Med implementeringen af AI assistenter i næsten alle søgemaskiner (efterhånden) og med et AI resumé hver gang man søger noget i sin browser, er vi så nået til et punkt hvor vi end ikke kan søge information online uden at deltage i AI prompts? Jeg vil selv helst undgå at bruge AI pga miljø, men hvis man ikke rigtig har et valg fordi det bliver proppet ind i alting alligevel, hvad fanden gør man så?
Jeg har hentet Ecosia for noget tid siden og er stille og roligt begyndt at bruge det, efter at DuckDuckGo implementerede AI i deres søgemaskine. Også selvom jeg personligt foretrækker DuckDuckGo af overfladiske årsager. Min frygt er dog at AI alligevel ender med at blive implementeret i nærmest alt jeg bruger digitalt og at mine vattede forsøg på at undgå det så vidt muligt er forgæves.
Er jeg lidt paranoid omkring de her ting? Er der noget jeg har misforstået omkring disse AI assistenter eller er dette et reelt problem, der burde tales mere om?
Jeg er faktisk lidt bange for at spørge og lyde totalt dum, men nu gør jeg det alligevel haha. Jeg kan nemlig ikke lade være med at tænke på hvor mange af os mennesker bruger alle disse søgemaskiner uden omtanke og hvor mange måske godt har bemærket de nye AI implementeringer men ikke har tænkt over hvad det kunne indebære for dem selv som forbruger. Især hvis man, som jeg, helst gerne vil undgå at bidrage til AI-miljøsvineriet.
Sorry hvis det er et fjollet emne. Det har bare ligget og gnavet i mit baghoved i et stykke tid og jeg er ved at få fnat af det.
Åååååååh, så det er det "LLM" står for haha. Jeg læser det altid som MLM 😅 det er jo noget lidt andet. Men ja. Det er nok LLM'er jeg henviser til når jeg nævner AI assistenter og søgemaskiner.
Jeg vil prøve at se lidt på Qwant og se hvad det kan. Og nej jeg har heller ikke hørt noget om at Ecosia ville gå den vej (ville nok også gå imod deres koncept), så det var derfor jeg skiftede til dem. Jeg var mere bekymret for om andre tech baserede services ville begynde at gøre det sådan så det bliver uundgåeligt alligevel. Kunne godt tyde på det, men til den tid vil det måske ikke være helt så markant et problem som det er nu ud fra et miljøvenlig synspunkt.
Og tak for info!