Mad og drikke

79 readers
54 users here now

For billeder, spørgsmål, diskussioner og alt relateret til mad og drikke - lige hvad madhjertet begærer!

Opslag på fællesskabet skal være relateret til mad eller drikke, og opslag og kommentarer skal altid overholde feddit.dk's regler.

Hvis du har problemer med at uploade dit billede er det nok større end 1 MB (lagerplads er dyrt). Prøv eventuelt at konvertere billedet til webp, eller upload til catbox.moe i stedet og post et link til billedet i stedet for at uploade det.

founded 1 year ago
MODERATORS
101
 
 
102
 
 

Havregrynspandekager

  • 150g havregryn
  • 1 tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. natron
  • 2 tsk. Vaniljesukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 kns salt
  • 2 æg
  • 190g yoghurt/tykmælk/kefir/kernemælk
  • 1 spsk chiafrø
  • 1 tsk. Hørfrø
  • 1 banan

Blend det hele sammen i en blender eller foodprocessor til det hele har konsistens som havregrød. Ikke blende for meget. 30 sek er ofte nok. Bages langsomt ved middel varme som små klatter på en varm slip-let pande smurt med smør.

Serveres med en skefuld yoghurt og en klat syltetøj eller sirup.

Velbekomme 😋

103
 
 

Jeg er blevet temmelig fascineret af fermentering og har på det sidste fermenteret dette og hint - gulerødder, porrer, ratatouille, saurkraut - men har endnu ikke forsøgt mig med kimchi, men det bliver der rodet bod på nu. Synes det ser fornuftigt ud!

104
11
submitted 1 year ago* (last edited 1 year ago) by President_Pyrus to c/mad
 
 

Det her er en drink, som jeg af alle steder fandt i en artikel på Berlingske forrige sommer. Det er en drink jeg siden er blevet meget forfalden til, og som jeg nok godt kan få drukket lidt for mange af i de varme sommeraftener. Nu sidder du så sikkert og tænker at der er mange måneder til det overhovedet begynder at minde om sommer, og der har du jo også ret. Men i sidste weekend havde Rema altså friske jordbær til 12 kr bakken, og så fik jeg altså lyst til at lave denne guddommelige drink!

Jordbærsirup

  • En bakke jordbær eller to. Jeg har ikke prøvet det, men frosne jordbær er sikkert også fint.
  • Sukker – 20% af jordbærrenes vægt.

Skyld jordbærrene, og skær dem over et par gange. Det er ligemeget at fjerne stilken.
Ryst sammen med sukker og sæt på køl et døgns tid.
Si og hæld det på et skoldet glas.

Drink

  • 3 cl jordbærsirup
  • 3 cl vermouth (jeg bruger Noilly Prat)
  • Eventuelt lidt danskvand. Jeg kommer normalt et skvæt meget karboneret danskvand fra min sodavandsmaskine i for at give den lidt ekstra bobler. Hvis du ikke har en sodavandsmaskine, så ville jeg springe det over.
  • Toppes med en tør (brut) mousserende vin. Man kan selvfølgelig købe en lækker champagne, men man kommer altså også langt med en billig prosecco eller cremant.

Kom en håndfuld isterninger i et vinglas, hæld jordbærsirup og vermouth over og rør rundt. Giv den eventuelt et skud velkarboneret danskvand. Top forsigtigt op med champagne, prosecco, cremant eller lignende.

105
13
submitted 1 year ago* (last edited 1 year ago) by Limfjorden to c/mad
 
 

Tak til @Underbroen for linket til opskriften. Den var ganske let at følge og tog ikke lang tid.

106
6
submitted 1 year ago* (last edited 1 year ago) by Limfjorden to c/mad
 
 

Hej Feddit. Jeg står i den situation at jeg har 2-3 L kirsebærsovs i kartoner i køleren. Det føles forkert at smide dem ud, men samtidig fylder de også en del. Har I nogle ideer til hvad man kan lave ud af dem?

107
11
Sichuan yuxiang svin (files.catbox.moe)
submitted 1 year ago by President_Pyrus to c/mad
 
 

Det her er en ret der kræver en tur til din lokale kinesiske købmand. Nu er du advaret!

Yuxiang betyder bogstavelig talt "fiskeduft" eller "fish fragrance" på engelsk, selvom det intet med fisk har at gøre. Uanset hvad er retten fantastisk, og en af de første stir-fry retter jeg selv lavede baseret på youtubekanalen Chinese Food Demystified, som jeg kan anbefale alle at følge!

Opskriftvideo: https://www.youtube.com/watch?v=OH5pP5Yd85A

Opskrift tekst (ja, reddit er en dødssynd): https://old.reddit.com/r/China/comments/6mk679/recipes_how_to_make_sichuan_yuxiang_pork_slivers/

Og så lige et par kommentarer:

Man skal bruge en syltet chilisovs (pickled chili sauce), som det er fuldstændig umuligt at få fat på, også i den kinesiske købmand ved Nørreport Station i København. Man kan selvfølgelig lave den selv, men man skal helst bruge syltede er jing tiao chili, som vidst nærmest også kun er tilgængeligt i Sichuan. Jeg syltede i stedet 2 pakker røde fireflame chili fra Bilka i en syltelage bestående af vand, eddike, salt, sukker og hele peberkorn, og brugte så dem i chilisovsen i stedet.

I det kinesiske køkken er der stor forskel på mørk og lys soya, til forskel for det japanske. En japansk soya, som stort set er det eneste man kan få i supermarkederne, ligger cirka midt mellem en kinesisk lys og mørk soya. Jeg ville købe en lys (og mørk hvis du skulle have lyst til at lave retter som chow mein, stegte nudler, som jeg muligvis selv laver snart) soya, helst fra Lee Kum Kee hos en kinesisk købmand.

Til stort set alt kinesisk madlavning skal man bruge en risvin kaldet shaoxing. I den kinesiske købmand på Nørreport har de en der forhandles i en normal vinflaske. Det er meget, men den holder sig fint åbent i et års tid efter min erfaring.

Jeg indrømmer at det er et større projekt at kaste sig ud i at lave alt slags kinesisk mad, og specielt sichuanesisk da ingredienserne er overordentligt svære at skaffe, men jeg kan virkelig godt anbefale at prøve det alligevel. Det giver nogle rigtig fede madoplevelser, og giver god inspiration til hvordan man kan få spist flere og mere varierede grøntsager end man normalt gør. Specielt det sidste kan altså godt være en fordel hvis man er lidt ligesom mig selv, og måske ikke får spist helt nok grøntsager til daglig.

108
 
 

Jeg plejer selv bare at lave en kæmpe portion bolognese med masser af grøntsager og/eller linser så den strækker sig til mange dage. Så skal jeg kun koge pasta og varme en portion i mikrobølgeovnen de næste par dage.

Men jeg kunne godt tænke mig at have nogle flere muligheder. Hvad plejer i at lave?

109
9
Pork vindaloo (files.catbox.moe)
submitted 1 year ago by President_Pyrus to c/mad
 
 

Som lovet blev dagens ret her pork vindaloo, som er en ret fra det indisk-portugisiske køkken. Jeg har længe haft lyst til at lave lam vindaloo, så da James Price i mandags lavede pork vindaloo måtte jeg selvfølgelig give mig i kast med det!

Det skal siges at det altså bestemt ikke er en ret for tøsedrenge. Den skal altså gøre direkte ondt at spise, og det samme skal det resulterende toiletbesøg. Men er du gal hvor smager det altså også bare godt!

110
 
 

Men jeg er nu også glad for kransekage :)

111
 
 

Dagens ret herhjemme blev kyllingesuppe serveret med en skive hjemmelavet grydebrød.

Opskrift fra Adam Ragusea (som jeg kan anbefale at følge): https://youtu.be/xudhMRXvJI0?si=xXyCbj_wIVc39meI

112
 
 

Det er alt for længe siden jeg har lavet kage eller småkage, så nu havde jeg altså lyst til lidt lækkert. Det kan anbefales!

Opskrift: https://bagvrk.dk/chokoladesmaakager/#recipe

113
11
submitted 1 year ago* (last edited 1 year ago) by letraset to c/mad
 
 

Her i hjemmet er det ofte lidt en udfordring med opfindsomheden når det kommer til middagsmad, og det er mest fordi at vi skal finde noget som husets toethalvt-årige også gider at spise. Vedkommende er ikke som sådan kræsen, men er blot som en almindelig toethalvt-årig tror jeg. Det er sjældent at en tallerken mad bliver tømt, og hvis man spørger dem om hvad de har lyst til at spise til aftensmad, og dernæst tilbereder det, er der heller ingen garanti for, at der bliver spist en nævneværdig mængde.

Pastaretter plejer altid at fungere (især Mac N' Cheese), og tofu stegt i sesamolie. Men man vil jo gerne variere kosten bare en lille smule for de små, så derfor:

Til jer med småbørn, hvilke retter laver i til jeres rollinger, som de gerne spiser? Vi er en vegetariansk husstand, men laver kød til ungen ca et par gange om ugen, så både kødretter og vegetarretter er velkomne.

EDIT: Tusind tak for alle kommentarerne, der er masser af fantastiske forslag!

114
12
Fish and chips (files.catbox.moe)
submitted 1 year ago by President_Pyrus to c/mad
 
 

Fish and chips, som jeg fik til frokost i Gatwick airport på vejen hjem fra London. Det er en skøn ret, som jeg burde prøve at lave selv på et tidspunkt!

115
9
Full English breakfast (files.catbox.moe)
submitted 1 year ago by President_Pyrus to c/mad
 
 

Full English breakfast, som jeg fik da jeg var i London for nogle år siden. Det er en madoplevelse jeg klart kan anbefale!

Siden har jeg flere gange selv lavet baked beans, hvilket varmt kan anbefales. Valdemarsro har en glimrende opskrift: https://www.valdemarsro.dk/baked-beans-opskrift/. Jeg kommer dog bacon ned i de baked beans fremfor på toppen.

116
12
Gule ærter (files.catbox.moe)
submitted 1 year ago by President_Pyrus to c/mad
 
 

Gule ærter (til omkring 20 personer). Det kan godt være at det på billedet mest af alt ligner en omgang uappetitligt bræk, men det er altså virkelig lækkert og en god gammen dansk klassiker. Den blev lavet med medisterpølse, røget bacon, ribbenssteg og hamburgerryg, og naturligvis serveret med rødbede, sennep, øl og en dram til. Jeg nåede desværre aldrig selv at få taget et billede af retten ved bordet, da det var så velsmagende!

117
13
Hjemmelavet kartoffelpizza (files.catbox.moe)
submitted 1 year ago by President_Pyrus to c/mad
 
 

Når jeg en sjælden gang i mellem laver pizza, så er min klare favorit en hvid kartoffelpizza. Det er bare ren gourmet. Du får ikke en opskrift på pizzadej denne gang - den må du selv finde på din foretrukne søgemaskine. Men fyldet er:

  • Mascarpone (smøres ud på pizzabunden i et så tyndtlag som muligt, og bruges i stedet for den traditionelle tomatsovs)
  • Italiensk skinke
  • Kartofler, skåret så tyndt som muligt - gerne på mandolin
  • Frisk mozzarella fordeles ovenpå kartofler og skinke
  • Toppes med frisk rosmarin, lidt flagesalt og god olivenolie
118
 
 

Man skal bruge en støbejernsgryde for at kunne lave dette brød, da det fungerer ligesom bagerens dampovn, som fremmer hævningen under bagningen. Hvis du aldrig har prøvet at lave grydebrød før, så vil jeg anbefale at købe gær og mel med hjem når du handler ind i dag, og så røre dejen sammen mens du laver mad i aften - det tager virkelig ikke mere end 10 minutter.

Jeg har sakset opskriften fra en gammelt redditkommentar jeg lavede for mange år siden:

Opskrift

Livshistorie:

  • Udeladt

Ingredienser:

  • 5 dl vand (fingervarmt)
  • 5 g gær
  • 2 tsk salt
  • 630 g hvedemel. Erstat eventuelt 1/3 med en anden type mel. Jeg har både brugt fuldkorn og tipo 00, alt efter temperament.

Fremgangsmåde:

Aftenen før blandes vand og gær sammen, og saltet røres i i en stor skål (gerne med låg). Tilsæt mel og vær omhyggelig med at røre klumper ud. Dejen vil være meget våd. Lad den stå ved stuetemperatur i 12-18 timer.

Kom mel på køkkenbordet og hæld dejen ud på det, og træk og fold dejen 5-6 gange og kom den så tilbage i skålen til efterhævning i 2 timer.

Efter 1,5 time kommer du din støbejernsgryde med låg på i ovnen og tænder på 230 grader. Den tager rimelig lang tid om at blive varmet igennem.

Når dejen er hævet færdig tager du gryden ud af ovnen og hælder dejen i. Brug eventuelt en dejskraber. Låget på igen og ind i ovnen i en halv time. Af med låget og giv den yderligere et kvarter til 20 minutter. Tag den ud af ovnen og vælt brødet ned på en rist og sæt gryden til afkøling.

Vent mindst en halv time med at skære af brødet og prøv at lade være med at fortære halvdelen af brødet samme dag. Personlig erfaring siger at det er svært, men der skal jo også være plads til aftensmad :)

119
12
Boeuf Bourguignon (files.catbox.moe)
submitted 1 year ago by President_Pyrus to c/mad
 
 

Jeg starter fællesskabet med en ilddåb i form af en af de bedste retter det franske køkken kan byde på - bouef bourguignon. Det er praktisk talt oksekød, bacon, gulerødder, løg og porre kogt i en brun sovs mestendels bestående af rødvin. Billedet er fra engang i efteråret, hvor jeg fandt et par nedsatte grydestege.

Det er virkelig en ret man skal unde sig selv at lave en dag. Man skal dog være opmærksom på at det i høj grad er en simreret, så man skal senest gå i gang med at skære kød og grøntsager ud omkring kl 12 hvis man skal spise ved 18-19 tiden.

Prep: https://files.catbox.moe/07v1gq.jpg

Opksrift: https://www.dr.dk/mad/opskrift/boeuf-bourguignon