkeligheden ikke hvorfor nogen tror at der er en tredeling af magten, især i Danmark.
Det handler om grænsen mellem den lovgivende magt i Folketinget og den dømmende magt ved domstolene. Om en arbejdsdeling, hvor politikerne har ansvaret for at vedtage lovene og har tillid til, at dommerne følger deres anvisninger og dømmer ud fra dem.
Magtens tredeling er "officielt":
- Den lovgivende magt, altså Folketinget.
- Den udøvende magt, altså Regeringen.
- Den dømmende magt, altså Domstolene.
Man skal ikke vide meget om mængdeteori for at indse at den udøvende magt (regeringen) blot er en delmængde af den lovgivende magt (folketinget) (okay der findes ministre i regeringen der ikke er i folketinget, men det har ingen betydning i virkeligheden). Så måske man mere burde snakke om magtens todeling?
Og dog - for den dømmende magt dømmer jo kun ud fra lovende som den lovgivende magt har vedtaget. Så den lovgivende magt har jo rimelig meget magt over den dømmende magt. Det kan man jo ikke komme ud over.
Så hvis du spørger mig: Ja, magtens tredeling virker som om den er under angreb nu om dage - men det er ikke overraskende, for magtens tredeling er ikke meget mere end et term man har lært i skolen i samfundsfagstimen, uden at det reelt har nogen betydning. Jeg forstår ærlig talt ikke hvorfor man har ophøjet det her koncept til en slags grundpille i vores demokrati, når det tydeligvis ikke er det.
Hvis du spørger mig, så er magten i vores demokrati ikke opdelt. Magtens tredeling er en illusion, en fiktion vi har fortalt til hinanden. Men der er ingen mekanismer der sikrer den opdeling, for i sidste ende er magten centraliseret i Folketinget.
Er det en dårlig ting? I princippet synes jeg ikke det er så slemt, fordi Folketinget er en rimelig god repræsentation for folket i Danmark (det er desværre ikke tilfældet for parlamenter i mange andre lande). Det betyder egentlig at magten er centraliseret i folket, og det er jo egentlig pointen med demokratiet.
Når den her udvikling bekymrer mig, så er det altså ikke fordi den udfordrer magtens tredeling - for hvis du spørger mig, så fandtes den tredeling ikke alligevel i forvejen. Det er en illusion vi har fortalt til hinanden, men den passer ikke med virkeligheden.
Det der bekymrer mig omkring den her udvikling er mere at det er et symptom på en generel højredrejning i hele vesten, mod mere protektionisme, nationalisme, isolering og andet slags fjendskab. Det er meget bekymrende for vi har i den her tid brug for flere alliancer og venner og fred, end vi har brug for fjendskab. Jeg tror højredrejningen er et udtryk for en stigende frygt i befolkningen - der har været så mange kriser og verden er blevet meget mere farligt (eller virker i hvert fald mere farlig) siden 2001, siden 2014 og siden 2022. Frygt er den slags der får folk til at stemme på Trump, Meloni og nok Støjberg for den sags skyld. Det er i hvert fald min teori og det er den frygt og fremmedhad som vi skal bekymre os om, ikke illusionen om magtens tredeling.