Jeg vil generelt set helst ikke være bæreren af pessimisme, men vi må ikke glemme, at psykiatrien over en årrække har været udsat for massive nedskæringer og et serviceniveau, der er blevet lavere og lavere. Så hvor stort et løft er det egentlig, når man ser på, hvor kvaliteten burde være?
Men jeg er da glad for, at det trods alt er vendt i en bedre retning økonomisk.
Heh tror ikke jeg ville få udrettet noget vis ikke det var for en combi af min kalender m. Påmindelser og random held
Og så den virkelig vellavet. Der mange film om anden verdenskrig, men Schindlers Liste er virkelig en "skal se" i min optik.
Det gør mig glad du siger de spår om regn snart - hele min Køkkenhave er ved at omkomme fordi jeg er exceptionel god til at glemme at vande.. hvilket minder mig om at jeg vil gå ud og vande mine chilier efter den her kommentar!
Lyder dejligt med madlavningen og at du har kunne smide de smertestillende!
Måden det er formuleret - jeg kan tage fejl selvfølgelig, men ville mene det sarkastisk vis jeg selv havde skrevet sådan 🤷♀️ Jeg ville dog have tilføjet et /s
Tror det var sarkastisk ment 😊
Edit: er også rimelig ubegribeligt at nogle børn synes at tegstifter i karameller på sidste skoledag da bare er en lol'ern ide...
Jeg bor på landet, har mulighed for hjemmearbejde og 30min til job i by - synes jeg er fint.
Tror måske nogle gange man for overtænkt begrænsningerne? Nu er der jo også stor forskel på en gård på en ø, i Jylland eller Sjælland... jeg bor i midt Sjælland og er meget glad for det.
Bare for at skabe klarhed: Jeg synes generelt, at folk opfører sig rigtig fint.
Jeg anerkender, at livet kan være enormt hårdt, og når det er det, kan det naturligvis være sværere at udvise god adfærd (Vi har nok alle prøvet ikke at være den bedste version af os selv – og det kan være smertefuldt i sig selv) Det, jeg ikke anerkender, er idéen om, at det fritager én for ansvaret for sin adfærd. Man er en del af problemet, hvis man bruger fremmede mennesker som (verbale) boksebolde.
Jeg er ærgerlig over, hvis du føler, at jeg har misforstået dig – men hold dig venligst på din egen banehalvdel. Mine personlige erfaringer er ikke relevante for samtalen.
Jeg er enig med dig i, at de ting, du påpeger, er samfundsmæssige problematikker, som bør adresseres og afhjælpes.
Men jeg er ikke enig i, at det på nogen måde kan legitimere, at man er direkte led mod andre. Faktisk vil jeg ikke engang gå så langt som at kalde det en forklaring — for man kan, hvis man vil, godt opføre sig ordentligt, selvom man har det skidt. Bevares, ingen skal pålægges at gå rundt og smile stort vis man har det af H til, men der er stadig en stor forskel på dét og så at læsse sin dårlige energi agressivt over på mennesker, der intet har med ens problemer at gøre - der er en mellemvej, hvor man ikke smadre andre verbalt fordi man selv føler sig smadret, og den vej kan man i 99% af tilfældene vælge.
Vi har overvejet at lade vores børn begynde til spejder, men har selv haft nogle overvejelser i forhold til det religiøse aspekt. Jeg tror, det varierer meget, hvor stor en rolle det spiller. Jeg har aldrig selv gået til spejder, men det har min mand. Han har fortalt, at han først som voksen blev opmærksom på, at der overhovedet var et religiøst element...
Har også nogle fætre og kusiner der alle dage har været glade for spejder, også i deres voksen liv, og de er alle ateister.
I det tilfælde glæder jeg mig til at se den som udendørs teater
Synes også tvangsmedicinering lyder uhyggeligt.
Men hvad angår låste døre tror jeg det for mange er at foretrække over bæltefiksering... jeg har arbejdet med nogle der har udvikled både psykiske og fysiske traume fra det - forstiller mig traumet bliver formindsket i og med at man beholder sin bevægelighed. Men uanset håber jeg der ligges kæmpe vægt på det altid skal være sidste udvej og kun vis der frygtes personskade.