Lærere og interesseorganisationer sagde gang på gang at regeringens planer om inklusion uden ekstra ressourcer og større klasser ville gå ud over ro og orden i skolen. Nu er politikere så overraskede over at netop det skete og det kan vel kun være forældrenes skyld synes nogle. Jeg ville ønske at de kunne vedstå det ansvar de har for konsekvenserne af deres spareøvelser, men Tesfayes løsninger er at nedgøre diagnoser ved at sidestille dem med dårlig opdragelse. Det gør mig virkelig vred hvor absolut nedladende han er over for børn og især neurodivergente børn med eller uden diagnoser.
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
Hørte en gang en podcast med Tesfaye, hvor han virkede super fornuftig. Kan ikke slippe tesen om, at han tænkte at denne udtalelse ville falde i rigtig god jord hos visse - måske lidt ældre - vælgere.
Synes i øvrigt at Louise Klinges "10 bud" virker ret fornuftige.
Tror ikke folkeskolen mangler fysiske magtanvendelser udøvet af magtpåliggende voksne. Og hvordan forestiller Tesfaye sig at det vil foregå, hvis man til morgensang på en skole på Fyn, fysisk griber fat i et barn i affekt, for at slæbe afsted med det? Det er jo ikke en skammel man flytter.
Folkeskolerne har brug for forandring, men det stikker dybere end såkaldt dårlig opdragelse og magtanvendelser. Velfungerende folkeskolebørn dannes ikke kun i folkeskolen. De formes fra det øjeblik de interagerer med omverdenen. Børn fødes ikke med evnen til affektregulering. Den udvikles gennem samspillet med omsorgspersoner. Det er generelt svært at ændre på forældre. Men vi har som samfund mulighed for at ændre i de tilbud vi udliciterer dannelsen af vores børn hos. Ønsker vi velfungerende unge og voksne, skal vi sørge for, at børn bliver eksponeret for velfungerende og sunde miljøer. Jeg er overbevist om at kvalitets børnehaver og vuggestuer, vil afspejle hvor velfungerende skoleelever vi senere ser. Vuggestue- og børnehavepædagoger har imo et af samfundets største ansvar og vigtigste jobs; de påvirker indirekte hele landets fremtid og omkring 95% af befolkningens mentale velbefindende. Længere barsel ville nok heller ikke skade. Jeg påstår ikke at vuggestuer er skadelige for børn. Men det er heller ikke for børnenes skyld, at vi sætter dem i institution allerede fra et års alderen.
At løse folkeskolens problemer med vold og magt, vil være som at tage høreværn på, fordi bilens motor har alvorlige mislyse. Se dybere, Tesfaye.
Det virker fuldstændig vanvittigt at smadre klassemiljøet ved at "inkludere" børnene med særlige behov i klasser der i forvejen er for mange børn i, for så at foreslå at hvis børnene ikke lukker røven, så må læreren ty til magtanvendelse. Man er da et ualmindeligt usympatisk og forfærdeligt menneske hvis man foreslår hvad Tesfaye gør.
Børnenes tarv har på ingen måde været i politikernes reelle fokus de sidste mange mange år
Godt skriv 👌
Tak, Sommerhave. Dine ord varmer ;) og i øvrigt i lige måde mht. Dit indlæg
☀️
Tesfayes retorik og forslag om fysisk magtanvendelse i folkeskolen er ikke blot problematisk – det er farligt. Med sin brug af begrebet “PDO” (“Pisse Dårligt Opdragede”) og forslaget om at udvide lærernes rettigheder til at anvende fysisk magt over for elever, risikerer ministeren at legitimere en autoritær og kortvarig løsning på et komplekst, strukturelt problem. Dette er ikke blot et spørgsmål om disciplin; det er et spørgsmål om børns rettigheder, inklusion og den langsigtede sundhed i vores uddannelsessystem.
Det sætter også lærerne i en ekstremt dårlig position. Næsten alle i min familie er lærere, og INGEN af dem har lyst til at skulle anvende nogen som helst fysisk magt overfor andre folks børn. Så det er lige så meget et spørgsmål om lærernes rettigheder og arbejdsmiljø, som det er børnenes.
Jeg kender ingen lærer der mener dette er vejen frem, det er jo næsten som om de igen har glemt, at lytte til fagpersonerne.
Børnenes vilkår er ikke det der er tænkt med her.