Feddit.dk

842 readers
61 users here now

Her kan du snakke med andre danskere om alt mellem himmel og jord (husk dog at læse reglerne nedenfor).

Feddit.dk er en instans af Lemmy, som er en fri forumplatform, som ikke kan styres af enkelte firmaer. Derved fungerer Feddit.dk som et frit alternativ til andre lignende sociale platforme (fx Reddit), dog uden reklamer eller topstyring fra et amerikansk selskab.

Feddit.dk er en del af Fediverset, et forbund af uafhængige sociale platforme forbundet via internettet. Ved at registrere dig hos Feddit.dk kan du dermed også tilgå andre sider i forbundet. Du kan se en oversigt over andre Lemmy-sider her.


Regler

  1. Husk mennesket på den anden side af skærmen. Vær rar ved andre og vis respekt.
  2. Indlæg skal primært være på dansk. Svensk, norsk, grønlandsk, færøsk og engelsk er tilladt i et begrænset omfang.
  3. Indlæg skal være inden for den danske lovgivnings rammer. Det du skriver, bør du ligeledes kunne sige til en person, du møder på gaden.
  4. Reklamer eller andre former for selvpromovering og spam er ikke tilladt.

Mere information

Klik her for at læse mere om Feddit.dk

founded 2 years ago
ADMINS

Et dansk forum for alle interesser og emner.

1
 
 

Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.

Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?

Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

2
 
 

PS. Nyheden er for gammel til at komme under fællesskabet nyheder. Derfor er det lagt under feddit.dk

Her er et Link til norsk artikel om emnet

3
 
 

Så er det tid til 2. etape af årets Tour de France.

Dagens etape er en bakket etape på ruten Lauwin-Planque > Boulogne-sur-Mer. Etapen er 209 km lang og forventes startet kl 12:15.

Mere information om etapen kan ses på TV2's hjemmeside, samt på Tour'ens hjemmeside

Årets Tour de France slutter søndag d. 27/07. Der er hviledage 15/07 og 21/07.

4
5
10
Elon Musk stifter parti (jyllands-posten.dk)
submitted 11 hours ago by Klorofyl to c/nyheder
6
7
5
submitted 23 hours ago* (last edited 23 hours ago) by farsinuce to c/teknologi
 
 

Inspireret af de utallige "bland-elementerne"-spil, har jeg lavet et i React med Claude for sjov. Prøv det før din moderator.

Kræver (gratis) Claude login.

8
9
14
submitted 2 days ago by AutoMod to c/fedditdk
 
 

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

God weekend!

10
 
 

Jeg har ændret lidt i siden som før hed "Moderationspolitik" og som nu hedder "Moderation på Feddit.dk". Det nye er afsnittet om Moderationstilgang, som forklarer lidt om tankegangen bag reglerne og moderationen.

Det afsnit er ikke noget almene brugere behøver at læse, men moderatorer bør være indforstået med det.

Hvis der er forslag til ændringer eller tilføjelser eller anden feedback til afsnittet er det meget velkomment. Det er blot et første forsøg på at beskrive tankerne fra min side, så det kan sagtens være teksten skal justeres lidt eller at der mangler noget.

11
34
submitted 2 years ago* (last edited 3 days ago) by SorteKanin to c/fedditdk
 
 

Feddit.dk er et dansk forum for alle interesser og emner. Her kan du snakke med andre danskere om alt mellem himmel og jord, så længe du følger reglerne. Samtidig er Feddit.dk en del af Fediverset. Det betyder at du også kan interagere med andre fedivers-sider når du registrerer dig på Feddit.dk.

Nye brugere vil blive nævnt i en kommentar til dette indlæg. I må meget gerne svare med hvordan i fandt frem til Feddit.dk 🙂.

Nedenfor findes nyttige links til forskelligt information omkring Feddit.dk.

Reglerne i detaljer

Moderation

Guide til Lemmy

Relaterede instanser

Ofte Stillede Spørgsmål

12
13
 
 

Jeg elsker Naked Gun, og især Police Squad, som den er baseret på. Jeg er med på at Liam Neeson deler initialer med Leslie Nielsen, men jeg er ikke helt sikker på at han kan løfte opgaven ligeså godt som Nielsen kunne.

Man kan selvfølgelig blive overrasket, og traileren har da nogle meget gode gags med, på trods af, at det ikke er Abrahams/Zucker der har stået for den. Jeg synes jeg så Seth McFarlanes navn i traileren, så det kan selvfølgelig være at han kan levere de gakkede islet i den mængde man forventer af en Naked Gun film.

14
 
 

Så er det tid til 1. etape af årets Tour de France.

Dagens etape er en flad etape på ruten Lille Métropole > Lille Métropole. Etapen er 184 km lang og forventes startet kl 13:10.

Mere information om etapen kan ses på TV2's hjemmeside, samt på Tour'ens hjemmeside

Årets Tour de France slutter søndag d. 27/07. Der er hviledage 15/07 og 21/07.

15
16
17
18
19
 
 

Er jeg den eneste, der hæfter sig ved, hvordan DR kun viser en til to kampe ad gangen ved Wimbledon? Dette til trods for, at der til tider spilles tre-fire gange så mange kampe, hvis ikke flere. Det er et helt elendigt serviceniveau, særligt fordi DR er de eneste med rettighederne. Suk!

20
21
22
23
 
 

Indenfor de sidste måske 10-15 år er koncertoplevelsen simpelthen blevet enormt forringet pga. folk med main character syndrome som snakker højlydt med deres venner (ofte med ørepropper i, men så råber de jo bare endnu højere) - Især under de stille numre hvor det for alvor ellers kunne gå hen og blive ømt. Det er især et problem på festivaler, hvor der ellers er masser af af både tid og steder hvor man kan snakke.

Jeg håber at det går hen og bliver en ting at musikere stopper og beder folk om at være stille. Måske ville det hjælpe hvis folk blev direkte udskammet fordi deres snak var skyld i at der ikke var tid til at spille det sidste nummer (som jo altid er det fedeste)?

24
21
submitted 2 years ago* (last edited 3 days ago) by SorteKanin to c/fedditdk
 
 

Moderation på Feddit.dk

Her kan du læse om Feddit.dks generelle tilgang til moderation og hvad der forventes af brugere, moderatorer og adminstratorer når de færdes på Feddit.dk. Moderation bliver primært udført af administratorer og moderatorer, men også i et vist omfang af almindelige brugere via rapportering og nedstemning.


Generelle forventninger

Der er visse forventninger til forskellige slags brugere på Feddit.dk, som du bør leve op til når du deltager her på siden.

Brugere

Brugere på Feddit.dk skal...

  • Leve op til reglerne på Feddit.dk og reglerne i det fællesskab der skrives i.
  • Rapportere indhold der overtræder reglerne, uden ellers at kommentere på det indhold.

Moderatorer

Moderatorer på Feddit.dk skal...

  • Fungere som eksempler på god opførsel.
  • Være indforstået med moderationstilgangen beskrevet nedenfor.
  • Sikre at reglerne i deres fællesskab, samt reglerne på Feddit.dk, følges. Dette bør gøres proaktivt så vidt muligt.
  • Bandlyse brugere som gentagne gange overtræder reglerne fra deres fællesskab.

Administratorer

Administratorer på Feddit.dk skal...

  • Sikre den daglige drift af siden.
  • Bandlyse brugere som gentagne gange overtræder reglerne i forskellige fællesskaber.
  • Bandlyse brugere fra Feddit.dk som overtræder Feddit.dks regler på eksterne instanser.
  • Fjerne ulovligt indhold fra Feddit.dk.
  • Udvise transparens så brugerne er sikre på at siden bliver driftet på en ordentlig og anstændig måde.

Moderation af indhold på eksterne instanser

Læg mærke til at adminstratorer generelt ikke modererer indhold fra eksterne brugere på eksterne instanser. Det er op til den eksterne instans at moderere det indhold. Du skal stadig rapportere indhold på eksterne instanser, men Feddit.dk vil generelt ikke gribe ind, medmindre det er ulovligt indhold. Den eksterne instans vil dog modtage din rapport og kan vælge at moderere indholdet. Du kan altid blokere brugeren eller fællesskabet som indholdet kom fra.

Hvis en instans gentagne gange er kilde til regelovertrædelser kan Feddit.dk vælge at udelukke instansen fra forbundet (Feddit.dk kan "defederate" en sådan instans).


Moderationstilgang

Feddit.dk har en bestemt tilgang eller "filosofi" til moderation som sikrer den stemning og tone vi ønsker her på siden. Det er især vigtigt for moderatorer at være indforstået med denne tilgang. Almene brugere behøver generelt ikke bekymre sig om dette, men man er velkommen til at læse omkring det her hvis man er nysgerrig omkring de konceptuelle tanker der ligger bag moderatorernes handlinger.

Kontekst og nuancer

Moderation er et komplekst arbejde med en masse menneskelige følelser involveret. Ved hver moderationshandling (alt fra en lille irettesættende kommentar til en fuldkommen bandlysning) er der mange hensyn der skal tages og fordele og ulemper der skal vejes.

Vores holdning på Feddit.dk er at moderation er så komplekst, at det er umuligt at bryde ned i meget konkrete retningslinjer. Kontekst i hver situation betyder rigtig meget. Alting har nuancer og intet er sort og hvidt. Enhver moderationshandling kræver en menneskelig vurdering af den konkrete, specifikke situation.

En konsekvens af denne tankegang er at Feddit.dk ikke gør brug af en stor mængde specifikke regler. I stedet har Feddit.dk få, brede regler. Det har også den fordel, at det er mere sandsynligt at brugerne faktisk læser reglerne, da de færreste mennesker gider læse en roman af regler.

Regel 1 er derfor meget generel og opsummeres kort som "Husk mennesket, vær rar og vis respekt". Vi mener ikke at en mere konkret udspecificering af denne regel ville hjælpe meget, da enhver situation ville have så mange nuancer og så meget kontekst at en specifik regel ikke ville have en chance for at kunne dække situationen korrekt.

Denne fremgangsmåde gør dog også at man ikke altid kan regne med at moderationen er fuldstændig konsistent, netop fordi moderationen afhænger af den givne konkrete situation. Forskellige moderatorer kan også vurdere situationer forskelligt og være indbyrdes uenige. Vi er alle mennesker og moderation er ikke jura og reglerne er ikke love.

Moderatorer bør forsøge så vidt muligt at være nuancerede i deres moderation og tage konteksten i mente. Hvis man som moderator er i tvivl (hvilket jo er helt naturligt og faktisk forventeligt), så prøv fx at tage kontakt til andre moderatorer eller administratorer. Det hjælper tit at høre flere meninger.

Der findes selvfølgelig også situationer hvor der ikke er nuancer (fx åbenlys spam eller lign.), men fordi der jo ikke er tvivl i sådanne situationer er de generelt nemme at håndtere i forhold til de nuance-fyldte situationer og det er også meget sjældent at der ikke er nuancer, så vi bekymrer os ikke på samme måde om den slags situationer.

Høj standard for opførsel

Feddit.dk stræber efter en høj standard for opførsel. Vi synes generelt at opførslen, kulturen og normerne hos mange andre steder på nettet (primært traditionelle store sociale medier) ikke er gode nok og at disse steder er blevet for barske og ubehagelige for de fleste mennesker. Det er der også kilder der bakker op om.

Det er desværre en ond cirkel - hvis opførslen bliver dårlig begynder de folk der ikke kan lide den slags at forsvinde. Det leder bare til endnu mere dårlig opførsel da der kun er de brugere tilbage der kan tolerere den dårlige opførsel og nok også selv har en større tilbøjelighed til det.

Den opførsel der tolereres lige nu sætter en forventning om opførslen i fremtiden. Det er derfor vigtigt at vi stræber efter en høj standard og konstant er årvågen over for opførsel der kan ødelægge normerne.

Proaktiv, ikke reaktiv

Det er meget svært at genoprette normer der er blevet brudt eller er forsvundet. Til sammenligning er det meget nemmere at opretholde normer der allerede findes, men det kræver konstant vedligehold.

Opretholdelsen af normerne skal altså ske som vedligehold, ikke som reparation. Det kræver at man er proaktiv i sin moderation og ikke venter til uheldet allerede er ude.

Moderatorer bør så vidt muligt forsøge at være proaktive når de vedligeholder normerne på Feddit.dk. Det vil sige at man tager problemerne i opløbet - helst inden det overhoved er et problem. Reaktiv moderation (fx hvor man kun reagerer på indkomne rapporter) vil ikke fange problemerne inden de vokser sig større og bliver svære at håndtere.

Censur, eksempler og selvmoderation

En del af at være proaktiv er at tage problemerne i opløbet. Det er fx en god ide at gøre en bruger opmærksom på at de nærmer sig ubehagelig opførsel eller et regelbrud el. lign., inden det faktisk sker. Det gør at man kan pointere hvor linjen ligger over for brugeren uden at man som moderator behøver direkte at irettesætte eller ligefrem censurere brugeren.

Der er ingen der kan lide at blive censureret. Det er selvfølgelig ikke rart for den bruger der bliver censureret, men andre brugere kan også føle at censur er et magtovergreb eller at censur misbruges. Det kan også give en følelse af utryghed, fordi man kan være bange for selv at skrive noget som kunne blive censureret.

Moderatorer bør derfor overveje grundigt inden de anvender censur, og ideelt set bør det aldrig anvendes, selvom det selvfølgelig kan være nødvendigt.

At tage problemerne i opløbet uden at censurere har flere fordele. En bruger der bliver gjort opmærksom på reglerne og hvor linjen går får mulighed for selv at rette ind i fremtiden. Samtidig kan andre brugere også se det som et eksempel og dermed vide hvor linjen ligger. Det er ikke muligt når man anvender censur, da andre brugere ikke kan se hvad der blev sagt.

Denne fremgangsmåde hjælper altså brugerne til at udføre selvmoderation, altså at de moderere deres egen opførsel til at passe til de normer de har læst om, inden de deltager. Det gør det langt nemmere at håndtere moderation da opførslen generelt vil være bedre fra alle brugere, ikke bare fra den bruger der blev påtalt.

Man kan sige det sådan, at censur er en kortsigtet løsning. Den fjerner den dårlige opførsel, men den løser den ikke. Håbet er at vores fremgangsmåde uden særlig meget censur leder til bedre opførsel på den lange bane.

Demokrati og brugerinddragelse

Når man som moderator påtaler, irettesætter eller censurerer bør man altid forklare hvorfor. Denne forklaring skal tage nuancerne og konteksten i mente, for igen, hver situation er forskellig. At udføre moderationshandlinger uden forklaring får brugerne til at fare i blinde. Det virker også meget nemt som magtmisbrug. Det er også bare ikke særlig respektfuldt over for brugeren.

Det kan forventes at den påtalte bruger eller andre brugere vil spørge ind eller måske ligefrem klage omkring moderationshandlingen og/eller forklaringen. Det skal man også have lov til, så længe man gør det på en respektabel måde. Som sagt er der jo mange nuancer når det kommer til moderation, og moderatorer er bare mennesker og kan sagtens tage fejl. Derfor er det helt naturligt at diskutere moderationshandlinger (på en rolig og respektabel måde, selvfølgelig) mellem brugere og moderatorer. Det kan også hjælpe at inddrage andre moderatorer.

Denne mulighed for diskussion omkring moderationshandlinger giver en mulighed for brugere til at komme med feedback omkring moderationstilgangen. Det hjælper til at moderationstilgangen på Feddit.dk ikke egenhændigt bliver besluttet af de siddende moderatorer, men at brugere også har mulighed for medbestemmelse.

Det skal ikke forstås sådan at Feddit.dk er demokratisk (det er ikke fordi vi holder valg og stemmer om tingene osv.), men derimod at Feddit.dk stræber efter at have en god dialog og forståelse mellem brugere og moderatorer.

Denne tilgang skal sikre at brugere og moderatorer ikke bliver distanceret fra hinanden - i det tilfælde vil brugere blive mere og mere frustreret over en moderationstilgang som de ikke forstår og/eller ikke er enig i, og moderatorer vil blive mere og mere frustreret over en brugerbase der i større og større grad er ligeglade med reglerne og normerne, og moderatorerne vil føle sig nødsaget til at gøre mere brug af en hårdere hånd og censur, hvilket kun vil gøre problemerne større.

Moderatorer bør derfor stræbe efter at inddrage brugere og deres holdninger, perspektiver og følelser i deres moderationsarbejde. Moderatorer og brugere bør have en forståelse af hinanden bygget på løbende samtaler.

25
view more: next ›