Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Jeg synes, det er problematisk.
De politikere, som har truffet beslutningen, er ofte fra en generation før eller under de gammeldags mobiltelefoners indtog i folkeskolen sidst i 90'erne.
Med aftalen rider de en populistisk bølge. Der er en udbredt moralsk panik over informationsteknologi i dag – fra en befolkning, som stadig ikke rigtigt forstår at en smartphone er det samme som en computer (og derfor må du gerne bruge bærbar i skoletiden men sjældent tage noter eller skrive eksamener ned din smartphone).
Vores politikere opgiver tanken om at ”digitale indfødte” skulle have nogen særlig værdi. Generation Z og yngre nåede aldrig rigtigt at blive gode til de ting på computeren, som er værdifulde i organisatorisk sammenhæng, kun sociale medier, og det er selvfølgelig ikke skolens, politikernes eller forældrenes skyld – men en iboende dårligdom i teknologien. Åbenbart.
Drømmen er nu at svække de unges digitale færdigheder for at opnå tvivlsomme læringsmæssige fordele. Man er heller ikke interesseret i den enorme mængde studier der tilskriver positive effekter ved brug af IT inklusive mobile enheder.
Forestillingen hos disse perspektivløse (og aldeles ufaglærte) politikere er at folkeskolens problemer er elevernes skyld. Elev tager telefon med i skolen. Elev forstyrrer per definition. Eller noget. Men de har selv gået i skole før mobiltelefonerne kom, og det har jeg også, og det var helt ad helvede til. Det var IKKE bedre før – under de omstændigheder, man nu søger at reproducere. Det var faktisk så dårligt, at det har spillet en rolle i min egen beslutning om ikke at få børn. Hold kæft, hvor lidt man lærte og hvor få muligheder man havde for at bruge sin hjerne uafhængigt og lade nysgerrigheden føre en ud ad informationslandevejen. Alt blev bedre, da Steve Jobs' “bicycle for the mind” blev mobil.
Virksomhederne har heller ikke tid til det fis. Nu står jeg her i hjemmeplejen og tænker på, hvordan de ældre medarbejdere bakser med dokumentationssystemet – det meste foregår på mobil og tablet, så man kan dokumentere i selve situationen uden at skulle ind på kontoret. Og nu skal vi så fremover have yngre generationer, som er lige så uduelige som de ældre, fordi de vokser op med forestillingen om at mobiler er moralsk og kognitivt forkerte – per definition. At der skal være de samme forbud mod mobiler, som der er mod rygning på offentlige steder.
Der erlangt større anledning til skepsis, end der er til optimisme.
Jeg er rygende uenig.
Hvis du tror de unge ikke kan finde ud af at bruge en telefon fordi de ikke må bruge den i skolen, så undervurderer du i den grad unge mennesker. Det handler ikke om at svække de unges læring.
Mobilen er en evig distraherende faktor. OGSÅ i virksomheder. Det er ikke selve teknologiens skyld, men afhængighedsskabende software, der dominerer smartphones idag.
Du lyder enormt bitter på din egen skolegang. Tror du ærligt at den havde været bedre af at alle havde kameraer i lommen og Snapchat? :-) Jeg tror det næppe.
der rammer du noget af humlen.
Mobilen forstyrrer undervisningen, og softwaren hører ikke hjemme i skolen. Der kan bestemt være situationer, hvor en skærm giver mening i undervisningen, men en privat telefon bør ikke være en del af det.
Mine piger (især den ene) bliver meget tvær på de dage, hvor de har brugt iPad både i historie, dansk og matematik. Det er ensformigt, nemt for lærerne, og ligesom tavleundervisning begrænser det læringsformen til bestemte typer indlæring. Dermed risikerer man at tabe en gruppe børn, hvis man læner sig for meget op ad én metode. Skærmbrugen er efter min mening løbet løbsk, både i timerne og i frikvartererne.
Personligt bakker jeg op om et forbud mod mobiltelefoner i skolen.
Hey OP - dit indlæg rammer nogle vigtige pointer: Ja, teknologi er en del af vores verden, og ja, skolen skal forberede børn på en digital fremtid. Men det betyder ikke, at vi skal overlade dem til en verden, hvor skærme dominerer hver eneste pause, hver eneste tanke, hver eneste social interaktion. For mig handler dette forbud ikke om at afskaffe mobiltelefoner – det handler om at genvinde balancen. Som vi ved, er tabt for mange elever, lærer og skoler.
Jeg har selv børn, og som far og som pædagog ser jeg, hvordan skærme kan trække dem væk fra det, der sker lige her og nu. Det er ikke kun et spørgsmål om forstyrrelser i timen; det er et spørgsmål om, hvad vi som samfund prioriterer. Skal vores børn vokse op med evnen til at sidde stille, at lytte, at lege uden at skulle være til stede andre steder i cyberspace? Eller skal de lære, at opmærksomhed er noget, der konstant skal deles med en algoritme? Du skriver, at "alt blev bedre, da Steve Jobs’ bicycle for the mind blev mobil." Jeg er enig i, at teknologi kan være et kraftfuldt værktøj – men et værktøj er kun så godt som den, der bruger det. En hammer kan bygge et hus, men den kan også slå fingrene. Skolen/staten har et ansvar for at lære børn hvornår og hvordan de bruger deres værktøjer, ikke bare at lade dem eksperimentere uden vejledning.
Der er også noget dybt ironisk i, at vi på den ene side bekymrer os om, at unge ikke bliver gode nok til at bruge teknologi på en konstruktiv måde, og på den anden side lader dem bruge den mest distraherende og underholdende del af teknologien – "pushermedier" som de blev kaldt i en anden tråd, spil, vibrationer, apps osv. – i skoletiden. Hvis vi virkelig vil, at børn skal blive digitale mestre, så lad os lære dem at kode, at analysere data, at bruge teknologi til at skabe noget nyt. Men lad os ikke lade dem bruge skoletiden på at scrolle gennem TikTok eller snappe hinanden i pauserne. Dertil hvordan det ligeså bruges uforstyrret og uden voksnes indblanding og kendskab til mobning.
Du nævner ligeså, at skolen "før i tiden" var dårlig, og at vi ikke skal tilbage til den tid. Det er jeg helt enig i, og på godt og ondt, bevæger vi os i den rigtige retning. Men det betyder ikke, at vi skal gentage de samme fejl i en ny form. Før var problemet måske for stramme rammer og for lidt frihed. Nu er problemet for få rammer og for meget frihed – en frihed, der ofte ender med, at børn sidder alene med en skærm, selv når de er omgivet af andre. Dertil at vi har en generation af forældre, der ligeså skal lære at navigere i og skabe balance i eget og deres børns liv i og omkring brugen af telefonen.
Jeg tror på, at skolen skal være et sted, hvor børn lærere at være sammen. Det betyder ikke, at de skal sidde stille hele dagen eller at de ikke må bruge teknologi. Det betyder, at de skal have mulighed for at udvikle de færdigheder, der gør dem i stand til at navigere i verden – både den digitale og den fysiske. Et mobilforbud er ikke en løsning på alle problemer, men det er et nødvendigt skridt for at skabe et miljø, hvor børn kan lære at være til stede, at lytte, at lege og at tænke dybt. Som pædagog ved jeg, at børn har brug for ro, for fordybelse og for fællesskab. Det er ikke gammeldags at tro på, at leg og samtaler er vigtige. Det er menneskeligt. Og det er noget, vi som samfund har pligt til at beskytte – også når det betyder, at vi sætter nogle grænser for, hvornår og hvordan teknologi må bruges. Så nej, jeg tror ikke, at dette forbud er et angreb på fremtiden. Jeg tror, det er et forsvar for barndommen – og for den slags læring, der ikke kan måles i likes eller skærmtid.
OP’s kritiske indlæg er vigtigt – det udfordrer os til at tænke dybere. Jeg forsøger at belyse som far og pædagog, at jeg ser mobilforbuddet som et forsvar for barndommen, ikke et angreb på fremtiden. Teknologi er et værktøj, ikke en erstatning for læring, fællesskab eller evnen til at være til stede. Skolen skal ruste børn til at bruge digitale redskaber med omtanke, ikke overlade dem til algoritmer og distraktioner. Et forbud handler ikke om at forbyde, men om at skabe rammer, hvor børn kan lære at koncentrere sig, lege og udvikle sociale færdigheder – uden at skærme dominerer hver pause. OP har ret i, at vi ikke skal gentage fortidens fejl. Men vi skal heller ikke gentage nutidens: at lade børn vokse op med en opfattelse af, at opmærksomhed altid skal deles med en skærm. Balancen er nøglen – og det er præcis, hvad dette forbud forsøger at skabe.
Tak for en god debat, OP. Dine pointer beriger samtalen – og det er netop sådan, vi finder de bedste løsninger.
Det her men uironisk. Hell, der er tablet-apps til katte, og selvom de jo er det klogeste kæledyr er det altså ikke fordi jeg vil sætte min majestætiske missekat til at udvikle noget som helst eller spørge ham til råds om it.
Brugervenligheden og appificeringen og den forbandede leflen for laveste fællesnævner, der har ført til at man som udgangspunkt aldrig forholder sig til filsystemer (macOS Finder, jeg kigger på dig, men Windows gjorde også manuelt valg af installationssti til "avanceret installation" engang i nullerne) har gjort at den generation, der kunne have været "digitalt indfødte" som udgangspunkt kun er kompetente forbrugere, men ikke dygtige brugere. Selvfølgelig med undtagelser på trods af teknologien.
Informationsteknologi må gerne være lidt besværligt, det er dét vi lærer af. Vi lærer ingenting ved at "it just works". Vi lærer dårligere når vi læser på en skærm, og der er lige præcis ingen værdi ved at tage noter på en smartphone i læringssammenhæng. Du er bedre tjent med papir og blyant hvis målet er at blive klogere, men den erkendelse kan man ikke med nogen rimelighed forvente af børn og unge, den havde jeg sgu heller ikke selv haft. Der er det både i orden og nødvendigt at fastholde noget vi ved virker i stedet for at gamble med ungdommens læring.
Men hvis de havde lært at problemløse it, og ikke havde en forventning om at alt skulle være for-tygget for dem, vil jeg vædde hele min pension på at det problem ville være pist væk, det gælder uanset generation.
Smartphonebrug gør ikke nogen bedre til noget som helst. Det er ok i mange sammenhænge, men ikke i skolen.